Anni Simonsen

Vælg din følelse

Tre forskellige hjerner – med tre forskellige funktioner.

Først en lille opdatering på dine tre hjerner:

Krybdyrhjernen er din opsynsmand. Han sørger for at du virker – at du trækker vejret, at dit kredsløb fungerer og at de helt grundlæggende funktioner er på plads.

Følehjernen samler på følelser, og husker på de forskellige input, der har skabt følelserne. Så du kan blive varskoet, når noget lignende opstår. På godt og ondt. Her bor det hele – lige fra angsten til forelskelsen. Fra motivationen til afmagten. Tilsyneladende udenfor din kontrol. Og så alligevel…..

Menneskehjernen. Den unge, entusiastiske new-comer, som er fyldt med tanker, planer, ønsker og helt rationelle, logiske tilgange til livet. Her bor sproget, fantasien og evnen til at skabe bevidste forestillinger. Og det er din vej til at skabe samarbejde imellem dine hjerner.

Det limbiske system forstår nemlig ikke det konkrete sprog – det forstår kun dine forestillinger – altså dine indre sansninger. Luk øjnene. Tænk på sidste gang du blev rigtig glad. Se, hør og mærk det. Jo mere du fokuserer, des tydeligere mærker du det i din krop. Din tanke bliver til din følelse, fordi du bruger din forestillingsevne.

 

Her kommer den helt grundlæggende opskrift

Vi starter med den almene opskrift på følelser. Altså alle slags følelser, ikke bare de gode eller de dårlige. Din hjerne har ingen præferencer, den adlyder bare dine kommandoer, og nu er tiden kommet til, at du bliver bevidst om hvilke kommandoer du skal bruge.

Start med at vælge to følelser – en mørk og en lys. (Eller måske kalder du dem tung/let – dårlig/god – negativ/positiv.)

Skriv deres navne ned.

Jeg har lige nu valgt ”nervøsitet” og ”stolthed”.

Nu har vi altså to forskellige følelser som er to forskellige resultater af to forskellige opskrifter.

Lad os så kigge på, hvordan vi laver dem. Vær opmærksom på, at vores opskrifter er forskellige. Jeg laver ”nervøsitet” på min helt egen måde. Den har jeg udviklet hen over de sidste 53 år, og den fungerer for mig. Du laver ”nervøsitet” på din måde, og selvom den har visse lighedstræk med min opskrift, så vil du opdage, at vi trækker på forskellige erfaringer og referencer. Det er fint – følelser er personlige. Det eneste de har til fælles er, at de alle sammen opstår i vores hoveder, og at det er os selv, der laver dem.

Nu til arbejdet!

*******

Vi skal bruge fem forskellige grundingredienser:

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?
  2. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik?
  3. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?
  4. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din krop?
  5. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv?

Der kan krydres med forskellige små specialiteter, men nu holder vi os til grundopskriften.

Det kan være nemmere at lukke øjnene, så du kan koncentrere dig om dine indre forestillinger.

Først tager du den mørke følelse – for mit vedkommende ”nervøsitet”. Lav din egen beskrivelse. Her er min:

Jeg har en kontekst hvor jeg skal lave en fremlæggelse for en ledergruppe i en større virksomhed. Veluddannede, erfarne og kritiske mennesker – forestiller jeg mig….

 

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

”Hvad nu hvis det ikke er godt nok?”

”Det er da også alt for banalt, det jeg har at sige.”

”Hvorfor pokker har jeg sagt ja til det her? – Bliver jeg aldrig klogere?”

”Så bliver jeg til grin i hele erhvervslivet!”

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er venlige og ordentlige, men det er tydeligt at de har ondt af mig, og er trætte af, at de skal bruge deres kostbare arbejdstid på at lytte høfligt til noget fuldstændigt ligegyldigt. De smiler lidt indforstået til hinanden, og overbærende til mig. Da jeg spørger om der er spørgsmål, er der flere der kigger på uret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med armene over kors og et lukket udtryk i ansigtet.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Alene ved forestillingen ligger min vejrtrækning helt oppe i den øverste del af brystet. Jeg er en lille smule svimmel, og har kvalme.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”nervøse” krop?

Musklerne i ryggen og nakken er spændte. Skuldrene er trukket fremad, og jeg spænder op i solar plexus.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”nervøs”?

Anspændt i kroppen. Øjnene er store og vagtsomme. Munden alvorlig. Mimikken er lidt stivnet og munden er uden smil. Stemmen er hård og hul. Bevægelserne er ukoordinerede og klodsede. Det ligner en krop som er klar til flugt.

Det er den perfekte opskrift. Den virker upåklageligt. Jeg behøver overhovedet ikke virkeligheden, jeg kan skabe nervøsiteten alene ved hjælp af min fantasi!! Denne her forestilling er ikke sandhed! Det er blot en forestilling! Husk det!

 

Hop højt, snur rundt, ryst kroppen – slip følelsen igen. Den skal helst ikke tage permanent ophold.

 

Så er det tid den lyse følelse – for mit vedkommende ”stolthed”. For nemheds skyld bruger jeg den samme kontekst.

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

Hvor er det spændende – hvor er jeg heldig at få lov til at påvirke så mange mennesker med vigtig viden!

Gad vide hvad de hver især har med sig ind i salen – måske jeg også kan hjælpe dem helt privat med nogle små tricks.

De bliver ikke bare bedre ledere – de bliver også bedre ægtefæller, venner og forældre.

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er spændte og forventningsfulde. De smiler, og nogle af dem virker lidt usikre. Dem vil jeg tage mig særligt af, og give dem noget tryghed.

De smiler og nikker til mig, imens jeg lægger mine papirer frem. Jeg tager øjenkontakt til så mange som muligt, og smiler tilbage.

Efterhånden som oplægget skrider frem, løsner alle mere og mere op.

Jeg har deres fulde opmærksomhed, og de er både alvorlige og grinende på skift. Da jeg spørger om der er spørgsmål, ryger en skov af hænder i vejret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med et stort smil og klapper.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Min vejrtrækning er dyb og let på samme tid. Jeg tænker ikke over den, men den går hele vejen ned til fødderne og tilbage igen. Den holder mig rolig og fokuseret.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”stolte” krop?

Skuldrene er afslappede, hovedet er højt og kroppen rank. Der er god balance i kroppen, og jeg kan tydeligt mærke min jordforbindelse og en varm energi i kroppen.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”stolt”?

Rank holdning, lette, rolige bevægelser, masser af smil og imødekommende mimik. Jeg ser mig selv bekræfte og anerkende deltagernes bidrag til oplægget og det er tydeligt at der er en fin kontakt imellem mig og gruppen. Jeg fornemmer – mere end ser – sølvtråde af forbindelse imellem dem og mig.

 

Med den første forestilling talte jeg mig selv i panik.

Med den sidste forestilling talte jeg mig selv til fornuft.

Rigtig god fornøjelse – og følg med på kanalen, hvis du vil have mere af det gode.

KH

Anni

SundhedsCoach

Den gode konfliktløser benytter sig af fem simple ting –

Fem små overskuelige tricks, som gør det både spændende, inspirerende og lærerigt at opleve konflikter.

Fem skønne moves, som får dig til at danse med den største kommunikative ynde.

Fem oversete farver på kommunikationspaletten.

Fem vinkler på samtalens kunst, som involverer både din krop, dine øjne, dine ord og dit fokus.

Vi fortæller dig hemmeligheden torsdag den 29. juni kl. 17 i Vejle.

Adressen er Horsensvej 72E, 7100  Vejle.

Tilmelding til ivonne@nlpu.dk

Som bonusmateriale får du lov til at høre om markedets suverænt bedste uddannelse i sundhed og kommunikation.

SUNDHEDSCOACH UDDANNELSEN

Jow jow – det er gratis. Den er god nok. Og du får oven i købet lidt godt til ganen.

Skynd dig at melde dig til.

Har du spørgsmål, så ring til Ivonne på tlf. 2467 2580.

Vi ses

KH Anni

SundhedsCoach Uddannelsen udbydes tre steder i Danmark – i Vejle v/ Mental Sundhed. I Herning v/ Coach i Herning og i Viby v/ Anni Simonsen. Læs meget mere om den enestående uddannelse på vores web

FARVEL FOBI

wolf spider

Har du prøvet at være bange?

Altså sådan helt irrationelt, sindsygt bange for et eller andet?

Edderkopper?

Højder?

Små rum?

Fugle?

Mørke?

Tordenvejr?

Noget som en del af din forstand godt ved er relativt ufarligt – eller som du kan konstatere, at de fleste andre mennesker har det roligt og afslappet med?

Så har du sandsynligvis en fobi…..

 

Men hvad er en fobi?

En fobi er underbevidsthedens måde at beskytte dig imod farer på.

Hvis du én gang har skabt en overbevisning om, at for eksempel edderkopper er farlige, så vil din underbevidsthed blive ved med at minde dig om faren, hver gang der er en edderkop – eller bare risikoen for en edderkop – i nærheden. Den forsøger at sikre din overlevelse, men den gør det ud fra en falsk forudsætning. Nemlig den forudsætning at edderkopper er farlige. Hvis du er hårdt nok ramt, vil du også lige nu tænke, at de ER farlige. På den anden side…. Er du bange for sakse? For skruetrækkere? For myg? Solsorte? Sommerfugle? Nej? Jeg lover dig, at de kan sagtens konkurrere med edderkopper i farlighed! Forskellen er, at disse ting laver du ikke skræmmende forestillinger om. Det gør du om edderkopper. Om noget er farligt afhænger udelukkende af, hvilken forestilling du gør dig om det. Det er med andre ord din fantasi, der skaber din fobi. Og derfor skal vi hjælpe din fantasi med at lave nogle andre forestillinger, som ikke spreder skræk og rædsel i dit nervesystem.

Lyder det lidt for nemt?

Synes du, at du har prøvet, men det virkede ikke?

 

Hvad kan være årsag til at din fobi ikke vil give slip på dig?

De fleste mennesker med fobier er blevet ”hjulpet” ved konfrontationstræning. Altså ved at lade sig konfrontere med angsten. Det hjælper sjældent. Fordi du med den metode bare – igen og igen – giver din underbevidsthed kommandoer, som skaber den samme, gode, gamle, velkendte angst.

Forbier er nogle trofaste ”venner”. De flytter sig ikke medmindre underbevidstheden modtager overbevisende argumenter for, at det du plejer at være bange for i virkeligheden er helt ufarligt og trygt. Og overbevisende argumenter er lig med intense sanseoplevelser, der tillader din krop at være fuldstændig afslappet, imens du forestiller dig at være tæt på det, du tidligere var bange for. Det er ikke nok at ”sige” det til sig selv. Det skal mærkes i alle cellerne.

Hvis du er bange for edderkopper, og du lige nu tænker på en edderkop, vil du allerede begynde at mærke angsten. Fordi du laver en meget skræmmende forestilling i dine tanker. Med hjælp fra din underbevidsthed.

Vi skal altså have underbevidstheden skubbet lidt i baggrunden, så du med din bevidsthed kan begynde at skabe nogle andre forestillinger.

Det er bare én af de ting, du lærer på SundhedsCoach Uddannelsen.

Vil du høre mere om fobier, og hvordan vi kan tage afsked med dem? Så følg med i denne her uge. Vi er først lige begyndt:-)

KH

Anni

PS – infomøde på Facebook! Vi livestreamer de væsentligste højdepunkter i SundhedsCoach Uddannelsen på Facebook den 24. januar kl. 19 til 20. Kom og vær med.

Farvel til præstationsangsten

laerer

Svedige, rystende hænder.

Røde pletter på hals og bryst – og helt op ad kinderne.

Vilde spændinger i skuldrene.

Et stormvejr i hovedet, som overdøver enhver fornuftig tanke.

Fornemmelsen af, at min egen stemme kommer et helt andet sted fra – i en svag, sitrende version – helt uden myndighed og gennemslagskraft.

Præcis den tilstand var sikker for mig, hver gang jeg skulle sige noget i større (eller mindre) forsamlinger. Indtil for 18 år siden.

Det var et helvede.

Hvis jeg skulle lave en præsentation eller en fremlæggelse – hvis jeg skulle tage ordet til et møde eller bare præsentere mig selv på et kursus.

Jeg lå søvnløs natten før, og bagefter var min krop så øm, som var jeg blevet ramt af et tæskehold.

I dag er min yndlingsbeskæftigelse at undervise og holde foredrag.

Jeg har det ikke bare godt med det – jeg glæder mig. Hver gang.

I virkeligheden er det enkelt. Opskriften er så simpel, at du næsten ikke tror på det. Og den langtidsvarige virkning kommer med, så snart du har opdaget og forstået de bagvedliggende principper, og har tilegnet de enkle og indlysende øvelser, der giver omgående effekt.

Der er tre elementer:

  • Din krop (og især din vejrtrækning)

  • Dine indre forestillinger

  • Dit fokus

Det hele trænes grundigt på SundhedsCoach Uddannelsen. Du starter forsigtigt, og du slutter med at kræve og erobre scenen.

Glæden ved at formidle til enkeltpersoner, grupper eller større forsamlinger – sikkerhed, gennemslagskraft og evnen (og lysten) til at indtage et rum og styre kontakten med en flok mennesker. Det hele bliver dit.

Jamen hvad har det at gøre med coaching, tænker du måske?

Det hele hænger sammen. Reglerne for den verbale og nonverbale kommunikation, bevidstheden om sprogets nuancer og de kognitive strategier – de gælder, uanset om du sidder i en fortrolig samtale med et enkelt menneske, eller om du formidler et budskab til 2000 mennesker.

Kom og hør mere – vi har et hyggeligt og lækkert infomøde den 7. december i Aarhus. Husk tilmelding. Vi giver kaffe og brunkager.

Det er gratis og ganske uforpligtende, og du må stille alle de spørgsmål du vil.

Du får selvfølgelig også mulighed for at møde nogle af de mennesker, der allerede har gjort det.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

KH

Anni

Er du træt af din fobi?

Har du en fobi?

Så er du ikke alene.

Og det er vel det eneste gode, der er at sige om det…..

En fobi er en form for angst, og er i sin natur både ubehagelig og fuldstændig ulogisk. Flere end 500.000 mennesker har en eller flere fobier – og tallet er tilsyneladende stigende.

Samtidig er der en tilbøjelighed til, at hvis du har én fobi, så er du i farezonen for at få flere.

Men hvad er en fobi egentlig for noget?

Den korte version er, at en fobi skyldes en ”fejl-kommando” i din indre forsvarskommando. Altså – at den del af din hjerne, som har ansvar for sikkerhed og forsvar, kommer til at opfatte eksempelvis edderkopper eller høns eller hvepse som værende skabninger, der kan true dit liv.

Du kan nok så meget insistere logisk på, at du næppe vil blive udryddet af en edderkop, men inden du når at pudse fornuften på sagen, har dine instinkter for længst iværksat en kamp-flugt-stivne strategi, som pumper adrenalin og cortisol i ubehagelige mængder ud i din krop.

Den gængse måde at arbejde med fobier på, er den såkaldte ”konfrontations-træning”. At du gradvist nærmer dig det, som du er rædselsslagen for – og derigennem vænner dig til at ”turde”.

Imidlertid er det jo ikke edderkoppen du er bange for. Det er din egen forestilling om, hvad edderkoppen kan finde på.

Det er altså din hjerne, der skal oplyses. Eller rettere – den del af din hjerne, som ihærdigt og ganske ukritisk forsøger på at beskytte dig.

Udfordringen er, at din fornuft (som har bolig i den forreste del af din hjerne) ikke kan trænge igennem til dine instinkter og følelser (som bor i det limbiske system længere tilbage i hjernen.) De taler helt enkelt ikke samme sprog.

Derfor skal du lære ”limbisk”, hvis du vil have budskabet igennem. Og ”limbisk” er et sprog, som består af sanseforestillinger, og som i seriøs grad inddrager din fantasi og din krop.

Læs mere om det i denne her lille ”Farvel-Fobi-Opskrift.”

Rigtig god fornøjelse –

KH

Anni

Det er ikke synd for dig

Sorry-for-me

Du er et stærkt, sundt og handlekraftigt individ. Med selvværd.

Du har en hjerne og et nervesystem, som adlyder dit mindste vink.

En krop der blindt lystrer dine kommandoer, og en enestående evne til at kommunikere.

En evne, som du bare skal lære at udnytte.

Den nyeste neurovidenskab fortæller dig alt hvad der er værd at vide om, hvordan du opdrager din hjerne. I SundhedsCoach Uddannelsen har vi oversat forskningsresultaterne til letforståeligt dansk, og omsat dem til enkle redskaber, der ikke bare sparker liv i de små grå, men også lærer dig at designe netop de mentale og kognitive opskrifter, der giver dig hvad du ønsker dig.

Der er to hemmeligheder i det vi kalder ”den neurolingvistiske* metode”.

Den første er, at vi alle sammen har forskellige opskrifter. Min virker ikke for dig – og din virker ikke for mig. Til gengæld kan de redskaber vi lærer dig, afdække ethvert menneskes individuelle opskrift. Til glæde for dem selv. Så kan de nemlig efterfølgende selv styre sagerne.

Den anden er, at vores opskrifter ligger lagret i den del af hjernen, som hedder ”det limbiske system”. Her ”bor” vores følelsesmæssige erfaringer og konklusioner.

Dette lager er ikke tilgængeligt for ”sund fornuft” og rationel argumentation. Til gengæld er der frit lejde for sansesproget. Altså billeder, lyde, kropsfornemmelser, duft og smag. Både dem der kommer fra den virkelige verden, (det er derfor musik og dufte kan påvirke os så stærkt – de vækker vores følelsesmæssige erindringer), og dem der kommer fra din egen forestilling, (det er derfor du kan blive skrækslagen ved tanken om, at noget ondt skal ske dem du elsker.)

Når du lærer at beherske dit eget sansesprog, er du også herre over dine følelser, dine tanker og din krop.

Vil du vide mere? Så dan dig et overblik på www.nlpu.dk – eller meld dig til et infomøde den 7. december 2016 kl. 19 – i Aarhus.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig – jeg svarer hurtigt:-)

Med Varme Gensynshilsener

Anni Simonsen

* Nervesystemet udvikler sig igennem hele livet. Det fødes relativt ”nøgent” og igennem vores opvækst er det vores forskellige påvirkninger, der bestemmer hvordan vi kommer til at opleve og fortolke begivenheder i vores omverden. 
Enhver opvækst er forskellig – selv tvillingers. Vi møder aldrig præcis de samme påvirkninger. Derfor fungerer også vores neurologiske system forskelligt. Og derfor taler vi på en måde hvert vores ”nervesystem-sprog” (NLP). Ét menneske – ét sprog. 
Som SundhedsCoach og NLP Practitioner får du A-nøglen.