Anni Simonsen

Vælg din følelse

Tre forskellige hjerner – med tre forskellige funktioner.

Først en lille opdatering på dine tre hjerner:

Krybdyrhjernen er din opsynsmand. Han sørger for at du virker – at du trækker vejret, at dit kredsløb fungerer og at de helt grundlæggende funktioner er på plads.

Følehjernen samler på følelser, og husker på de forskellige input, der har skabt følelserne. Så du kan blive varskoet, når noget lignende opstår. På godt og ondt. Her bor det hele – lige fra angsten til forelskelsen. Fra motivationen til afmagten. Tilsyneladende udenfor din kontrol. Og så alligevel…..

Menneskehjernen. Den unge, entusiastiske new-comer, som er fyldt med tanker, planer, ønsker og helt rationelle, logiske tilgange til livet. Her bor sproget, fantasien og evnen til at skabe bevidste forestillinger. Og det er din vej til at skabe samarbejde imellem dine hjerner.

Det limbiske system forstår nemlig ikke det konkrete sprog – det forstår kun dine forestillinger – altså dine indre sansninger. Luk øjnene. Tænk på sidste gang du blev rigtig glad. Se, hør og mærk det. Jo mere du fokuserer, des tydeligere mærker du det i din krop. Din tanke bliver til din følelse, fordi du bruger din forestillingsevne.

 

Her kommer den helt grundlæggende opskrift

Vi starter med den almene opskrift på følelser. Altså alle slags følelser, ikke bare de gode eller de dårlige. Din hjerne har ingen præferencer, den adlyder bare dine kommandoer, og nu er tiden kommet til, at du bliver bevidst om hvilke kommandoer du skal bruge.

Start med at vælge to følelser – en mørk og en lys. (Eller måske kalder du dem tung/let – dårlig/god – negativ/positiv.)

Skriv deres navne ned.

Jeg har lige nu valgt ”nervøsitet” og ”stolthed”.

Nu har vi altså to forskellige følelser som er to forskellige resultater af to forskellige opskrifter.

Lad os så kigge på, hvordan vi laver dem. Vær opmærksom på, at vores opskrifter er forskellige. Jeg laver ”nervøsitet” på min helt egen måde. Den har jeg udviklet hen over de sidste 53 år, og den fungerer for mig. Du laver ”nervøsitet” på din måde, og selvom den har visse lighedstræk med min opskrift, så vil du opdage, at vi trækker på forskellige erfaringer og referencer. Det er fint – følelser er personlige. Det eneste de har til fælles er, at de alle sammen opstår i vores hoveder, og at det er os selv, der laver dem.

Nu til arbejdet!

*******

Vi skal bruge fem forskellige grundingredienser:

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?
  2. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik?
  3. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?
  4. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din krop?
  5. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv?

Der kan krydres med forskellige små specialiteter, men nu holder vi os til grundopskriften.

Det kan være nemmere at lukke øjnene, så du kan koncentrere dig om dine indre forestillinger.

Først tager du den mørke følelse – for mit vedkommende ”nervøsitet”. Lav din egen beskrivelse. Her er min:

Jeg har en kontekst hvor jeg skal lave en fremlæggelse for en ledergruppe i en større virksomhed. Veluddannede, erfarne og kritiske mennesker – forestiller jeg mig….

 

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

”Hvad nu hvis det ikke er godt nok?”

”Det er da også alt for banalt, det jeg har at sige.”

”Hvorfor pokker har jeg sagt ja til det her? – Bliver jeg aldrig klogere?”

”Så bliver jeg til grin i hele erhvervslivet!”

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er venlige og ordentlige, men det er tydeligt at de har ondt af mig, og er trætte af, at de skal bruge deres kostbare arbejdstid på at lytte høfligt til noget fuldstændigt ligegyldigt. De smiler lidt indforstået til hinanden, og overbærende til mig. Da jeg spørger om der er spørgsmål, er der flere der kigger på uret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med armene over kors og et lukket udtryk i ansigtet.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Alene ved forestillingen ligger min vejrtrækning helt oppe i den øverste del af brystet. Jeg er en lille smule svimmel, og har kvalme.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”nervøse” krop?

Musklerne i ryggen og nakken er spændte. Skuldrene er trukket fremad, og jeg spænder op i solar plexus.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”nervøs”?

Anspændt i kroppen. Øjnene er store og vagtsomme. Munden alvorlig. Mimikken er lidt stivnet og munden er uden smil. Stemmen er hård og hul. Bevægelserne er ukoordinerede og klodsede. Det ligner en krop som er klar til flugt.

Det er den perfekte opskrift. Den virker upåklageligt. Jeg behøver overhovedet ikke virkeligheden, jeg kan skabe nervøsiteten alene ved hjælp af min fantasi!! Denne her forestilling er ikke sandhed! Det er blot en forestilling! Husk det!

 

Hop højt, snur rundt, ryst kroppen – slip følelsen igen. Den skal helst ikke tage permanent ophold.

 

Så er det tid den lyse følelse – for mit vedkommende ”stolthed”. For nemheds skyld bruger jeg den samme kontekst.

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

Hvor er det spændende – hvor er jeg heldig at få lov til at påvirke så mange mennesker med vigtig viden!

Gad vide hvad de hver især har med sig ind i salen – måske jeg også kan hjælpe dem helt privat med nogle små tricks.

De bliver ikke bare bedre ledere – de bliver også bedre ægtefæller, venner og forældre.

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er spændte og forventningsfulde. De smiler, og nogle af dem virker lidt usikre. Dem vil jeg tage mig særligt af, og give dem noget tryghed.

De smiler og nikker til mig, imens jeg lægger mine papirer frem. Jeg tager øjenkontakt til så mange som muligt, og smiler tilbage.

Efterhånden som oplægget skrider frem, løsner alle mere og mere op.

Jeg har deres fulde opmærksomhed, og de er både alvorlige og grinende på skift. Da jeg spørger om der er spørgsmål, ryger en skov af hænder i vejret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med et stort smil og klapper.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Min vejrtrækning er dyb og let på samme tid. Jeg tænker ikke over den, men den går hele vejen ned til fødderne og tilbage igen. Den holder mig rolig og fokuseret.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”stolte” krop?

Skuldrene er afslappede, hovedet er højt og kroppen rank. Der er god balance i kroppen, og jeg kan tydeligt mærke min jordforbindelse og en varm energi i kroppen.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”stolt”?

Rank holdning, lette, rolige bevægelser, masser af smil og imødekommende mimik. Jeg ser mig selv bekræfte og anerkende deltagernes bidrag til oplægget og det er tydeligt at der er en fin kontakt imellem mig og gruppen. Jeg fornemmer – mere end ser – sølvtråde af forbindelse imellem dem og mig.

 

Med den første forestilling talte jeg mig selv i panik.

Med den sidste forestilling talte jeg mig selv til fornuft.

Rigtig god fornøjelse – og følg med på kanalen, hvis du vil have mere af det gode.

KH

Anni

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Derfor kan du ikke snakke dig selv til fornuft

Du har ikke bare en hjerne – du har tre. De tre banditter har udviklet sig i tre faser i tre forskellige tidsaldre. Her er en meget kort og overordnet præsentation, som vil bringe dig lidt tættere på et godt forhold til dig selv.

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Hjernestammen. Den ældste hjerne ligner fuldstændig reptilernes hjerne. Den har sin hule i forlængelse af rygsøjlen. Forestil dig en knytnævestor ting, som starter i din nakke, og udgør en slags ”sokkel” for de hjerner, der kommer til senere i vores udvikling. Man kalder den også ”krybdyrhjernen”, fordi den rummer netop de strukturerer, som man også finder i hovedet på slanger, krokodiller og andre paddevæsener. Denne hjerne står for vores instinktive overlevelse på en lang række områder. Blandt andet sørger den for at du trækker vejret uden at skulle huske det – den styrer også din søvn, din bevidsthed, dit blodtryk og har en stor finger med i spillet i hele din overlevelsesstrategi. Hjernestammen hører til i det ubevidste lag – den passer sit arbejde, uden at du bevidst skal sætte den i gang med det.

Det limbiske system. Den næste hjerne er en slags overbygning til hjernestammen. Forestil dig at knytnæven får en tyk vante på. Vanten kaldes ”pattedyrshjernen” fordi – nå ja – fordi denne del af hjernen ligner pattedyrenes hjerne. Her bor vores følelser og vores følelsesmæssige hukommelse. Den kaldes også ”følehjernen” eller ”det limbiske system”. Det limbiske system har nogle ret spændende beboere, som sørger for at holde styr på de indtryk du modtager fra verden omkring dig, bruge dine følelsesmæssige erfaringer, og tilskynde en rolig eller højdramatisk respons, når verden opfører sig. Og det gør den jo. Det limbiske system opererer også fra det ubevidste lag, men er let påvirkeligt af signaler fra din bevidsthed.

Neocortex. Den nyest tilkommende hjerne er så ”menneskehjernen”. Den danner en tyk, blød krøllet, skorpe eller ”bark” heIe vejen rundt om de to andre hjerner. I fagsprog kaldes den hjernebarken eller ”neocortex”, og den udgør vores ”tænkende hjerne”. Denne hjerne har givet os et højtudviklet sprog sammen med evnen til at lægge planer, systematisere, analysere, evaluere og i det hele taget være fornuftige og rationelle på en lang række områder. Så længe din tænkende hjerne altså ikke bliver snigløbet af de andre hjerner. For det gør den. Ofte. Neocortex er direkte under din bevidste kontrol. Hvis du ikke tager føringen, så er den dog åben overfor forslag fra de andre hjerner. Det kan gå begge veje.

Så hvad er problemet? Ikke hjernerne. De er geniale og passer deres arbejde uden anmærkning. Dine hjerner er i sandhed stjerner. Problemet er, at de tre hjerner ikke taler samme sprog. Især hjernebarken er udfordret med sit krav om logik og fornuft.

Du kender helt sikkert oplevelsen af at diskutere med dig selv eller skælde ud på dig selv.

”Tag dig nu sammen.” ”Slap dog af.” ”Lad være med at tage det personligt.” ”Få nu tingene gjort i stedet for alle de overspringshandlinger.”

Hjælper det? Får du talt dig selv til fornuft? Nej vel? Hvorfor? Fordi du ikke er styret af sund fornuft, solide planer og logisk tænkning. Du kan ikke styre butikken med neocortex. Du er styret af følelser. Og følelser opstår fra det limbiske system. De er et produkt af dine konkrete og dine fantasi sansninger. Altså de ting du konkret ser, hører, mærker, dufter og smager i din omverden. Eller de ting du forestiller dig rent sansemæssigt. Din fantasi.

Det betyder – at hvis du skal tale dig selv til fornuft, så skal du droppe de rationelle argumenter, og i stedet for gå i gang med at producere billeder og film i dit hoved. En slags teaterstykke på dine indre scene. Du skal med andre ord fyre op under din indre instruktør, og komme i gang med at planlægge sæsonens program.

Vil du have lidt inspiration? Så finder du en simpel opskrift lige HER.

Vær dog forberedt på, at du skal være villig til at bruge din fantasi for at kreere forestillinger, som giver dig de resultater du ønsker dig.

God fornøjelse:-)

KH

Anni

SundhedsCoach

Vend en studie-afvisning til en studie-fordel

Fik du ikke helt det svar, du havde håbet på, da du søgte ind på studiet?

Der kommer altid en chance til, men lige nu kan du kan vende din afvisning til din fordel!

Du kan nemlig bruge tiden på at tilegne dig en viden, som vil gøre både dit studie og dit liv lettere og sjovere.

NLP Practitioner Uddannelsen og SundhedsCoach Uddannelsen er smækfyldt med viden og redskaber, som på få måneder gør dig til en af landets bedste kommunikatører. Du kan læse meget mere om det hele lige HER.

Vi starter to nye hold op i efteråret – et i Vejle og et i Herning.

DU FÅR:

  • Landets bedste kommunikationsuddannelse på kun otte måneder – og du kan passe et job ved siden af.
  • Færdigheder, der gør dig til en af de absolut bedste, når det kommer til at skabe motivation, begejstring og gode relationer.
  • Redskaber der styrker dig selv og din egen robusthed – samtidig med at du lærer at hjælpe andre.
  • Effektive metoder, der lærer dig at bygge et solidt selvværd op – både dit eget og andres.
  • En uddannelse, der giver dig adgang til at arbejde med coaching, mentoring, sundhed, motivation, lederskab, kost, bevægelse, misbrug, par, børn, ældre, angst, stress, salg og rigtig meget andet.

KOM til informationsmøde i Aarhus den 29. august. Det er helt gratis og uforpligtende, og vi giver dig tre af de vigtigste redskaber til stærk kommunikation. Husk at melde dig til – så holder vi en stol til dig, og køber en lækker kage😉

Har du spørgsmål? Så ring fluks eller send en mail.

Vi glæder os til at se dig – tag vennerne med.

KH

Anni, Claus og Ivonne – 

ps – hvis du vil se mere om uddannelsens indhold, varighed, datoer, priser, finansieringsmuligheder og godkendelser, så er HER en samlet oversigt i PDF version.

Elsker du heller ikke at sælge?

salg

NLP er mange ting. Det er også træning i salg.

Kender du følelsen af at skulle ”klistre” et smil på, og føle dig en lille smule falsk eller påtrængende. Fornemmelsen af at skulle ”sælge” er sjældent rar.

Man kunne tænke, at kun nogle få, udvalgte har fundet koden. Eller måske er de bare født med et fantastisk sælger-gen, som vi andre ikke fik…

Du har måske gættet – jeg elsker ikke at sælge. Til gengæld elsker jeg min virksomhed, mine produkter og min viden. Jeg har aldrig forstået, at kunderne ikke bare kimede mig ned og stod i kø for at få plads på uddannelsesholdene, eller lod sig skrive op på venteliste til en coaching. Når det nu kan gøre så helt enestående ting for deres liv….. –

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det handler om, at mine potentielle kunder, studerende og klienter ikke er klar over HVOR enestående resultater de får. Og jeg synes vel, at det er ret upassende pral, at fortælle om det.

Kender du det?

Men hvis du ikke vil fortælle det, hvordan skal de så finde ud af det?

For at besvare det spørgsmål, vil jeg gerne invitere dig ind i en anden måde at tænke ”salg” på. En måde som jeg har opdaget i mine år som underviser i den viden, du får på SundhedsCoach Uddannelsen. Opdagelser, som jeg de senere år er begyndt at bygge ind i undervisningen. Fordi hvis jeg ikke lærer dig det her, så strander al den gode viden – alle de fantastiske redskaber – i din hjernekiste. Jeg vil gerne have at du breder dem ud.

Så here comes – tænk på de ting, du har købt de sidste par år. Hvad har afgjort dit køb? Jeg gætter på, at det var én af de her ting:

  1. Produktet dækkede dit aktuelle behov. (f.eks. vanter)
  2. Produktet løste dit aktuelle problem. (f.eks. angstdæmpende medicin)
  3. Produktet gav dig den følelse, du savnede. (f.eks. chokolade, vin eller smøger)
  4. Produktet gav dig mulighed for at få det liv, du ønskede. (f.eks. et abonnement på en datingportal)

Hvis du kigger bagom de behov, som de købte produkter dækkede, så vil du måske opdage en dybere længsel, som slet ikke er tilgodeset:

Varme – indre ro – tryghed – glæde – kærlighed

Du har fået lindret symptomerne, men kun kortvarigt.

Din kuldskærhed, angst, uro, ensomhed, manglen på mening og formål – dit slatne selvværd og tvivlen på at der findes en ”eneste ene” – de er ikke adresseret. De lever stadig i allerbedste velgående.

Jeg siger ikke at vintertøj og psykofarmaka skal udryddes eller at stimulanser og dating er noget skidt. Jeg spørger bare, om de ting egentlig giver dig det du gerne vil have? Eller om de måske bare lindrer lidt, og får dig til at blive ved med at håbe….

Så er vi tilbage ved salget

Hvordan ville det være, hvis det eneste du skulle sælge, var din egen begejstring? Fortælle hvad du tror på og hvorfor? At dele dine egne erfaringer, og formulere dine helt egne idéer til, hvordan netop dit produkt, kunne gøre livet varmere, gladere eller kærligere for andre mennesker.

Du skal selvfølgelig vide hvad dit produkt egentlig kan, og hvilke varige resultater det skaber for dine kunder.

Så kan du sælge tryghed i stedet for angstdæmpende – varme i stedet for vanter – selvværd i stedet for rusmidler – opskriften på kærligt selskab i stedet for datingabonnementer.

Og jo – den er god nok. Mit højeste ønske er, at du går ud og sælger din viden. Jeg elsker når mine studerende bliver rige på den viden, jeg har givet dem. Mange af dem har i dag en langt højere indkomst, end jeg har. På at sælge det, som jeg har lært dem. Det gør mig stolt og det gør mig SÅ glad. For det betyder, at de ikke alene er gode til deres fag. De er også gode sælgere. Og de to ting hører sammen, hvis vi vil have budskabet ud.

KH

Anni

Ps – husk at der er infomøde den 7. december kl. 19 i Viby. Meld dig til Infomøde om SundhedsCoach Uddannelsen. Så sender jeg dig et velkomstbrev, en finde-vej-beskrivelse og lidt mere om hvad der sker på mødet.