Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Derfor kan du ikke snakke dig selv til fornuft

Du har ikke bare en hjerne – du har tre. De tre banditter har udviklet sig i tre faser i tre forskellige tidsaldre. Her er en meget kort og overordnet præsentation, som vil bringe dig lidt tættere på et godt forhold til dig selv.

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Hjernestammen. Den ældste hjerne ligner fuldstændig reptilernes hjerne. Den har sin hule i forlængelse af rygsøjlen. Forestil dig en knytnævestor ting, som starter i din nakke, og udgør en slags ”sokkel” for de hjerner, der kommer til senere i vores udvikling. Man kalder den også ”krybdyrhjernen”, fordi den rummer netop de strukturerer, som man også finder i hovedet på slanger, krokodiller og andre paddevæsener. Denne hjerne står for vores instinktive overlevelse på en lang række områder. Blandt andet sørger den for at du trækker vejret uden at skulle huske det – den styrer også din søvn, din bevidsthed, dit blodtryk og har en stor finger med i spillet i hele din overlevelsesstrategi. Hjernestammen hører til i det ubevidste lag – den passer sit arbejde, uden at du bevidst skal sætte den i gang med det.

Det limbiske system. Den næste hjerne er en slags overbygning til hjernestammen. Forestil dig at knytnæven får en tyk vante på. Vanten kaldes ”pattedyrshjernen” fordi – nå ja – fordi denne del af hjernen ligner pattedyrenes hjerne. Her bor vores følelser og vores følelsesmæssige hukommelse. Den kaldes også ”følehjernen” eller ”det limbiske system”. Det limbiske system har nogle ret spændende beboere, som sørger for at holde styr på de indtryk du modtager fra verden omkring dig, bruge dine følelsesmæssige erfaringer, og tilskynde en rolig eller højdramatisk respons, når verden opfører sig. Og det gør den jo. Det limbiske system opererer også fra det ubevidste lag, men er let påvirkeligt af signaler fra din bevidsthed.

Neocortex. Den nyest tilkommende hjerne er så ”menneskehjernen”. Den danner en tyk, blød krøllet, skorpe eller ”bark” heIe vejen rundt om de to andre hjerner. I fagsprog kaldes den hjernebarken eller ”neocortex”, og den udgør vores ”tænkende hjerne”. Denne hjerne har givet os et højtudviklet sprog sammen med evnen til at lægge planer, systematisere, analysere, evaluere og i det hele taget være fornuftige og rationelle på en lang række områder. Så længe din tænkende hjerne altså ikke bliver snigløbet af de andre hjerner. For det gør den. Ofte. Neocortex er direkte under din bevidste kontrol. Hvis du ikke tager føringen, så er den dog åben overfor forslag fra de andre hjerner. Det kan gå begge veje.

Så hvad er problemet? Ikke hjernerne. De er geniale og passer deres arbejde uden anmærkning. Dine hjerner er i sandhed stjerner. Problemet er, at de tre hjerner ikke taler samme sprog. Især hjernebarken er udfordret med sit krav om logik og fornuft.

Du kender helt sikkert oplevelsen af at diskutere med dig selv eller skælde ud på dig selv.

”Tag dig nu sammen.” ”Slap dog af.” ”Lad være med at tage det personligt.” ”Få nu tingene gjort i stedet for alle de overspringshandlinger.”

Hjælper det? Får du talt dig selv til fornuft? Nej vel? Hvorfor? Fordi du ikke er styret af sund fornuft, solide planer og logisk tænkning. Du kan ikke styre butikken med neocortex. Du er styret af følelser. Og følelser opstår fra det limbiske system. De er et produkt af dine konkrete og dine fantasi sansninger. Altså de ting du konkret ser, hører, mærker, dufter og smager i din omverden. Eller de ting du forestiller dig rent sansemæssigt. Din fantasi.

Det betyder – at hvis du skal tale dig selv til fornuft, så skal du droppe de rationelle argumenter, og i stedet for gå i gang med at producere billeder og film i dit hoved. En slags teaterstykke på dine indre scene. Du skal med andre ord fyre op under din indre instruktør, og komme i gang med at planlægge sæsonens program.

Vil du have lidt inspiration? Så finder du en simpel opskrift lige HER.

Vær dog forberedt på, at du skal være villig til at bruge din fantasi for at kreere forestillinger, som giver dig de resultater du ønsker dig.

God fornøjelse:-)

KH

Anni

Tag et NeuroLingvistisk Grundkursus

NeuroLingvistisk Grundkursus (NLG)

Bliv en ørn til kommunikation på fire dage

golden-eagle-1679166_1920

NeuroLingvistik er en beskrivelse af den måde, vores sprog er konstrueret på, og hvordan ordene former vores tanker, følelser og handlinger.

Neurolingvistik er den manual, vi skulle have modtaget, dengang vi udviklede evnen til at tale med hinanden.

”Samtalen” som kommunikationsform er nemlig den nyeste færdighed blandt mennesker.

Vi har udviklet den, uden helt at forstå dens logik og potens – og derfor går det ret tit ret galt!

Det har du måske lagt mærke til?

 

Derfor har vi lavet det her kursus.

Vi lærer dig at administrere og disciplinere de ord, der kommer ud af din mund.

Vi træner dig i at lytte, formulere og udtrykke dine budskaber, tanker, spørgsmål osv – så de afspejler præcis det du ønsker. I stedet for at havne i afdelingen for ”ups”!

Vi giver dig redskaberne til at gennemskue effekten af de talte ord, så du kan sortere dem allerede inden de forlader din tungespids, OG så du kan hjælpe andre med at udtrykke deres oprindelige mening.

Det handler nemlig ikke kun om dig – det handler også om hvordan DU kan hjælpe ANDRE med at bruge sproget, så DE opnår de bedste resultater.

Her er PDF versionen.

På kurset får du:

En kommunikationsmodel der sparker R.V, og som du vil have gavn af resten af dit liv. (og den er så enkel og logisk, at du ikke fatter hvorfor du først opdager den nu!)

En klar og tydelig gennemgang af vores 12 vigtigste (og vildeste) sprogmønstre.

Introduktion til hjernens sladretanter (aka signalstoffer), og hvordan vi udnytter dem max.

Den videnskabelige forståelse af, hvordan hjernen skaber henholdsvis konflikt og kærlighed. (Nej, vi bruger ikke kompliceret fagsprog; alt er oversat til enkelt og normalt dansk)

Manualen til at konvertere kommunikation fra ”negativ” til ”konstruktiv”, og lave triste sætninger om til stjernedrys.

Verdens bedste feedbackmodel, (som forresten vil forvandle konflikter til en fornøjelse.)

Et imødekommende kropssprog, der med små midler får dig til at ose af selvtillid. (Glæd dig – det kan mærkes helt ind i rygmarven!)

 

Du får en række guldrandede sidegevinster med i købet – blandt andet:

  • Evnen til at håndtere konflikter elegant og venligt.
  • Bevidsthed om betydningen af din nonverbale kommunikation.
  • Træning i at designe følelser og tanker.
  • Evnen til naturligt at skabe en tillidsfuld relation (og et stærkt kærlighedsforhold.)
  • En herlig mental og følelsesmæssig friværdi.
  • og så skal du regne med at mennesker spontant opsøger dig som samtalepartner, fordi du er så nem at tale med. Du bliver med andre ord temmelig vellidt.

Printvenlig pdf-version

Kurset består af to kursusmoduler:

Før hvert kursusmodul får du:

En manual, som fremsendes elektronisk.

Fem weblektioner, som gennemgår de basale modeller, der gennemgås på modulet.

Hvert modul består af:

To dages undervisning à 9 timer.

Efter hvert modul får du:

En skriftlig opgave, som du modtager feedback på.

Tilbud om 9 træningstimer med adgang til feedback.

To spørgetimer på Skype.

 

Tid og sted:

Modul 1: 28-29 april kl. 9 til 18 og

Modul 2: 9-10 juni kl. 9 til 18

Skanderborgvej 213, 1 sal – 8260 Viby.

 

Udbytte og indskud:

Du får 65 timers instruktion og toptrimmet træning – altså et solidt kursus med superlækkert indhold og garanti for evighedseffekt.

Du får selvfølgelig også et underskrevet deltagerbevis + 4 ECTS point til din løntrinsberegning og din videreuddannelse.

Investeringen er kr. 9.300,-

Du kan betale på én gang og få 300 kr. i rabat. Eller du kan dele betalingen op i tre bundter. Den første før kursusstart, og de to følgende efter henholdsvis en og to måneder.

Hjælp til finansiering findes længere nede i skriften.

 

Kursets spørgsmål og svar:

Kan jeg få nogen hjælp til finansiering?

Det kan du nemlig. Følg LINKET og få mindst syv gode muligheder for hel- eller delvis finansiering. De gælder både for kortere og længere forløb.

Hvad kan jeg bruge kurset til rent fagligt?

På arbejdspladsen er du sikret en værkstøjskasse, som kan håndtere konflikter, skabe et godt arbejdsmiljø, reducere stress, øge motivationen og trimme effektiviteten. Uanset om du er leder eller medarbejder, er du er virkelig godt hjulpet – og du vil nyde det!

Hvad kan jeg bruge kurset til helt personligt?

Du finder helt automatisk din ”mentale friværdi” med kursets redskaber. Det betyder at du opdager, hvor nemt det er at skabe og vedligeholde gode relationer, fyre op under din livsglæde og øge kontrollen over dine egne tanker og følelser. I familien vil du opleve at ”de andre” tillægger sig større tolerance, venlighed og omsorg – blot fordi du har været på kursusJ

Kan jeg tjene penge på kurset?

Den viden du får er enkel, lettilgængelig og ekstremt efterspurgt, så hvis du har lyst til at videreformidle den, så er der rig mulighed for at tjene på dine NeuroLingvistiske færdigheder. Foredrag, workshops, undervisning – eller måske små indlæg i de skrevne medier eller som blogs eller videoblogs. Vælger du at bygge videre på uddannelsen, kan du naturligvis også tjene på din coaching.

Hvornår er der tilmeldingsfrist?

Nu. Snarest muligt. Kurset starter den 28. april. Her kommer du ombord sammen med de deltagere, som starter deres SundhedsCoach Uddannelse. De to første moduler af SundhedsCoach Uddannelsen udgør den NeuroLingvistiske Grunduddannelse. Du kan melde dig til HER. Bare skriv ”Tilmelding NLG” i emnefeltet, og skriv følgende i tekstfeltet: navn – adresse – mailadresse – telefonnummer – betalingsønsker

Hvad nu hvis jeg gerne vil fortsætte og tage SundhedsCoach Uddannelsen?

Så skal du være så hjerteligt velkommen. Hvis du fortsætter på samme hold, er prisen særligt gunstig. Hvis du vælger at vente, skal du bare i gang, inden der er gået et år. Og husk – vi har hold både i Aarhus, Vejle og Herning.

KIK ind – vi har et inspirationsmøde den 20. april i Viby. Meld dig til lige HER.

Andre siger:

”Den bedste rejse ind i mig selv og omkring mig selv jeg nogensinde har været på. Kan helt klart anbefales til alle, som vil udvikle deres personlighed markant.

Bruger det hver dag, faktisk lige siden den første dag på uddannelsen:-) 
Tusind mange tak til Anni.”

Christian Busk Sørensen

 

”Livets pensum! – det burde det være. Anni er fuldstændig sublim, unik og uendeligt dygtig. Hun er der for dig og sørger for kærlige skub. Alt materialet er velskrevet og nemt at forstå og Anni fører dig igennem det og sørger for at alle er med. Jeg kan bare sige: Gør det! Du vil ikke fortryde det!”

Nina Barnow-Jagd

 

”Gennemført kompetent undervisning med en god blanding af inspiration, indsigter og praktisk hands on.
Vi var på rejse ind i hjerne og krop og blev klogere på hvad det er for mekanismer, indre billeder, følelser og fornemmelser, som trækker os rundt i manegen.”

Henrik Krogh

”Fantastisk – sikken en rejse jeg kom på, og jeg er stadig rejsende i udvikling og opdagelse…”

Tina Madsen

 

”…. giver brugbare redskaber, opdagelser og kompetencer, i en rummelig og uhøjtidelig atmosfære. 
Der er god mulighed for, at få fundet, luftet og poleret egne skeletter undervejs – så mens jeg lærte at hjælpe andre, hjalp jeg mig selv.”

Tanja Lykke

🌞Har du spørgsmål, så ring eller send en mail – 4027 5764 / anni@nlpu.dk🌞

Se det hele i pdf-version

Hvad er NeuroLingvistik?

NeuroKommunikation™ har sit afsæt i NeuroLingvistik. Og her er en kort fortælling om, hvad det er for en størrelse, og hvad du kan bruge den til.

NLP – Neuro Lingvistisk Programmering – er et udtryk for den måde vi mennesker ”programmerer” os selv på. Måden hvorpå du gør dig selv glad – eller trist, bange, stærk, modig eller forsigtig.

”Jamen det er ikke mig”, tænker du måske. ”Det er jo noget der sker for mig. Ikke noget jeg gør selv.”

Det er til dels rigtigt. Ting sker for os – men måden hvorpå vi håndterer og fortolker begivenhederne, er afgørende for vores følelser og tilstande. Og fortolkningerne er dine – kun dine.

NeuroLingvistik er bare et andet udtryk for vores ”tanker”. Fordi tanker i virkeligheden blot består af indre forestillinger tilsat en række kommentarer fra vores indbyggede ”erfarings-speaker”.

Eksempel: Du står på en talerstol og skal holde et oplæg. Foran dig ser du et antal mennesker. Hvis du gør dig selv nervøs, så skyldes det de indre forestillinger, du laver om disse mennesker og dig selv. Måske du forestiller dig, at du begynder at stamme eller ikke kan huske hvad du skal sige. At klappen går ned. At folk går deres vej, fordi du er pinlig. At du bliver buh´et ud eller at nogle af dem krøller tæer på dine vegne. Samtidig kan du fortælle dig selv hvor dum du er, at du aldrig skulle have sagt ja til at stå her, at nu mister du totalt anseelse og værdighed, og at du ligeså godt kan stikke af og gemme dig i ørkenen resten af livet. Din krop spænder op, du kan næsten ikke trække vejret, bliver blussende rød eller ligbleg, det sitrer i ansigtet og hænderne ryster. Nu taler din krop nemlig også med. Den er begyndt at reagere på dine forestillinger. Fordi kroppen ikke aner, at det bare er en fantasi du er i gang med at udleve. Den tror seriøst at der er fare på færde. Stresshormonerne pumper rundt i din krop, og du er efterhånden alt andet end afslappet og rolig.

Med sådan en strategi bliver resultatet sjældent prangende. Men det har intet at gøre med virkeligheden. Eller med dig og dine færdigheder som taler. Til gengæld har det ALT at gøre med dine tanker og indre forestillinger. Det er nemlig dem, der kan tilrettelægge en fiasko – på samme måde som de kan danne basis for en bragende succes.

Nervesystemet sørger altså for kommunikationen imellem hoved og krop – imellem tanker og følelser. Og den kommunikation virker udelukkende i kraft af vores sanser. Det du ser, hører, dufter, smager og mærker.

Du bestemmer ikke selv, om der kommer en edderkop ind i din stue. Men du har stor indflydelse på hvilke tanker og fortolkninger du producerer ved mødet med edderkoppen. Laver du skræmmende forestillinger? Eller er det fredelige tanker du tænker.

”Det giver jo ingen mening”, siger vi, når følelserne løber af med os og vi går i panik over banaliteter. Og nej – men logik og sund fornuft bider netop ikke på nervesystemet. Det gør til gengæld dine indre forestillinger og fortolkninger af sanseoplevelser.

Du er sjældent opmærksom på, hvad din personlige strategi er, fordi den fungerer autonomt. Du behøver ikke at sætte den i gang – det klarer den selv. Din strategi – altså måden hvorpå du skaber din egen tilstand – er ikke magen til nogen andens. Den er helt unik, og derfor kan vi ikke lave almengyldige opskrifter. Men sammen med en NeuroKommunikations Coach eller Psykoterapeut kan du afdække din egen opskrift og justere den i topform.

Du kan selvfølgelig også vælge at lære metoden, så du kan hjælpe både dig selv og andre mennesker. Du er velkommen – både til et af vores informationsmøder. Hvis du hopper ind og liker vores Facebookside eller skriver dig op til vores inspirationsmails, så får du løbende information om, hvor og hvornår vores møder finder sted. De ligger både i Skanderborg, Herning, Kolding og på nettet, og det koster slet ingenting ud over din tid og din opmærksomhed.

Har du spørgsmål, så ring til mig eller send mig en besked.

Lær at stå frem – og nyde det!

vis dig med NLP

Han træder ind i rummet med træsko på og store larmende skridt. Er ikke ked af at sige præcis hvad han mener, og meget gerne i farverige og aldeles pågående vendinger. Kender du ham? Nogenlunde lige så diskret som et festfyrværkeri på en måneløs nattehimmel.

Jeg kender ham. Det tog mig godt nok noget tid at lære at ham at kende, for ærlig talt, så blev jeg lidt skræmt af al den tydelighed. Min opvækst var præget af ”der er ingen grund til at gøre sig bemærket”, og selvom jeg med årene har lært at træde i karakter, så er det stadig igennem et filter af forsigtighed og en lille smule vagtsomhed. ”Bare folk nu ikke synes, at jeg er for meget”-agtigt.
Men ham her tågehornet – han er ikke ked af det. Ikke bange for at være for meget. Og er der én ting du kan være sikker på, så er det at du kan regne med ham. Han putter ikke med tingene, men siger præcis hvad han tænker.

Måske skal vi ikke alle sammen gå rundt i verden med gigantiske armbevægelser, men en hel del af os kunne have gavn af at udvikle lidt mere kontur.
Din måde at træde ud i verden på, har afgørende indflydelse på en række ting. For det første dine relationer. For det andet dit selvværd. For det tredje din motivation og for det fjerde din energi og dit humør. Gør det lige – bare et øjeblik. Ret dig op. Træk vejret. Lad dit kropssprog åbne sig. Slå ud med armene og sig noget højt. Hvis der er mennesker omkring dig, så bare lad dem glo. Gå en lille tur rundt på kontoret, i stuen eller på byggepladsen – og gå med rank ryg, store skridt og direkte øjenkontakt. Smil. Får du kontakt? Det kan jeg love dig at du gør. Bliver du bemærket? Jep! Er det fedt? Hvis du skal være helt ærlig!? Det er fedt! Det er kraftfuldt og sjovt. Og selvom noget inden i dig virkelig krummer tæer, så er der også noget inden i dig, der nyder at blive luftet.
Den modsatte strategi har den modsatte effekt. Prøv det. Synk sammen. Kik ned i gulvet. Bevæg dig langs med væggene og undgå øjenkontakt. Hvis nogen henvender sig til dig, så læg armene over kors og vend siden til. Vær tavs. Træk mundvigene nedad. Er det sjovt? Nej, vel. Det er tungt, trist og ensomt.

Min pointe? Alene med dit kropssprog har du gigantisk indflydelse på dit eget liv. Dine relationer, dit selvværd, din motivation og din energi. Dit kropssprog er en nøgle til din hormonproduktion. Når du åbner og larmer, producerer du testosteron=magthormon. Når du pakker dig sammen og skuler, producerer du cortisol=stresshormon. Du kan kort sagt booste din livskraft på få sekunder, og forbedre din kontakt med andre mennesker samtidig.

Det er bare starten. Når du derefter tager fat på at designe dine indre forestillinger – det du i daglig tale kalder ”tanker” – så de giver dig den følelse du ønsker dig, ja så er du i den grad på vej til at skabe glæde, handlekraft og kvalitet i dit liv.
Lyder det for godt til at være sandt? For nemt? Usandsynligt?

Lad mig overbevise dig! Brug to timer af dit liv sammen med mig, og lad mig vise dig hvor enkelt det er. Det handler om at udnytte dit nervesystem og et par af dine kognitive smutveje.

Samtidig lover jeg at præsentere dig for flere af de redskaber, der kan gøre en forskel i dit liv, og jeg har også tænkt mig at fortælle dig om de skønne uddannelser man kan tage, for at blive en ren mester på området. Ikke bare i forhold til dig selv, men så du får den viden og erfaring der skal til, for at give andre mennesker nye muligheder.
Det hele foregår mandag den 26. oktober kl. 17 til 19 i Viby, Aarhus.
Det er gratis og ganske uforpligtende – og med garanti for mindst en enkelt livsforandrende oplevelse.
Når du sender mig en tilmelding, så sender jeg dig en kørselsbeskrivelse. Bare send en mail til anni@annisimonsen.dk eller en sms på tlf 4027 5764. Husk at angive mailadresse, så jeg kan skrive til dig.
Har du lyst til at smugkigge på de sager jeg arbejder med, så tjek de her to sider:

www.annisimonsen.dk
www.nlpu.dk

Og husk – du er noget særligt!

Jeg glæder mig til at møde dig –
Med varme tanker og glade hop
Anni Simonsen