FARVEL FOBI

wolf spider

Har du prøvet at være bange?

Altså sådan helt irrationelt, sindsygt bange for et eller andet?

Edderkopper?

Højder?

Små rum?

Fugle?

Mørke?

Tordenvejr?

Noget som en del af din forstand godt ved er relativt ufarligt – eller som du kan konstatere, at de fleste andre mennesker har det roligt og afslappet med?

Så har du sandsynligvis en fobi…..

 

Men hvad er en fobi?

En fobi er underbevidsthedens måde at beskytte dig imod farer på.

Hvis du én gang har skabt en overbevisning om, at for eksempel edderkopper er farlige, så vil din underbevidsthed blive ved med at minde dig om faren, hver gang der er en edderkop – eller bare risikoen for en edderkop – i nærheden. Den forsøger at sikre din overlevelse, men den gør det ud fra en falsk forudsætning. Nemlig den forudsætning at edderkopper er farlige. Hvis du er hårdt nok ramt, vil du også lige nu tænke, at de ER farlige. På den anden side…. Er du bange for sakse? For skruetrækkere? For myg? Solsorte? Sommerfugle? Nej? Jeg lover dig, at de kan sagtens konkurrere med edderkopper i farlighed! Forskellen er, at disse ting laver du ikke skræmmende forestillinger om. Det gør du om edderkopper. Om noget er farligt afhænger udelukkende af, hvilken forestilling du gør dig om det. Det er med andre ord din fantasi, der skaber din fobi. Og derfor skal vi hjælpe din fantasi med at lave nogle andre forestillinger, som ikke spreder skræk og rædsel i dit nervesystem.

Lyder det lidt for nemt?

Synes du, at du har prøvet, men det virkede ikke?

 

Hvad kan være årsag til at din fobi ikke vil give slip på dig?

De fleste mennesker med fobier er blevet ”hjulpet” ved konfrontationstræning. Altså ved at lade sig konfrontere med angsten. Det hjælper sjældent. Fordi du med den metode bare – igen og igen – giver din underbevidsthed kommandoer, som skaber den samme, gode, gamle, velkendte angst.

Forbier er nogle trofaste ”venner”. De flytter sig ikke medmindre underbevidstheden modtager overbevisende argumenter for, at det du plejer at være bange for i virkeligheden er helt ufarligt og trygt. Og overbevisende argumenter er lig med intense sanseoplevelser, der tillader din krop at være fuldstændig afslappet, imens du forestiller dig at være tæt på det, du tidligere var bange for. Det er ikke nok at ”sige” det til sig selv. Det skal mærkes i alle cellerne.

Hvis du er bange for edderkopper, og du lige nu tænker på en edderkop, vil du allerede begynde at mærke angsten. Fordi du laver en meget skræmmende forestilling i dine tanker. Med hjælp fra din underbevidsthed.

Vi skal altså have underbevidstheden skubbet lidt i baggrunden, så du med din bevidsthed kan begynde at skabe nogle andre forestillinger.

Det er bare én af de ting, du lærer på SundhedsCoach Uddannelsen.

Vil du høre mere om fobier, og hvordan vi kan tage afsked med dem? Så følg med i denne her uge. Vi er først lige begyndt:-)

KH

Anni

PS – infomøde på Facebook! Vi livestreamer de væsentligste højdepunkter i SundhedsCoach Uddannelsen på Facebook den 24. januar kl. 19 til 20. Kom og vær med.

Metoden til sundt psykisk helbred – uden bivirkninger

Strong-brain

55 milliarder kroner.

Så meget koster mentale helbredsproblemer OM ÅRET i Danmark.

De direkte omkostninger til behandling udgør kun ca. 10%. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel arbejdsevne. Psykiske problemer er årsag til 50% af alle langtidssygemeldinger og 48% af alle førtidspensioner.

Tør statistik for nogle af os. Vanskelig virkelighed og ødelagte liv for andre.

Men det handler ikke om penge. Det handler om livskvalitet. Og livskvalitet handler om at have et sundt selvværd og en uangribelig indflydelse på sin egen hverdag.

Når vi mister handlekraft, bliver vi ofre. Når vi bliver ofre, bliver vi svækkede. Fysisk og mentalt.

Neurolingvistik handler om at genetablere din handlekraft. Det er ikke en tryllestav – på ingen måde. At arbejde med dit eget nervesystem kræver en indsats af dig. Til gengæld bliver du belønnet med hurtige og varige resultater – og der er ingen bivirkninger!

Og det bedste af det hele – dine redskaber er helt dine egne. Det er dig, der laver dem, og du kan bruge dem og udvikle dem resten af dit liv. Din NLP coach eller terapeut hjælper dig ”bare” med at finde og beskrive din helt personlige værktøjskasse.

Måske tænker du at angst, depression eller PTSD er noget, man skal lære at leve med.

Så tager du fejl.

Uanset hvad lidelsen hedder, kan du ALTID styrke dig selv på den indre front ved at arbejde med dit eget nervesystem.

Vil du vide mere? Om metoderne, den bagvedliggende hjerneforskning og de spændende uddannelser?

Så kom til Viby på tirsdag den 12. januar. Fra kl. 17 til 19 holder vi informationsmøde. Og du er inviteret. Det er gratis. Det er opløftende. Og det er ganske uforpligtende.

Meld dig til her, så holder jeg en stol og sender jeg dig en vejbeskrivelse og et på-gensyn-fingerkys.

Fredagskram og vinterhilsener fra Anni

Hvis du er nysgerrig på en neurolingvistisk uddannelse, så kik ind på www.nlpu.dk – Næste hold starter den 5. februar 2016.

 

Det er ikke synd for dig

Sorry-for-me

Du er et stærkt, sundt og handlekraftigt individ. Med selvværd.

Du har en hjerne og et nervesystem, som adlyder dit mindste vink.

En krop der blindt lystrer dine kommandoer, og en enestående evne til at kommunikere.

En evne, som du bare skal lære at udnytte.

Den nyeste neurovidenskab fortæller dig alt hvad der er værd at vide om, hvordan du opdrager din hjerne. I SundhedsCoach Uddannelsen har vi oversat forskningsresultaterne til letforståeligt dansk, og omsat dem til enkle redskaber, der ikke bare sparker liv i de små grå, men også lærer dig at designe netop de mentale og kognitive opskrifter, der giver dig hvad du ønsker dig.

Der er to hemmeligheder i det vi kalder ”den neurolingvistiske* metode”.

Den første er, at vi alle sammen har forskellige opskrifter. Min virker ikke for dig – og din virker ikke for mig. Til gengæld kan de redskaber vi lærer dig, afdække ethvert menneskes individuelle opskrift. Til glæde for dem selv. Så kan de nemlig efterfølgende selv styre sagerne.

Den anden er, at vores opskrifter ligger lagret i den del af hjernen, som hedder ”det limbiske system”. Her ”bor” vores følelsesmæssige erfaringer og konklusioner.

Dette lager er ikke tilgængeligt for ”sund fornuft” og rationel argumentation. Til gengæld er der frit lejde for sansesproget. Altså billeder, lyde, kropsfornemmelser, duft og smag. Både dem der kommer fra den virkelige verden, (det er derfor musik og dufte kan påvirke os så stærkt – de vækker vores følelsesmæssige erindringer), og dem der kommer fra din egen forestilling, (det er derfor du kan blive skrækslagen ved tanken om, at noget ondt skal ske dem du elsker.)

Når du lærer at beherske dit eget sansesprog, er du også herre over dine følelser, dine tanker og din krop.

Vil du vide mere? Så dan dig et overblik på www.nlpu.dk – eller meld dig til et infomøde den 7. december 2016 kl. 19 – i Aarhus.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig – jeg svarer hurtigt:-)

Med Varme Gensynshilsener

Anni Simonsen

* Nervesystemet udvikler sig igennem hele livet. Det fødes relativt ”nøgent” og igennem vores opvækst er det vores forskellige påvirkninger, der bestemmer hvordan vi kommer til at opleve og fortolke begivenheder i vores omverden. 
Enhver opvækst er forskellig – selv tvillingers. Vi møder aldrig præcis de samme påvirkninger. Derfor fungerer også vores neurologiske system forskelligt. Og derfor taler vi på en måde hvert vores ”nervesystem-sprog” (NLP). Ét menneske – ét sprog. 
Som SundhedsCoach og NLP Practitioner får du A-nøglen.

Den korteste vej hjem til din livskvalitet

frihed

Lyder det som et stort løfte? Det er ægte! Den er god nok.

Neurolingvistik er din vej til mental styrke og selvværd.

Ikke bare din vej. Alles vej – NLP er nok den mest effektive metode til at skabe mentale og følelsesmæssige forandringer på kortest mulige tid. Nej – det er ingen ”mirakelkur”. Det er bare en metode, som udnytter den samme indlysende logik, som din fysiske træning gør.

  • Hvis du styrketræner, bliver du fysisk stærkere.
  • Hvis du løbetræner, så forbedrer du din kondition.
  • Hvis du spiser med omtanke, ja så kvitterer dit blodsukker med at holde sig stabilt, og forsyne dig med energi igennem hele dagen.

Det forstår vi. Det giver mening.

Og det gør dette her også: Hvis du træner din hjerne og dit nervesystem, så styrker du kontrollen over din tilstand. Mentalt. Følelsesmæssigt. Endda fysisk i et vist omfang.

Du behøver ikke at være jaget af stress, angst eller depressive perioder. Du har friheden til at bygge dine egne forestillinger op, så de giver præcis den følelse og fysiske tilstand, som du ønsker dig.

Du behøver ikke engang at tro på det! Bare du gør det! Bare du bruger dine redskaber. Træner. Hver dag! Så kommer resultaterne. Det kan ikke undgås!

Det eneste du skal gøre er at undersøge, hvordan din hjerne fungerer. Hvilke forestillinger den benytter sig af. Lidt ligesom når din træner spørger til dine træningsvaner eller diætisten spørger til dine spisevaner. Hvordan er dine tænkevaner?

Tænker du i store linier eller i minutiøse detaljer? Orienterer du dig væk fra det du frygter eller hen imod det du ønsker? Hvilke indre billeder har du af dig selv? Stærke, glade, sunde billeder? Eller svage, triste, ensomme billeder?

Er du god til at lave optimistiske forventninger? Eller forbereder du dig hellere på skuffelsen?

Hvordan gør du, når det fungerer godt? Og hvordan ville det være at styrke og udvikle den strategi?

Du bliver hverken gladere, dygtigere, heldigere eller sundere at tage højde for det værste. Tvært imod. Goe gamle Disney er citeret for at sige ”If you can dream it, you can do it.” Hvis du kan drømme det, kan du også gøre det. Drømme er blot forestillinger. Både de rigtige drømme og dagdrømmene. De er bare ”tanker”, der bobler op fra undergrunden af dine drømme, håb, frygt og længsel.

Så når mine klienter siger ”hvad nu hvis det ikke virker”, så svarer jeg ”det virker! Hvis du bruger det.” Præcis ligesom sund mad. Den skal spises for at være sund. Det er ikke nok at købe det og kigge på det.

Vil du høre mere om de her redskaber? Så er der flere muligheder:

Du kan læse SUPERTANKER, som beskriver metoderne. Køb den eller lån den.

Start eventuelt med den korte version af fortællingen.

Og kik ind på mandag kl. 17 og hør om hvad NLP egentlig er for noget, og hvordan man tager en uddannelse i det. En uddannelse, som vil give dig et personligt udbytte, der holder hele livet, og som du i den grad kan bruge til at hjælpe andre. Se indbydelsen og meld dig til her.

Har du spørgsmål til NLP eller uddannelsen, så ring gerne – du fanger mig på tlf. 4027 5764.

Jeg håber vi ses på mandag til et par hyggelige og inspirerende timer.

Kærlige vinterhilsener fra Anni

Skal vi træne sammen?

Tag dig sammen! Har du nogen sinde sagt det til dig selv? Eller andre? Højt eller i dit stille sind. For derefter at konstatere, at så nemt går det ikke. At tage sig sammen er tydeligvis ikke universalopskriften…. Ikke fordi vi ikke ved HVAD vi skal gøre – det er bare nogen gange så pokkers svært virkelig at gøre det.

Heldigvis er verden fyldt med mennesker, der gerne vil hjælpe. Som gerne vil rådgive, støtte, coache, vejlede – eller som klarer dine problemer for dig. Det er ikke så tosset.

Indsatserne er oprigtigt velmente. Nogen gange endda både kærlige og opofrende. Alligevel har de sjældent langtidseffekt. De løser (eller fjerner) måske det helt aktuelle symptom, men kort tid efter er en gal igen. Ensom og trist igen. Tyk igen. Deprimeret. Stresset. Angst igen.

brainpower-1

Kvaliteten af dit liv sidder i dit hoved

Tænk en anden vej. Hvad starter problemet med? Hvad sender os i armene på alle disse hjælpeinstanser? Hvor sidder årsagen?

Du ved det godt, ikke? It´s all in your head. Det hele handler om hvordan du ”ser” dig selv, dit liv og din omverden.

Mange af mine klienter fortæller at de er ramt af ”tankemylder”, ”kaostanker” eller ”negative tanker”. Tankerne tager magten, og klemmer livet ud af livet. Vi bliver handlingslammede, mismodige, nedbøjede – ofre for vores egne tanker.

Men husk på – dine tanker er bare mentale konstruktioner, indre forestillinger komponeret af dine sanser. I dit hoved har du verdens mest avancerede biograf. Her producerer og instruerer du hvert eneste øjeblik nye film og billeder. Du tilfører lyd, sætter lys, laver små detaljer som løfter eller dæmper stemningen – og din ”hjemmebiograf” sender uophørlige signaler via nervesystemet ud i din krop. Det meste af tiden har du overladt filmproduktionen til din underbevidsthed, som primært trækker på din fortid og dine bekymringer (medmindre du har opdraget den). Men du kan også lade din bevidsthed og din frie vilje overtage jobbet. Prøv selv. Lev dig godt ind i billederne, og mærk effekten:

Lige foran dig står en tallerken med din livret.. Smukt anrettet – det helt rigtige tilbehør, en perfekt mængde. Duften stiger op og lister sig ind i din næse – du snuser ind og lukker øjnene – du kender smagen, og mærker den første bid i munden.

Det lille barn smiler til dig. Klukker af fornøjelse. Rækker ud efter dit ansigt. Du løfter den lille krop og holder den tæt, imens du tager en dybt snus i nakken. Mmmm – duften af baby.

Find selv på flere.

Hjerne-krop samarbejde

Med øjeblikkelig varsel er din krop med. Jo tydeligere et billede eller film – jo flere sansemæssige detaljer – des større effekt. Takket være det neurale isenkram i dit nervesystem, sendes oplevelsen direkte fra dine forestillinger og ud i dine celler. Det kaldes neurolingvistik. Nervesystemets sprog. Og forestillingerne i dit hoved udgør en meget præcis og effektiv programmering af din følelser og dine kropsfornemmelser.

Der findes en manual. Jeg vil give dig den. Den er stor, og den er fyldt med redskaber til at ”programmere” dine egne sansemæssige forestillinger. Jeg har fået den ved at arbejde med metoderne i over 15 år, ved at lytte til andres erfaring, ved at læse, spørge, træne, skrive om og videreformidle den viden, som vi alle er født med, men som vi glemmer undervejs.

Hvis du følger med på en af mine kanaler, så får du det hele løbende. Hvis du er utålmodig og vil vide mere i en fart, så kik ind til vores informationsmøde på mandag den 23.11 i Viby. Det er fra kl. 17 til cirka 19. Her får du overblik over den uddannelse, som giver dig hele manualen på én gang – OG træner dig i at bruge den professionelt til gavn for dig selv og andre. Du kan også kikke ind på hjemmesiden www.nlpu.dk – her er der meget mere konkret viden at hente, et nyhedsbrev du melde dig til, og en blog du kan følge.

Hvis du er meget tålmodig, så vent de måneder (eller år) det tager mig at samle alt materialet til en bog. Der kommer hele tiden ny forskning, og der er masser at gøre med at dele ud af al den viden, som vi har så hårdt brug for. Undervejs kaster jeg masser af saftige lunser ud, og du kan bare tage for dig af retterne.

Kommer du til mødet den 23.11, så send mig en mail – så sender jeg dig en adresse og en finde-vej-beskrivelse.

På gensyn og sansestormende hilsener fra Anni

ps: For nogle år siden skrev jeg “SUPERTANKER” – den fås hos SAXO som e-bog. Jeg vil anbefale PDF versionen, som har illustrationer. Hvis du vil have den som link, du selv skal downloade, så kan du resten af året få den for kr. 35,- ved at indsætte pengene på mobile pay 40275764 – skriv din mailadresse, så sender jeg linket inden for 24 timer. 

Hvad er NLP?

NLP – Neuro Lingvistisk Programmering – er et udtryk for den måde vi mennesker ”programmerer” os selv på. Måden hvorpå du gør dig selv glad – eller trist, bange, stærk, modig eller forsigtig.

”Jamen det er ikke mig”, tænker du måske. ”Det er jo noget der sker for mig. Ikke noget jeg gør selv.”

Det er til dels rigtigt. Ting sker for os – men måden hvorpå vi håndterer og fortolker begivenhederne, er afgørende for vores følelser og tilstande. Og fortolkningerne er dine – kun dine.

Neuro-lingvistik er bare et andet udtryk for vores ”tanker”. Fordi tanker i virkeligheden blot består af indre forestillinger tilsat en række kommentarer fra vores indbyggede ”erfarings-speaker”.

Eksempel: Du står på en talerstol og skal holde et oplæg. Foran dig ser du et antal mennesker. Hvis du gør dig selv nervøs, så skyldes det de indre forestillinger, du laver om disse mennesker og dig selv. Måske du forestiller dig, at du begynder at stamme eller ikke kan huske hvad du skal sige. At klappen går ned. At folk går deres vej, fordi du er pinlig. At du bliver buh´et ud eller at nogle af dem krøller tæer på dine vegne. Samtidig kan du fortælle dig selv hvor dum du er, at du aldrig skulle have sagt ja til at stå her, at nu mister du totalt anseelse og værdighed, og at du ligeså godt kan stikke af og gemme dig i ørkenen resten af livet. Din krop spænder op, du kan næsten ikke trække vejret, bliver blussende rød eller ligbleg, det sitrer i ansigtet og hænderne ryster. Nu taler din krop nemlig også med. Den er begyndt at reagere på dine forestillinger. Fordi kroppen ikke aner, at det bare er en fantasi du er i gang med at udleve. Den tror seriøst at der er fare på færde. Stresshormonerne pumper rundt i din krop, og du er efterhånden alt andet end afslappet og rolig.

Med sådan en strategi bliver resultatet sjældent prangende. Men det har intet at gøre med virkeligheden. Eller med dig og dine færdigheder som taler. Til gengæld har det ALT at gøre med dine tanker og indre forestillinger. Det er nemlig dem, der kan tilrettelægge en fiasko – på samme måde som de kan danne basis for en bragende succes.

Nervesystemet sørger altså for kommunikationen imellem hoved og krop – imellem tanker og følelser. Og den kommunikation virker udelukkende i kraft af vores sanser. Det du ser, hører, dufter, smager og mærker.

Du bestemmer ikke selv, om der kommer en edderkop ind i din stue. Men du har stor indflydelse på hvilke tanker og fortolkninger du producerer ved mødet med edderkoppen. Laver du skræmmende forestillinger? Eller er det fredelige tanker du tænker.

”Det giver jo ingen mening”, siger vi, når følelserne løber af med os og vi går i panik over banaliteter. Og nej – men logik og sund fornuft bider netop ikke på nervesystemet. Det gør til gengæld dine indre forestillinger og fortolkninger af sanseoplevelser.

Du er sjældent opmærksom på, hvad din personlige strategi er, fordi den fungerer autonomt. Du behøver ikke at sætte den i gang – det klarer den selv. Din strategi – altså måden hvorpå du skaber din egen tilstand – er ikke magen til nogen andens. Den er helt unik, og derfor kan vi ikke lave almengyldige opskrifter. Men sammen med en SundhedsCoach eller NLP Practitioner kan du afdække din egen opskrift og justere den i topform.

Du kan selvfølgelig også vælge at lære metoden, så du kan hjælpe både dig selv og andre mennesker. Du er velkommen – både til informationsmøde  i Viby og Herning (gratis og ganske uforpligtende) og til uddannelsen, som du kan melde dig til lige her.

Har du spørgsmål, så ring til mig eller send mig en besked.

Er det gratis at blive SundhedsCoach? – og andre relevante spørgsmål.

upside down

Som SundhedsCoach lærer du at hjælpe mennesker, hvor livet står lidt på hovedet. Fra angst til overvægt – fra depression til fobier. Igennem forløbet bruger du dig selv, så du kan påregne en betydelig grad af personlig udvikling – tilsat en god portion overskud, selvværd og humor.

Jeg har i årenes løb holdt rigtig mange informations- og inspirationsmøder om det at blive SundhedsCoach og om NLP generelt, og der er tre spørgsmål, som går igen og igen – dem besvarer jeg lige her, så du har den basale viden i hus, hvis du overvejer at blive SundhedsCoach.

1. Er uddannelsen godkendt?
Der findes ingen officielt godkendte coachuddannelser i DK. Der findes Psykoterapeutiske overbygninger, som giver ret til en registrering som Psykoterapeut under Sundhedsstyrelsens registreringsordning. SundhedsCoach Uddannelsen (og NLP Practitioner Uddannelsen) fylder rammerne ud for det første år af NLP Psykoterapeut Uddannelsen. I praksis betyder det, at du kan vælge at bygge ovenpå din SundhedsCoach Uddannelse og dermed få en registrering som psykoterapeut, hvilket er det tætteste du kommer på en officiel dansk godkendelse.

2. Kan jeg få økonomisk støtte til deltagerbetalingen?
Uddannelsen koster imellem 23 og 31.000 og det er lidt mere end bare et greb i lommen for de fleste. Til gengæld er der (mindst) fire forskellige veje, til at få i hvert fald noget af det hjem igen:
a. Uddannelse til halv pris.
Bruttolønsordningen. Hvis du er i arbejde, kan du bede din arbejdsgiver betale uddannelsen, og til gengæld trække beløbet i rater fra din bruttoløn. Hvis du f.eks. vælger at tage NLP Practitioner Uddannelsen, så betaler din arbejdsgiver 23.000 og trækker derefter f.eks. 12 x 2000 fra din bruttoløn. Det betyder at du sparer skatten, fordi du ikke skal betale skat af de rater, du afdrager med. Vupti – Uddannelse til halv pris!

b. Uddannelse til halv pris.
Træk fra i skat. Er du selvstændig, er der mulighed for at trække uddannelsen fra i skat. Det kræver at du enten er selvstændig eller ansat i dit eget selskab. Der er nogle regler omkring efter- og videreuddannelse, som det godt kan betale sig at sætte sig ind i, så du undgår at Skat skal til at interessere sig særligt for dig.

c. Betalt uddannelse
Hvis du er ledig kan du være heldig at din jobkonsulent eller sagsbehandler vil godkende uddannelsen som et led i din handlingsplan. For de fleste kræver det, at man kombinerer det med en sideløbende praktik, så du skaber mulighed for at omsætte din viden til erfaring hurtigst muligt.

d. Lad uddannelsen give dig indtægt undervejs
SundhedsCoach Uddannelsen har den store fordel, at du kan anvende din viden lige fra allerførste modul. Det du lærer er så enkelt og letomsætteligt, at du både kan holde foredrag, lave samtaler og skrive relevante artikler og publikationer om de temaer vi arbejder med. Så hvis du er klar til at sætte liv til din viden lige fra begyndelsen, så er det ret nemt, lige fra starten, at tjene mere på din viden, end det koster dig at få den.

3. Hvor meget tid skal jeg bruge?
NLP Practitioner Uddannelsen består af seks moduler – og hvis du vil være SundhedsCoach, skal du have yderligere to speciale-moduler puttet ind undervejs. Det næste hold starter i februar 2016 og slutter i oktober 2016.
Hvert modul består af to undervisningsdage (kl. 9 til 18), fire-seks weblektioner, to skypesessioner til spørgsmål og en skriftlig opgave pr. modul. (Specialemodulerne tager tre dage). Du skal regne med 10 timers træning imellem hvert modul. Det kan foregå både ansigt til ansigt og på skype.
Eksamensmodulet tager tre dage, og består af repetition, tilbagemeldinger på den skriftlige opgave og en coaching on-location. Vi har selvfølgelig en ekstern censor, som sikrer sig at alt går rigtigt til.
Uddannelserne er ECTS vurderet, og det gennemsnitlige tidsforbrug er på 42 timer pr. modul. Du kan se meget mere lige HER.

Du lærer igennem dig selv
At blive SundhedsCoach åbner en verden, som er helt speciel. Din opdagelsesrejse går igennem dig selv og samtidig med at du udvikler din forståelse for andre mennesker, vil du også lære at rumme dig selv med en langt større indsigt, end du nogensinde har været i nærheden af før.
Redskaberne er uden sidestykke de stærkeste på markedet, og vi læner os op ad solidt forankrede, videnskabelige temaer som spejlneuroner, neuropsykologi og –pædagogik, cellebiologi, kognitive vinkler og den narrative metode. Aktiv mindfulness er indbygget i konceptet, og det betyder at du træner det menneskelige nærvær uden nødvendigvis at skulle sidde i meditationsstilling.

De tre kernekompetencer
Kort fortalt handler det om tre kompetencer. Den mentale (dine tanker, forestillinger og følelser), den fysiske (din krop, dine handlinger og holdninger) og den verbale (dit sprog og din argumentation – altså måden vi mennesker påvirker og selv og hinanden med ord.)
Kom og høre mere – og snak med nogle af de andre, der har taget uddannelsen og bruger den i praksis i dag.
Her kan du høre meget mere om uddannelserne, stille spørgsmål og opleve et par enkle og skønne fortællinger og metoder til at blive din egen SundhedsCoach og finde en pragtfuld balance. Det foregår på mandag den 26. oktober kl. 17 til 19 i vores dejlige lokaler i Viby.

Adressen er Skanderborgvej 213, 1. 8260 Viby J. Du skal bare melde dig til lige HER – så sender jeg dig en finde-vej-beskrivelse og holder en stol til dig.
Det hele er selvfølgelig ganske gratis og helt uforpligtende. Du skal bare møde op og nyde det☺
Glæder mig til vi ses – sæt kryds i kalenderen med det samme, og send så den mail

Kærlige hilsener og på gensyn på mandag 🙂
Anni

Lær at stå frem – og nyde det!

vis dig med NLP

Han træder ind i rummet med træsko på og store larmende skridt. Er ikke ked af at sige præcis hvad han mener, og meget gerne i farverige og aldeles pågående vendinger. Kender du ham? Nogenlunde lige så diskret som et festfyrværkeri på en måneløs nattehimmel.

Jeg kender ham. Det tog mig godt nok noget tid at lære at ham at kende, for ærlig talt, så blev jeg lidt skræmt af al den tydelighed. Min opvækst var præget af ”der er ingen grund til at gøre sig bemærket”, og selvom jeg med årene har lært at træde i karakter, så er det stadig igennem et filter af forsigtighed og en lille smule vagtsomhed. ”Bare folk nu ikke synes, at jeg er for meget”-agtigt.
Men ham her tågehornet – han er ikke ked af det. Ikke bange for at være for meget. Og er der én ting du kan være sikker på, så er det at du kan regne med ham. Han putter ikke med tingene, men siger præcis hvad han tænker.

Måske skal vi ikke alle sammen gå rundt i verden med gigantiske armbevægelser, men en hel del af os kunne have gavn af at udvikle lidt mere kontur.
Din måde at træde ud i verden på, har afgørende indflydelse på en række ting. For det første dine relationer. For det andet dit selvværd. For det tredje din motivation og for det fjerde din energi og dit humør. Gør det lige – bare et øjeblik. Ret dig op. Træk vejret. Lad dit kropssprog åbne sig. Slå ud med armene og sig noget højt. Hvis der er mennesker omkring dig, så bare lad dem glo. Gå en lille tur rundt på kontoret, i stuen eller på byggepladsen – og gå med rank ryg, store skridt og direkte øjenkontakt. Smil. Får du kontakt? Det kan jeg love dig at du gør. Bliver du bemærket? Jep! Er det fedt? Hvis du skal være helt ærlig!? Det er fedt! Det er kraftfuldt og sjovt. Og selvom noget inden i dig virkelig krummer tæer, så er der også noget inden i dig, der nyder at blive luftet.
Den modsatte strategi har den modsatte effekt. Prøv det. Synk sammen. Kik ned i gulvet. Bevæg dig langs med væggene og undgå øjenkontakt. Hvis nogen henvender sig til dig, så læg armene over kors og vend siden til. Vær tavs. Træk mundvigene nedad. Er det sjovt? Nej, vel. Det er tungt, trist og ensomt.

Min pointe? Alene med dit kropssprog har du gigantisk indflydelse på dit eget liv. Dine relationer, dit selvværd, din motivation og din energi. Dit kropssprog er en nøgle til din hormonproduktion. Når du åbner og larmer, producerer du testosteron=magthormon. Når du pakker dig sammen og skuler, producerer du cortisol=stresshormon. Du kan kort sagt booste din livskraft på få sekunder, og forbedre din kontakt med andre mennesker samtidig.

Det er bare starten. Når du derefter tager fat på at designe dine indre forestillinger – det du i daglig tale kalder ”tanker” – så de giver dig den følelse du ønsker dig, ja så er du i den grad på vej til at skabe glæde, handlekraft og kvalitet i dit liv.
Lyder det for godt til at være sandt? For nemt? Usandsynligt?

Lad mig overbevise dig! Brug to timer af dit liv sammen med mig, og lad mig vise dig hvor enkelt det er. Det handler om at udnytte dit nervesystem og et par af dine kognitive smutveje.

Samtidig lover jeg at præsentere dig for flere af de redskaber, der kan gøre en forskel i dit liv, og jeg har også tænkt mig at fortælle dig om de skønne uddannelser man kan tage, for at blive en ren mester på området. Ikke bare i forhold til dig selv, men så du får den viden og erfaring der skal til, for at give andre mennesker nye muligheder.
Det hele foregår mandag den 26. oktober kl. 17 til 19 i Viby, Aarhus.
Det er gratis og ganske uforpligtende – og med garanti for mindst en enkelt livsforandrende oplevelse.
Når du sender mig en tilmelding, så sender jeg dig en kørselsbeskrivelse. Bare send en mail til anni@annisimonsen.dk eller en sms på tlf 4027 5764. Husk at angive mailadresse, så jeg kan skrive til dig.
Har du lyst til at smugkigge på de sager jeg arbejder med, så tjek de her to sider:

www.annisimonsen.dk
www.nlpu.dk

Og husk – du er noget særligt!

Jeg glæder mig til at møde dig –
Med varme tanker og glade hop
Anni Simonsen