Anni Simonsen

Vælg din følelse

Tre forskellige hjerner – med tre forskellige funktioner.

Først en lille opdatering på dine tre hjerner:

Krybdyrhjernen er din opsynsmand. Han sørger for at du virker – at du trækker vejret, at dit kredsløb fungerer og at de helt grundlæggende funktioner er på plads.

Følehjernen samler på følelser, og husker på de forskellige input, der har skabt følelserne. Så du kan blive varskoet, når noget lignende opstår. På godt og ondt. Her bor det hele – lige fra angsten til forelskelsen. Fra motivationen til afmagten. Tilsyneladende udenfor din kontrol. Og så alligevel…..

Menneskehjernen. Den unge, entusiastiske new-comer, som er fyldt med tanker, planer, ønsker og helt rationelle, logiske tilgange til livet. Her bor sproget, fantasien og evnen til at skabe bevidste forestillinger. Og det er din vej til at skabe samarbejde imellem dine hjerner.

Det limbiske system forstår nemlig ikke det konkrete sprog – det forstår kun dine forestillinger – altså dine indre sansninger. Luk øjnene. Tænk på sidste gang du blev rigtig glad. Se, hør og mærk det. Jo mere du fokuserer, des tydeligere mærker du det i din krop. Din tanke bliver til din følelse, fordi du bruger din forestillingsevne.

 

Her kommer den helt grundlæggende opskrift

Vi starter med den almene opskrift på følelser. Altså alle slags følelser, ikke bare de gode eller de dårlige. Din hjerne har ingen præferencer, den adlyder bare dine kommandoer, og nu er tiden kommet til, at du bliver bevidst om hvilke kommandoer du skal bruge.

Start med at vælge to følelser – en mørk og en lys. (Eller måske kalder du dem tung/let – dårlig/god – negativ/positiv.)

Skriv deres navne ned.

Jeg har lige nu valgt ”nervøsitet” og ”stolthed”.

Nu har vi altså to forskellige følelser som er to forskellige resultater af to forskellige opskrifter.

Lad os så kigge på, hvordan vi laver dem. Vær opmærksom på, at vores opskrifter er forskellige. Jeg laver ”nervøsitet” på min helt egen måde. Den har jeg udviklet hen over de sidste 53 år, og den fungerer for mig. Du laver ”nervøsitet” på din måde, og selvom den har visse lighedstræk med min opskrift, så vil du opdage, at vi trækker på forskellige erfaringer og referencer. Det er fint – følelser er personlige. Det eneste de har til fælles er, at de alle sammen opstår i vores hoveder, og at det er os selv, der laver dem.

Nu til arbejdet!

*******

Vi skal bruge fem forskellige grundingredienser:

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?
  2. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik?
  3. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?
  4. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din krop?
  5. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv?

Der kan krydres med forskellige små specialiteter, men nu holder vi os til grundopskriften.

Det kan være nemmere at lukke øjnene, så du kan koncentrere dig om dine indre forestillinger.

Først tager du den mørke følelse – for mit vedkommende ”nervøsitet”. Lav din egen beskrivelse. Her er min:

Jeg har en kontekst hvor jeg skal lave en fremlæggelse for en ledergruppe i en større virksomhed. Veluddannede, erfarne og kritiske mennesker – forestiller jeg mig….

 

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

”Hvad nu hvis det ikke er godt nok?”

”Det er da også alt for banalt, det jeg har at sige.”

”Hvorfor pokker har jeg sagt ja til det her? – Bliver jeg aldrig klogere?”

”Så bliver jeg til grin i hele erhvervslivet!”

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er venlige og ordentlige, men det er tydeligt at de har ondt af mig, og er trætte af, at de skal bruge deres kostbare arbejdstid på at lytte høfligt til noget fuldstændigt ligegyldigt. De smiler lidt indforstået til hinanden, og overbærende til mig. Da jeg spørger om der er spørgsmål, er der flere der kigger på uret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med armene over kors og et lukket udtryk i ansigtet.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Alene ved forestillingen ligger min vejrtrækning helt oppe i den øverste del af brystet. Jeg er en lille smule svimmel, og har kvalme.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”nervøse” krop?

Musklerne i ryggen og nakken er spændte. Skuldrene er trukket fremad, og jeg spænder op i solar plexus.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”nervøs”?

Anspændt i kroppen. Øjnene er store og vagtsomme. Munden alvorlig. Mimikken er lidt stivnet og munden er uden smil. Stemmen er hård og hul. Bevægelserne er ukoordinerede og klodsede. Det ligner en krop som er klar til flugt.

Det er den perfekte opskrift. Den virker upåklageligt. Jeg behøver overhovedet ikke virkeligheden, jeg kan skabe nervøsiteten alene ved hjælp af min fantasi!! Denne her forestilling er ikke sandhed! Det er blot en forestilling! Husk det!

 

Hop højt, snur rundt, ryst kroppen – slip følelsen igen. Den skal helst ikke tage permanent ophold.

 

Så er det tid den lyse følelse – for mit vedkommende ”stolthed”. For nemheds skyld bruger jeg den samme kontekst.

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

Hvor er det spændende – hvor er jeg heldig at få lov til at påvirke så mange mennesker med vigtig viden!

Gad vide hvad de hver især har med sig ind i salen – måske jeg også kan hjælpe dem helt privat med nogle små tricks.

De bliver ikke bare bedre ledere – de bliver også bedre ægtefæller, venner og forældre.

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er spændte og forventningsfulde. De smiler, og nogle af dem virker lidt usikre. Dem vil jeg tage mig særligt af, og give dem noget tryghed.

De smiler og nikker til mig, imens jeg lægger mine papirer frem. Jeg tager øjenkontakt til så mange som muligt, og smiler tilbage.

Efterhånden som oplægget skrider frem, løsner alle mere og mere op.

Jeg har deres fulde opmærksomhed, og de er både alvorlige og grinende på skift. Da jeg spørger om der er spørgsmål, ryger en skov af hænder i vejret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med et stort smil og klapper.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Min vejrtrækning er dyb og let på samme tid. Jeg tænker ikke over den, men den går hele vejen ned til fødderne og tilbage igen. Den holder mig rolig og fokuseret.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”stolte” krop?

Skuldrene er afslappede, hovedet er højt og kroppen rank. Der er god balance i kroppen, og jeg kan tydeligt mærke min jordforbindelse og en varm energi i kroppen.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”stolt”?

Rank holdning, lette, rolige bevægelser, masser af smil og imødekommende mimik. Jeg ser mig selv bekræfte og anerkende deltagernes bidrag til oplægget og det er tydeligt at der er en fin kontakt imellem mig og gruppen. Jeg fornemmer – mere end ser – sølvtråde af forbindelse imellem dem og mig.

 

Med den første forestilling talte jeg mig selv i panik.

Med den sidste forestilling talte jeg mig selv til fornuft.

Rigtig god fornøjelse – og følg med på kanalen, hvis du vil have mere af det gode.

KH

Anni

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Derfor kan du ikke snakke dig selv til fornuft

Du har ikke bare en hjerne – du har tre. De tre banditter har udviklet sig i tre faser i tre forskellige tidsaldre. Her er en meget kort og overordnet præsentation, som vil bringe dig lidt tættere på et godt forhold til dig selv.

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Hjernestammen. Den ældste hjerne ligner fuldstændig reptilernes hjerne. Den har sin hule i forlængelse af rygsøjlen. Forestil dig en knytnævestor ting, som starter i din nakke, og udgør en slags ”sokkel” for de hjerner, der kommer til senere i vores udvikling. Man kalder den også ”krybdyrhjernen”, fordi den rummer netop de strukturerer, som man også finder i hovedet på slanger, krokodiller og andre paddevæsener. Denne hjerne står for vores instinktive overlevelse på en lang række områder. Blandt andet sørger den for at du trækker vejret uden at skulle huske det – den styrer også din søvn, din bevidsthed, dit blodtryk og har en stor finger med i spillet i hele din overlevelsesstrategi. Hjernestammen hører til i det ubevidste lag – den passer sit arbejde, uden at du bevidst skal sætte den i gang med det.

Det limbiske system. Den næste hjerne er en slags overbygning til hjernestammen. Forestil dig at knytnæven får en tyk vante på. Vanten kaldes ”pattedyrshjernen” fordi – nå ja – fordi denne del af hjernen ligner pattedyrenes hjerne. Her bor vores følelser og vores følelsesmæssige hukommelse. Den kaldes også ”følehjernen” eller ”det limbiske system”. Det limbiske system har nogle ret spændende beboere, som sørger for at holde styr på de indtryk du modtager fra verden omkring dig, bruge dine følelsesmæssige erfaringer, og tilskynde en rolig eller højdramatisk respons, når verden opfører sig. Og det gør den jo. Det limbiske system opererer også fra det ubevidste lag, men er let påvirkeligt af signaler fra din bevidsthed.

Neocortex. Den nyest tilkommende hjerne er så ”menneskehjernen”. Den danner en tyk, blød krøllet, skorpe eller ”bark” heIe vejen rundt om de to andre hjerner. I fagsprog kaldes den hjernebarken eller ”neocortex”, og den udgør vores ”tænkende hjerne”. Denne hjerne har givet os et højtudviklet sprog sammen med evnen til at lægge planer, systematisere, analysere, evaluere og i det hele taget være fornuftige og rationelle på en lang række områder. Så længe din tænkende hjerne altså ikke bliver snigløbet af de andre hjerner. For det gør den. Ofte. Neocortex er direkte under din bevidste kontrol. Hvis du ikke tager føringen, så er den dog åben overfor forslag fra de andre hjerner. Det kan gå begge veje.

Så hvad er problemet? Ikke hjernerne. De er geniale og passer deres arbejde uden anmærkning. Dine hjerner er i sandhed stjerner. Problemet er, at de tre hjerner ikke taler samme sprog. Især hjernebarken er udfordret med sit krav om logik og fornuft.

Du kender helt sikkert oplevelsen af at diskutere med dig selv eller skælde ud på dig selv.

”Tag dig nu sammen.” ”Slap dog af.” ”Lad være med at tage det personligt.” ”Få nu tingene gjort i stedet for alle de overspringshandlinger.”

Hjælper det? Får du talt dig selv til fornuft? Nej vel? Hvorfor? Fordi du ikke er styret af sund fornuft, solide planer og logisk tænkning. Du kan ikke styre butikken med neocortex. Du er styret af følelser. Og følelser opstår fra det limbiske system. De er et produkt af dine konkrete og dine fantasi sansninger. Altså de ting du konkret ser, hører, mærker, dufter og smager i din omverden. Eller de ting du forestiller dig rent sansemæssigt. Din fantasi.

Det betyder – at hvis du skal tale dig selv til fornuft, så skal du droppe de rationelle argumenter, og i stedet for gå i gang med at producere billeder og film i dit hoved. En slags teaterstykke på dine indre scene. Du skal med andre ord fyre op under din indre instruktør, og komme i gang med at planlægge sæsonens program.

Vil du have lidt inspiration? Så finder du en simpel opskrift lige HER.

Vær dog forberedt på, at du skal være villig til at bruge din fantasi for at kreere forestillinger, som giver dig de resultater du ønsker dig.

God fornøjelse:-)

KH

Anni

SundhedsCoach

Vend en studie-afvisning til en studie-fordel

Fik du ikke helt det svar, du havde håbet på, da du søgte ind på studiet?

Der kommer altid en chance til, men lige nu kan du kan vende din afvisning til din fordel!

Du kan nemlig bruge tiden på at tilegne dig en viden, som vil gøre både dit studie og dit liv lettere og sjovere.

NLP Practitioner Uddannelsen og SundhedsCoach Uddannelsen er smækfyldt med viden og redskaber, som på få måneder gør dig til en af landets bedste kommunikatører. Du kan læse meget mere om det hele lige HER.

Vi starter to nye hold op i efteråret – et i Vejle og et i Herning.

DU FÅR:

  • Landets bedste kommunikationsuddannelse på kun otte måneder – og du kan passe et job ved siden af.
  • Færdigheder, der gør dig til en af de absolut bedste, når det kommer til at skabe motivation, begejstring og gode relationer.
  • Redskaber der styrker dig selv og din egen robusthed – samtidig med at du lærer at hjælpe andre.
  • Effektive metoder, der lærer dig at bygge et solidt selvværd op – både dit eget og andres.
  • En uddannelse, der giver dig adgang til at arbejde med coaching, mentoring, sundhed, motivation, lederskab, kost, bevægelse, misbrug, par, børn, ældre, angst, stress, salg og rigtig meget andet.

KOM til informationsmøde i Aarhus den 29. august. Det er helt gratis og uforpligtende, og vi giver dig tre af de vigtigste redskaber til stærk kommunikation. Husk at melde dig til – så holder vi en stol til dig, og køber en lækker kage😉

Har du spørgsmål? Så ring fluks eller send en mail.

Vi glæder os til at se dig – tag vennerne med.

KH

Anni, Claus og Ivonne – 

ps – hvis du vil se mere om uddannelsens indhold, varighed, datoer, priser, finansieringsmuligheder og godkendelser, så er HER en samlet oversigt i PDF version.

Tag et NeuroLingvistisk Grundkursus

NeuroLingvistisk Grundkursus (NLG)

Bliv en ørn til kommunikation på fire dage

golden-eagle-1679166_1920

NeuroLingvistik er en beskrivelse af den måde, vores sprog er konstrueret på, og hvordan ordene former vores tanker, følelser og handlinger.

Neurolingvistik er den manual, vi skulle have modtaget, dengang vi udviklede evnen til at tale med hinanden.

”Samtalen” som kommunikationsform er nemlig den nyeste færdighed blandt mennesker.

Vi har udviklet den, uden helt at forstå dens logik og potens – og derfor går det ret tit ret galt!

Det har du måske lagt mærke til?

 

Derfor har vi lavet det her kursus.

Vi lærer dig at administrere og disciplinere de ord, der kommer ud af din mund.

Vi træner dig i at lytte, formulere og udtrykke dine budskaber, tanker, spørgsmål osv – så de afspejler præcis det du ønsker. I stedet for at havne i afdelingen for ”ups”!

Vi giver dig redskaberne til at gennemskue effekten af de talte ord, så du kan sortere dem allerede inden de forlader din tungespids, OG så du kan hjælpe andre med at udtrykke deres oprindelige mening.

Det handler nemlig ikke kun om dig – det handler også om hvordan DU kan hjælpe ANDRE med at bruge sproget, så DE opnår de bedste resultater.

Her er PDF versionen.

På kurset får du:

En kommunikationsmodel der sparker R.V, og som du vil have gavn af resten af dit liv. (og den er så enkel og logisk, at du ikke fatter hvorfor du først opdager den nu!)

En klar og tydelig gennemgang af vores 12 vigtigste (og vildeste) sprogmønstre.

Introduktion til hjernens sladretanter (aka signalstoffer), og hvordan vi udnytter dem max.

Den videnskabelige forståelse af, hvordan hjernen skaber henholdsvis konflikt og kærlighed. (Nej, vi bruger ikke kompliceret fagsprog; alt er oversat til enkelt og normalt dansk)

Manualen til at konvertere kommunikation fra ”negativ” til ”konstruktiv”, og lave triste sætninger om til stjernedrys.

Verdens bedste feedbackmodel, (som forresten vil forvandle konflikter til en fornøjelse.)

Et imødekommende kropssprog, der med små midler får dig til at ose af selvtillid. (Glæd dig – det kan mærkes helt ind i rygmarven!)

 

Du får en række guldrandede sidegevinster med i købet – blandt andet:

  • Evnen til at håndtere konflikter elegant og venligt.
  • Bevidsthed om betydningen af din nonverbale kommunikation.
  • Træning i at designe følelser og tanker.
  • Evnen til naturligt at skabe en tillidsfuld relation (og et stærkt kærlighedsforhold.)
  • En herlig mental og følelsesmæssig friværdi.
  • og så skal du regne med at mennesker spontant opsøger dig som samtalepartner, fordi du er så nem at tale med. Du bliver med andre ord temmelig vellidt.

Printvenlig pdf-version

Kurset består af to kursusmoduler:

Før hvert kursusmodul får du:

En manual, som fremsendes elektronisk.

Fem weblektioner, som gennemgår de basale modeller, der gennemgås på modulet.

Hvert modul består af:

To dages undervisning à 9 timer.

Efter hvert modul får du:

En skriftlig opgave, som du modtager feedback på.

Tilbud om 9 træningstimer med adgang til feedback.

To spørgetimer på Skype.

 

Tid og sted:

Modul 1: 28-29 april kl. 9 til 18 og

Modul 2: 9-10 juni kl. 9 til 18

Skanderborgvej 213, 1 sal – 8260 Viby.

 

Udbytte og indskud:

Du får 65 timers instruktion og toptrimmet træning – altså et solidt kursus med superlækkert indhold og garanti for evighedseffekt.

Du får selvfølgelig også et underskrevet deltagerbevis + 4 ECTS point til din løntrinsberegning og din videreuddannelse.

Investeringen er kr. 9.300,-

Du kan betale på én gang og få 300 kr. i rabat. Eller du kan dele betalingen op i tre bundter. Den første før kursusstart, og de to følgende efter henholdsvis en og to måneder.

Hjælp til finansiering findes længere nede i skriften.

 

Kursets spørgsmål og svar:

Kan jeg få nogen hjælp til finansiering?

Det kan du nemlig. Følg LINKET og få mindst syv gode muligheder for hel- eller delvis finansiering. De gælder både for kortere og længere forløb.

Hvad kan jeg bruge kurset til rent fagligt?

På arbejdspladsen er du sikret en værkstøjskasse, som kan håndtere konflikter, skabe et godt arbejdsmiljø, reducere stress, øge motivationen og trimme effektiviteten. Uanset om du er leder eller medarbejder, er du er virkelig godt hjulpet – og du vil nyde det!

Hvad kan jeg bruge kurset til helt personligt?

Du finder helt automatisk din ”mentale friværdi” med kursets redskaber. Det betyder at du opdager, hvor nemt det er at skabe og vedligeholde gode relationer, fyre op under din livsglæde og øge kontrollen over dine egne tanker og følelser. I familien vil du opleve at ”de andre” tillægger sig større tolerance, venlighed og omsorg – blot fordi du har været på kursusJ

Kan jeg tjene penge på kurset?

Den viden du får er enkel, lettilgængelig og ekstremt efterspurgt, så hvis du har lyst til at videreformidle den, så er der rig mulighed for at tjene på dine NeuroLingvistiske færdigheder. Foredrag, workshops, undervisning – eller måske små indlæg i de skrevne medier eller som blogs eller videoblogs. Vælger du at bygge videre på uddannelsen, kan du naturligvis også tjene på din coaching.

Hvornår er der tilmeldingsfrist?

Nu. Snarest muligt. Kurset starter den 28. april. Her kommer du ombord sammen med de deltagere, som starter deres SundhedsCoach Uddannelse. De to første moduler af SundhedsCoach Uddannelsen udgør den NeuroLingvistiske Grunduddannelse. Du kan melde dig til HER. Bare skriv ”Tilmelding NLG” i emnefeltet, og skriv følgende i tekstfeltet: navn – adresse – mailadresse – telefonnummer – betalingsønsker

Hvad nu hvis jeg gerne vil fortsætte og tage SundhedsCoach Uddannelsen?

Så skal du være så hjerteligt velkommen. Hvis du fortsætter på samme hold, er prisen særligt gunstig. Hvis du vælger at vente, skal du bare i gang, inden der er gået et år. Og husk – vi har hold både i Aarhus, Vejle og Herning.

KIK ind – vi har et inspirationsmøde den 20. april i Viby. Meld dig til lige HER.

Andre siger:

”Den bedste rejse ind i mig selv og omkring mig selv jeg nogensinde har været på. Kan helt klart anbefales til alle, som vil udvikle deres personlighed markant.

Bruger det hver dag, faktisk lige siden den første dag på uddannelsen:-) 
Tusind mange tak til Anni.”

Christian Busk Sørensen

 

”Livets pensum! – det burde det være. Anni er fuldstændig sublim, unik og uendeligt dygtig. Hun er der for dig og sørger for kærlige skub. Alt materialet er velskrevet og nemt at forstå og Anni fører dig igennem det og sørger for at alle er med. Jeg kan bare sige: Gør det! Du vil ikke fortryde det!”

Nina Barnow-Jagd

 

”Gennemført kompetent undervisning med en god blanding af inspiration, indsigter og praktisk hands on.
Vi var på rejse ind i hjerne og krop og blev klogere på hvad det er for mekanismer, indre billeder, følelser og fornemmelser, som trækker os rundt i manegen.”

Henrik Krogh

”Fantastisk – sikken en rejse jeg kom på, og jeg er stadig rejsende i udvikling og opdagelse…”

Tina Madsen

 

”…. giver brugbare redskaber, opdagelser og kompetencer, i en rummelig og uhøjtidelig atmosfære. 
Der er god mulighed for, at få fundet, luftet og poleret egne skeletter undervejs – så mens jeg lærte at hjælpe andre, hjalp jeg mig selv.”

Tanja Lykke

🌞Har du spørgsmål, så ring eller send en mail – 4027 5764 / anni@nlpu.dk🌞

Se det hele i pdf-version

SÅDAN HÅNDTERER DU KONFLIKTER OG UNDGÅR SKÆNDERIER

Du hører dem hele tiden. Rabiate, stødende og helt forkerte holdninger. Udtrykt som fordømmelse og vrede – marineret i ønsker om at straffe og påføre skyld og skam. Om indvandrere, om chefer, om forstokkede naboer eller familiemedlemmer – om børn, hunde, ældre, unge, landmænd, fiskere, kommunalarbejdere, psykologer, pædagoger – alle kan vi få et drag over nakken i debatten.

Politikerne er verdensmestre i at dyrke og kultivere konflikter. De lever af det. De vinder valg på det! Meget tankevækkende….

Derhjemme – indenfor vores egne fire vægge – trives konflikterne også. Som par kan vi bruge oceaner af tid på at nedgøre, afrette, irettesætte – som forældre slås vi med næb og klør for at få vores børn til at opføre sig ordentligt, så de ikke kaster skam over os. Og ødelægger tingene for sig selv.

Fakta er – vi tilhører måske samme art, men vi er ikke enige.

Det er et livsvilkår.

Der skal kun to mennesker til, for at skabe en konflikt. To mennesker, som har forskellige opfattelser af rigtigt og forkert. To mennesker, som er klar til at slås for deres holdninger.

Gør det konflikter til et problem!?

Nej – konflikter er en berigelse. En skøn nuancering af vores egne meninger. En mulighed for udveksling, inspiration, læring og udvikling.

Det kræver selvfølgelig, at du håndterer uenighederne – de potentielle konflikter – som noget vigtigt og interessant.

Typisk kaster vi os ind i konflikter med hovedet først, intenst optagede af at finde på de mest hårdtslående argumenter og vinde diskussionen.

Det vil ikke give dig nogen gevinst.

Det vil til gengæld – ro, opmærksomhed og lydhørhed.

Så hvad gør du?

Du vækker din indre nysgerrighed. Du finder det sted inde i dig selv, hvor du kan undres uden at dømme. Og derfra lytter du.

 

TÆNK!

Gad vide hvad der er sket i det her menneskes liv, siden han/hun har valgt denne holdning?

Gad vide hvordan det her unge menneske, (måske dit eget afkom) kan være så fastlåst – hvad sker der derinde?

Gad vide hvad han/hun savner for at føle sig tryg…..?

Sådan et afsæt for en samtale, kan være ekstremt givende.

 

SPØRG OG LYT

Vil du have et effektivt trick, for at skabe kommunikation i stedet for konflikt?

Så kommer det her:

Lyt og spørg.

Og når du spørger, så benyt dig af HV spørgsmål.

Et HV spørgsmål er et spørgsmål, der starter med HV (surprise:-)

HVAD. HVEM. HVORDAN. HVORNÅR. HVILKE.

Man kalder det også for ”åbne” spørgsmål. Og det er præcis hvad de gør. De åbner. Når du stiller HV spørgsmål, så åbner for du den andens tanker og forestillinger. Med et HV spørgsmål får du adgang til et andet menneskes dybere tanker, forbehold, erfaringer, oplevelser, frygt, ønsker, håb – og derinde finder du formodentlig en form for forståelse for, hvorfor han/hun tænker og mener som tilfældet er.

Sidegevinsten er, at du bliver pokkers klog. Du behøver ikke at være enig i det du hører – det er du næppe – men du kan forstå det! Og så behøver du ikke at diskutere, dømme eller nedgøre. Så bliver konflikten til kommunikation og indsigt. Og det er meningen med den!

God fornøjelse

KH

Anni

Nå, så du tror du skal være SundhedsCoach?

Skal – skal ikke – skal – skal ikke….

Det tager tid. Det koster penge. Kan jeg få arbejde eller gode opgaver med denne her efteruddannelse?Kan det fås hurtigere og billigere andre steder? Hvem er dygtigst til at undervise? Hvor lærer jeg mest? Hvem skal jeg være sammen med? Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?

Der er mange ting at overveje! Og mange ting, som er værd at overveje.

Der er også mange forskellige uddannelser at vælge imellem, og det kan være ganske vanskeligt at gennemskue, hvad der egentligt er forskellen imellem dem.

Du får ikke alle svarene her og nu – men jeg vil gerne give dig tre gode grunde til IKKE at blive SundhedsCoach – og hvis du alligevel hænger på, så lover jeg at trille alle de andre informationer videre til dig, i et tempo og et omfang, så du kan nå at fordøje dem.

DU SKAL IKKE BLIVE SUNDHEDSCOACH, HVIS DU:

  1. Trives bedst med faste arbejdstider.
  2. Holder af rutiner og forudsigelighed.
  3. Finder mennesker (og deres problemer) trættende.

 

FORDI:

Jeg – og mange af mine kolleger – jonglerer med en del forskellige opgaver. Coaching, undervisning, foredrag, workshops, skrevne opgaver – er bare et udsnit. Hertil kommer udfordringen med at ”gøre opmærksom på sig selv”, som kan være en ganske krævende ting i en verden, hvor ”der er mange om buddet”. Der er hver dag mails og opringninger, som du skal besvare, uden at du umiddelbart kan skrive en faktura på dit tidsforbrug, og du skal være klar til at variere din arbejdstid over stort set hele døgnet.

Som coach bliver du nemt ”eksperten” – især hvis du gør dig den ulejlighed at stille din viden til rådighed i forskellige fora. Det betyder at du skal turde udtale dig om sammenhænge, som du ikke aner en fløjtende fis om. Så du skal øve dig i at fokusere på det du ved.

”Beklager – jeg har ingen erfaring med de kongelige, men jeg ved noget om, hvordan man får et parforhold til at fungere”. (Jeg blev en gang bedt om en udtalelse omkring Alexandras og hendes nye (nu tidligere) mands ægteskab.

Eller – jeg ved noget om, hvordan man giver mennesker motivation til at udvikle sig.

Eller de gyldne regler for at forebygge konflikter med teenagere.

Eller hvordan værdier i en organisation kan gøres levende og operationelle. (Jo, den er god nok, du lærer alt det her på SundhedsCoach Uddannelsen.)

MEGET FORSKELLIGE MÅLGRUPPER

Jeg har arbejdet med børnehaver og ledergrupper, med misbrugere, selvskadere og skolebørn, med rengøringspersonale, håndværkere, akademikere, pædagoger, lærere, sygeplejersker – faktisk har alle mine målgrupper kun en ting til fælles. De er mennesker. Med følelser, tanker, forestillinger, bekymringer, behov og ønsket om et godt liv. På arbejde og i fritiden. Til hverdag og fest.

Grunden til at jeg elsker det er, at jeg stortrives med tre ting:

  1. Jeg kan selv planlægge min arbejdstid – holde fri mandag formiddag og arbejde lørdag aften – lægge fra land med 70 timer i den ene uge, og indlede et tæt forhold til min sofa og en liggestol i den efterfølgende uge.
  2. Jeg holder af at møde et menneske eller en gruppe, uden at vide hvor vi skal starte og slutte. Min opgave er typisk at afklare, hvor de er ”lige nu” og hjælpe dem i den ønskede retning. Undervejs støtter og løfter jeg med min viden og mine redskaber. Ind imellem må jeg opfinde nye opskrifter og strategier, for at bringe personen eller gruppen i mål. Alle kan hjælpes videre – det er op til mig at finde ud af hvordan.
  3. Jeg er vild med mennesker. Alvorlige, skøre, skæve, vrede, fortabte sjæle er min livret. Deres blik, sprog og kropssprog er mine vejvisere. Nøje udvalgte ord, og velvalgte sætningskonstruktioner er mine redskaber. Tilsammen skaber de den fortælling, som tænder lyset i et sjæleligt mørkekammer.

Det lyder muligvis meget kærligt og opofrende. Men lad dig ikke snyde. Som udgangspunkt er det først og fremmest et job, der giver optimal næring. Og samtidig er det en måde at være menneske på, som giver mening. For mig.

Hvis du hænger på endnu, så lad mig bløde det hele lidt op.

Du behøver ikke at arbejde dobbelt så meget som alle andre.

Du behøver ikke at være et altopofrende menneske, som er til rådighed 24/7.

Og du behøver heller ikke at være venner med alle – lidt kant er faktisk en fordel, og så styrker det debatten;-)

Rigtig god fornøjelse – vi ses på onsdag, hvor jeg sender live fra et lidt alternativt arbejdssted. (krydser fingre for at forbindelsen fungererJ)

KH

Anni

FARVEL FOBI

wolf spider

Har du prøvet at være bange?

Altså sådan helt irrationelt, sindsygt bange for et eller andet?

Edderkopper?

Højder?

Små rum?

Fugle?

Mørke?

Tordenvejr?

Noget som en del af din forstand godt ved er relativt ufarligt – eller som du kan konstatere, at de fleste andre mennesker har det roligt og afslappet med?

Så har du sandsynligvis en fobi…..

 

Men hvad er en fobi?

En fobi er underbevidsthedens måde at beskytte dig imod farer på.

Hvis du én gang har skabt en overbevisning om, at for eksempel edderkopper er farlige, så vil din underbevidsthed blive ved med at minde dig om faren, hver gang der er en edderkop – eller bare risikoen for en edderkop – i nærheden. Den forsøger at sikre din overlevelse, men den gør det ud fra en falsk forudsætning. Nemlig den forudsætning at edderkopper er farlige. Hvis du er hårdt nok ramt, vil du også lige nu tænke, at de ER farlige. På den anden side…. Er du bange for sakse? For skruetrækkere? For myg? Solsorte? Sommerfugle? Nej? Jeg lover dig, at de kan sagtens konkurrere med edderkopper i farlighed! Forskellen er, at disse ting laver du ikke skræmmende forestillinger om. Det gør du om edderkopper. Om noget er farligt afhænger udelukkende af, hvilken forestilling du gør dig om det. Det er med andre ord din fantasi, der skaber din fobi. Og derfor skal vi hjælpe din fantasi med at lave nogle andre forestillinger, som ikke spreder skræk og rædsel i dit nervesystem.

Lyder det lidt for nemt?

Synes du, at du har prøvet, men det virkede ikke?

 

Hvad kan være årsag til at din fobi ikke vil give slip på dig?

De fleste mennesker med fobier er blevet ”hjulpet” ved konfrontationstræning. Altså ved at lade sig konfrontere med angsten. Det hjælper sjældent. Fordi du med den metode bare – igen og igen – giver din underbevidsthed kommandoer, som skaber den samme, gode, gamle, velkendte angst.

Forbier er nogle trofaste ”venner”. De flytter sig ikke medmindre underbevidstheden modtager overbevisende argumenter for, at det du plejer at være bange for i virkeligheden er helt ufarligt og trygt. Og overbevisende argumenter er lig med intense sanseoplevelser, der tillader din krop at være fuldstændig afslappet, imens du forestiller dig at være tæt på det, du tidligere var bange for. Det er ikke nok at ”sige” det til sig selv. Det skal mærkes i alle cellerne.

Hvis du er bange for edderkopper, og du lige nu tænker på en edderkop, vil du allerede begynde at mærke angsten. Fordi du laver en meget skræmmende forestilling i dine tanker. Med hjælp fra din underbevidsthed.

Vi skal altså have underbevidstheden skubbet lidt i baggrunden, så du med din bevidsthed kan begynde at skabe nogle andre forestillinger.

Det er bare én af de ting, du lærer på SundhedsCoach Uddannelsen.

Vil du høre mere om fobier, og hvordan vi kan tage afsked med dem? Så følg med i denne her uge. Vi er først lige begyndt:-)

KH

Anni

PS – infomøde på Facebook! Vi livestreamer de væsentligste højdepunkter i SundhedsCoach Uddannelsen på Facebook den 24. januar kl. 19 til 20. Kom og vær med.

Er du træt af at skændes?

bliv enige

Ingen mennesker går igennem livet, uden at opleve konflikter. Det er en del af vores natur og kultur. Og alligevel er det svært. Og ubehageligt.

Ingen ønsker vel at være uvenner, men alle har brug for at “kræve sin ret” eller stå fast på sin holdning. Fra tid til anden. Og det er sundt!

Spørgsmålet er, HVORDAN vi gør det? Og her opstår problemerne, for de færreste af os har lært at være uenige på en god måde. Og sjovt nok, så er det som regel når følelserne er størst, at konflikterne bliver værst.

Hvis emnet ikke betyder alverden, kræver det jo ikke de store kampe.

Der er mange dunkle kroge i konflikternes hjemland. Og der er mindst lige så mange rigtig gode metoder, til at håndtere de konfliktfyldte temaer og relationer.

Jeg vil gerne vise dig et udsnit. Det foregår på tirsdag den 9. august kl. 19 til 21 i Viby. Det er gratis, og der er kun enkelte pladser tilbage. Vil du have én? Eller måske to? Så skynd dig at sende mig en besked. Så reserverer jeg straks en plads, og sender dig mere info.

Læs lidt mere om emnet og foredraget HER.

Jeg glæder mig til at se dig –

Masser af sensommerhilsener fra Anni