Anni Simonsen

Vælg din følelse

Tre forskellige hjerner – med tre forskellige funktioner.

Først en lille opdatering på dine tre hjerner:

Krybdyrhjernen er din opsynsmand. Han sørger for at du virker – at du trækker vejret, at dit kredsløb fungerer og at de helt grundlæggende funktioner er på plads.

Følehjernen samler på følelser, og husker på de forskellige input, der har skabt følelserne. Så du kan blive varskoet, når noget lignende opstår. På godt og ondt. Her bor det hele – lige fra angsten til forelskelsen. Fra motivationen til afmagten. Tilsyneladende udenfor din kontrol. Og så alligevel…..

Menneskehjernen. Den unge, entusiastiske new-comer, som er fyldt med tanker, planer, ønsker og helt rationelle, logiske tilgange til livet. Her bor sproget, fantasien og evnen til at skabe bevidste forestillinger. Og det er din vej til at skabe samarbejde imellem dine hjerner.

Det limbiske system forstår nemlig ikke det konkrete sprog – det forstår kun dine forestillinger – altså dine indre sansninger. Luk øjnene. Tænk på sidste gang du blev rigtig glad. Se, hør og mærk det. Jo mere du fokuserer, des tydeligere mærker du det i din krop. Din tanke bliver til din følelse, fordi du bruger din forestillingsevne.

 

Her kommer den helt grundlæggende opskrift

Vi starter med den almene opskrift på følelser. Altså alle slags følelser, ikke bare de gode eller de dårlige. Din hjerne har ingen præferencer, den adlyder bare dine kommandoer, og nu er tiden kommet til, at du bliver bevidst om hvilke kommandoer du skal bruge.

Start med at vælge to følelser – en mørk og en lys. (Eller måske kalder du dem tung/let – dårlig/god – negativ/positiv.)

Skriv deres navne ned.

Jeg har lige nu valgt ”nervøsitet” og ”stolthed”.

Nu har vi altså to forskellige følelser som er to forskellige resultater af to forskellige opskrifter.

Lad os så kigge på, hvordan vi laver dem. Vær opmærksom på, at vores opskrifter er forskellige. Jeg laver ”nervøsitet” på min helt egen måde. Den har jeg udviklet hen over de sidste 53 år, og den fungerer for mig. Du laver ”nervøsitet” på din måde, og selvom den har visse lighedstræk med min opskrift, så vil du opdage, at vi trækker på forskellige erfaringer og referencer. Det er fint – følelser er personlige. Det eneste de har til fælles er, at de alle sammen opstår i vores hoveder, og at det er os selv, der laver dem.

Nu til arbejdet!

*******

Vi skal bruge fem forskellige grundingredienser:

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?
  2. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik?
  3. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?
  4. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din krop?
  5. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv?

Der kan krydres med forskellige små specialiteter, men nu holder vi os til grundopskriften.

Det kan være nemmere at lukke øjnene, så du kan koncentrere dig om dine indre forestillinger.

Først tager du den mørke følelse – for mit vedkommende ”nervøsitet”. Lav din egen beskrivelse. Her er min:

Jeg har en kontekst hvor jeg skal lave en fremlæggelse for en ledergruppe i en større virksomhed. Veluddannede, erfarne og kritiske mennesker – forestiller jeg mig….

 

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

”Hvad nu hvis det ikke er godt nok?”

”Det er da også alt for banalt, det jeg har at sige.”

”Hvorfor pokker har jeg sagt ja til det her? – Bliver jeg aldrig klogere?”

”Så bliver jeg til grin i hele erhvervslivet!”

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er venlige og ordentlige, men det er tydeligt at de har ondt af mig, og er trætte af, at de skal bruge deres kostbare arbejdstid på at lytte høfligt til noget fuldstændigt ligegyldigt. De smiler lidt indforstået til hinanden, og overbærende til mig. Da jeg spørger om der er spørgsmål, er der flere der kigger på uret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med armene over kors og et lukket udtryk i ansigtet.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Alene ved forestillingen ligger min vejrtrækning helt oppe i den øverste del af brystet. Jeg er en lille smule svimmel, og har kvalme.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”nervøse” krop?

Musklerne i ryggen og nakken er spændte. Skuldrene er trukket fremad, og jeg spænder op i solar plexus.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”nervøs”?

Anspændt i kroppen. Øjnene er store og vagtsomme. Munden alvorlig. Mimikken er lidt stivnet og munden er uden smil. Stemmen er hård og hul. Bevægelserne er ukoordinerede og klodsede. Det ligner en krop som er klar til flugt.

Det er den perfekte opskrift. Den virker upåklageligt. Jeg behøver overhovedet ikke virkeligheden, jeg kan skabe nervøsiteten alene ved hjælp af min fantasi!! Denne her forestilling er ikke sandhed! Det er blot en forestilling! Husk det!

 

Hop højt, snur rundt, ryst kroppen – slip følelsen igen. Den skal helst ikke tage permanent ophold.

 

Så er det tid den lyse følelse – for mit vedkommende ”stolthed”. For nemheds skyld bruger jeg den samme kontekst.

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

Hvor er det spændende – hvor er jeg heldig at få lov til at påvirke så mange mennesker med vigtig viden!

Gad vide hvad de hver især har med sig ind i salen – måske jeg også kan hjælpe dem helt privat med nogle små tricks.

De bliver ikke bare bedre ledere – de bliver også bedre ægtefæller, venner og forældre.

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er spændte og forventningsfulde. De smiler, og nogle af dem virker lidt usikre. Dem vil jeg tage mig særligt af, og give dem noget tryghed.

De smiler og nikker til mig, imens jeg lægger mine papirer frem. Jeg tager øjenkontakt til så mange som muligt, og smiler tilbage.

Efterhånden som oplægget skrider frem, løsner alle mere og mere op.

Jeg har deres fulde opmærksomhed, og de er både alvorlige og grinende på skift. Da jeg spørger om der er spørgsmål, ryger en skov af hænder i vejret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med et stort smil og klapper.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Min vejrtrækning er dyb og let på samme tid. Jeg tænker ikke over den, men den går hele vejen ned til fødderne og tilbage igen. Den holder mig rolig og fokuseret.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”stolte” krop?

Skuldrene er afslappede, hovedet er højt og kroppen rank. Der er god balance i kroppen, og jeg kan tydeligt mærke min jordforbindelse og en varm energi i kroppen.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”stolt”?

Rank holdning, lette, rolige bevægelser, masser af smil og imødekommende mimik. Jeg ser mig selv bekræfte og anerkende deltagernes bidrag til oplægget og det er tydeligt at der er en fin kontakt imellem mig og gruppen. Jeg fornemmer – mere end ser – sølvtråde af forbindelse imellem dem og mig.

 

Med den første forestilling talte jeg mig selv i panik.

Med den sidste forestilling talte jeg mig selv til fornuft.

Rigtig god fornøjelse – og følg med på kanalen, hvis du vil have mere af det gode.

KH

Anni

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Derfor kan du ikke snakke dig selv til fornuft

Du har ikke bare en hjerne – du har tre. De tre banditter har udviklet sig i tre faser i tre forskellige tidsaldre. Her er en meget kort og overordnet præsentation, som vil bringe dig lidt tættere på et godt forhold til dig selv.

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Hjernestammen. Den ældste hjerne ligner fuldstændig reptilernes hjerne. Den har sin hule i forlængelse af rygsøjlen. Forestil dig en knytnævestor ting, som starter i din nakke, og udgør en slags ”sokkel” for de hjerner, der kommer til senere i vores udvikling. Man kalder den også ”krybdyrhjernen”, fordi den rummer netop de strukturerer, som man også finder i hovedet på slanger, krokodiller og andre paddevæsener. Denne hjerne står for vores instinktive overlevelse på en lang række områder. Blandt andet sørger den for at du trækker vejret uden at skulle huske det – den styrer også din søvn, din bevidsthed, dit blodtryk og har en stor finger med i spillet i hele din overlevelsesstrategi. Hjernestammen hører til i det ubevidste lag – den passer sit arbejde, uden at du bevidst skal sætte den i gang med det.

Det limbiske system. Den næste hjerne er en slags overbygning til hjernestammen. Forestil dig at knytnæven får en tyk vante på. Vanten kaldes ”pattedyrshjernen” fordi – nå ja – fordi denne del af hjernen ligner pattedyrenes hjerne. Her bor vores følelser og vores følelsesmæssige hukommelse. Den kaldes også ”følehjernen” eller ”det limbiske system”. Det limbiske system har nogle ret spændende beboere, som sørger for at holde styr på de indtryk du modtager fra verden omkring dig, bruge dine følelsesmæssige erfaringer, og tilskynde en rolig eller højdramatisk respons, når verden opfører sig. Og det gør den jo. Det limbiske system opererer også fra det ubevidste lag, men er let påvirkeligt af signaler fra din bevidsthed.

Neocortex. Den nyest tilkommende hjerne er så ”menneskehjernen”. Den danner en tyk, blød krøllet, skorpe eller ”bark” heIe vejen rundt om de to andre hjerner. I fagsprog kaldes den hjernebarken eller ”neocortex”, og den udgør vores ”tænkende hjerne”. Denne hjerne har givet os et højtudviklet sprog sammen med evnen til at lægge planer, systematisere, analysere, evaluere og i det hele taget være fornuftige og rationelle på en lang række områder. Så længe din tænkende hjerne altså ikke bliver snigløbet af de andre hjerner. For det gør den. Ofte. Neocortex er direkte under din bevidste kontrol. Hvis du ikke tager føringen, så er den dog åben overfor forslag fra de andre hjerner. Det kan gå begge veje.

Så hvad er problemet? Ikke hjernerne. De er geniale og passer deres arbejde uden anmærkning. Dine hjerner er i sandhed stjerner. Problemet er, at de tre hjerner ikke taler samme sprog. Især hjernebarken er udfordret med sit krav om logik og fornuft.

Du kender helt sikkert oplevelsen af at diskutere med dig selv eller skælde ud på dig selv.

”Tag dig nu sammen.” ”Slap dog af.” ”Lad være med at tage det personligt.” ”Få nu tingene gjort i stedet for alle de overspringshandlinger.”

Hjælper det? Får du talt dig selv til fornuft? Nej vel? Hvorfor? Fordi du ikke er styret af sund fornuft, solide planer og logisk tænkning. Du kan ikke styre butikken med neocortex. Du er styret af følelser. Og følelser opstår fra det limbiske system. De er et produkt af dine konkrete og dine fantasi sansninger. Altså de ting du konkret ser, hører, mærker, dufter og smager i din omverden. Eller de ting du forestiller dig rent sansemæssigt. Din fantasi.

Det betyder – at hvis du skal tale dig selv til fornuft, så skal du droppe de rationelle argumenter, og i stedet for gå i gang med at producere billeder og film i dit hoved. En slags teaterstykke på dine indre scene. Du skal med andre ord fyre op under din indre instruktør, og komme i gang med at planlægge sæsonens program.

Vil du have lidt inspiration? Så finder du en simpel opskrift lige HER.

Vær dog forberedt på, at du skal være villig til at bruge din fantasi for at kreere forestillinger, som giver dig de resultater du ønsker dig.

God fornøjelse:-)

KH

Anni

SundhedsCoach

Den gode konfliktløser benytter sig af fem simple ting –

Fem små overskuelige tricks, som gør det både spændende, inspirerende og lærerigt at opleve konflikter.

Fem skønne moves, som får dig til at danse med den største kommunikative ynde.

Fem oversete farver på kommunikationspaletten.

Fem vinkler på samtalens kunst, som involverer både din krop, dine øjne, dine ord og dit fokus.

Vi fortæller dig hemmeligheden torsdag den 29. juni kl. 17 i Vejle.

Adressen er Horsensvej 72E, 7100  Vejle.

Tilmelding til ivonne@nlpu.dk

Som bonusmateriale får du lov til at høre om markedets suverænt bedste uddannelse i sundhed og kommunikation.

SUNDHEDSCOACH UDDANNELSEN

Jow jow – det er gratis. Den er god nok. Og du får oven i købet lidt godt til ganen.

Skynd dig at melde dig til.

Har du spørgsmål, så ring til Ivonne på tlf. 2467 2580.

Vi ses

KH Anni

SundhedsCoach Uddannelsen udbydes tre steder i Danmark – i Vejle v/ Mental Sundhed. I Herning v/ Coach i Herning og i Viby v/ Anni Simonsen. Læs meget mere om den enestående uddannelse på vores web

SÅDAN HÅNDTERER DU KONFLIKTER OG UNDGÅR SKÆNDERIER

Du hører dem hele tiden. Rabiate, stødende og helt forkerte holdninger. Udtrykt som fordømmelse og vrede – marineret i ønsker om at straffe og påføre skyld og skam. Om indvandrere, om chefer, om forstokkede naboer eller familiemedlemmer – om børn, hunde, ældre, unge, landmænd, fiskere, kommunalarbejdere, psykologer, pædagoger – alle kan vi få et drag over nakken i debatten.

Politikerne er verdensmestre i at dyrke og kultivere konflikter. De lever af det. De vinder valg på det! Meget tankevækkende….

Derhjemme – indenfor vores egne fire vægge – trives konflikterne også. Som par kan vi bruge oceaner af tid på at nedgøre, afrette, irettesætte – som forældre slås vi med næb og klør for at få vores børn til at opføre sig ordentligt, så de ikke kaster skam over os. Og ødelægger tingene for sig selv.

Fakta er – vi tilhører måske samme art, men vi er ikke enige.

Det er et livsvilkår.

Der skal kun to mennesker til, for at skabe en konflikt. To mennesker, som har forskellige opfattelser af rigtigt og forkert. To mennesker, som er klar til at slås for deres holdninger.

Gør det konflikter til et problem!?

Nej – konflikter er en berigelse. En skøn nuancering af vores egne meninger. En mulighed for udveksling, inspiration, læring og udvikling.

Det kræver selvfølgelig, at du håndterer uenighederne – de potentielle konflikter – som noget vigtigt og interessant.

Typisk kaster vi os ind i konflikter med hovedet først, intenst optagede af at finde på de mest hårdtslående argumenter og vinde diskussionen.

Det vil ikke give dig nogen gevinst.

Det vil til gengæld – ro, opmærksomhed og lydhørhed.

Så hvad gør du?

Du vækker din indre nysgerrighed. Du finder det sted inde i dig selv, hvor du kan undres uden at dømme. Og derfra lytter du.

 

TÆNK!

Gad vide hvad der er sket i det her menneskes liv, siden han/hun har valgt denne holdning?

Gad vide hvordan det her unge menneske, (måske dit eget afkom) kan være så fastlåst – hvad sker der derinde?

Gad vide hvad han/hun savner for at føle sig tryg…..?

Sådan et afsæt for en samtale, kan være ekstremt givende.

 

SPØRG OG LYT

Vil du have et effektivt trick, for at skabe kommunikation i stedet for konflikt?

Så kommer det her:

Lyt og spørg.

Og når du spørger, så benyt dig af HV spørgsmål.

Et HV spørgsmål er et spørgsmål, der starter med HV (surprise:-)

HVAD. HVEM. HVORDAN. HVORNÅR. HVILKE.

Man kalder det også for ”åbne” spørgsmål. Og det er præcis hvad de gør. De åbner. Når du stiller HV spørgsmål, så åbner for du den andens tanker og forestillinger. Med et HV spørgsmål får du adgang til et andet menneskes dybere tanker, forbehold, erfaringer, oplevelser, frygt, ønsker, håb – og derinde finder du formodentlig en form for forståelse for, hvorfor han/hun tænker og mener som tilfældet er.

Sidegevinsten er, at du bliver pokkers klog. Du behøver ikke at være enig i det du hører – det er du næppe – men du kan forstå det! Og så behøver du ikke at diskutere, dømme eller nedgøre. Så bliver konflikten til kommunikation og indsigt. Og det er meningen med den!

God fornøjelse

KH

Anni

Glem dit selvværd – dyrk dit mod

Selvværd er noget opreklameret skrammel…..

Ja, undskyld mig!
Jeg bliver bare nødt til at sige det!

Et ”dårligt selvværd” er nok den ringeste undskyldning i hele universet, for ikke at tage sig selv og sit liv alvorligt! For ikke at følge sine drømme og gå efter høje mål.

Når mennesker rejser sig op og gør det, de ikke tør, er det så bare fordi de er så heldige, at have et godt selvværd?
Aj!

99,9% af alle mennesker er ved at skide en snemand, når de skal gøre noget, som andre mennesker kan betragte og vurdere. De gør det bare alligevel. Med svedige hænder, røde kinder, skjolde under ærmerne, rystende hænder og en følelse af næsten ikke at kunne trække vejret. Det er ikke selvværd. Det er mod. Og mod har du. Mod har vi alle sammen. Vi skal bare bruge det. Modet.

At sidde i hjørnet og pille i sit dårlige selvværd, er i virkeligheden enormt navlebeskuende. Så sidder man der og tror, at de andre er totalt optagede af hvad man selv gør. Men ved du hvad? De andre er ret ligeglade. De opdager såmænd nok ikke en gang, at du er på banen. De har rigeligt i sig selv!

Hver gang du stiller dig frem, løber du selvfølgelig risikoen for, at nogen derude opdager det, og vender tommelfingeren nedad. Og jo da – det sker. Fordi sådan fungerer verden. Fordi rigtigt mange af vores art synes det er sjovere at nedgøre andre, end det er at vove pelsen selv.

Hvis du er vokset op med afvisninger og konstante meldinger om, at du ikke er god nok, så vil der være noget i dig, som er bange for at det er rigtigt. At du ikke duer. Men det ”noget” behøver du ikke at lytte til hele tiden. Du kan også vælge at lytte til noget andet ”noget” inde i dig, som hvisker om dine håb og drømme og ønsker. Som peger dig vej hen imod lyset og viser dig en masse eksempler på, at det godt kan lade sig gøre.
Objektivt set, så er der ingen af os der er ”gode nok” imens andre ikke er det. Vi virker alle sammen ret godt. Ellers ville vi ikke være her.

Spørgsmålet er, hvordan du giver dig selv lov. Og plads. Og opbakning til at gøre det du har lyst til.

Luk dine øjne. Giv dig selv lov til at dagdrømme om det du ville gøre, hvis du vidste det ville lykkes. Beslut dig for hvor længe du vil bruge på, at gøre det til virkelighed. Hvornår er du i mål? Skriv datoen ned på et stykke papir, og beskriv så dit liv, som det ser ud på den dato. I detaljer. Beskriv din drøm. I nutid.

Walt Disney sagde ”hvis du kan drømme det, kan du gøre det.” Det er ingen klichée – det er rigtig nok. Hvis du kan forestille dig noget, kan du også gøre det til virkelighed. Det er i bund og grund ”bare” et spørgsmål om, at gøre hvad der skal til. At være stædig og modig. Og få det til at ske.

Måske læser du det her, og tør ikke at tro på det. Måske læser du det, og ved, at det er sandt. Måske har du selv gjort det. Hvis du har, så fortæl om det. Skriv en kommentar herunder, hvor du fortæller om hvordan du valgte at ”turde”, selvom du var ved at dø af skræk.

Alle I Mortener fra X Factor, der er derude – hvis I læser det her, så skriv! Skriv om jeres skræk og jeres mod. Alle jer der løb risikoen for at snuble i springet – som har prøvet at fejle og alligevel er kommet igen – skriv en kommentar. Jeg ved, at I er der! I er seje, modige og stærke. I er villige til at løbe en risiko – villige til at lære og blive klogere og bedre og dygtigere.

Og alle jer, der lige nu beslutter jer for at turde – skriv en kommentar! Om det handler om at lære at danse eller om at holde en tale til den næste familiefest – om du vælger at stikke næsen frem på jobbet, eller række ud efter den, du har været forelsket i længe. Om du vil gå i gang med at skrive en bog eller planlægge en jordomrejse…. – skriv om det. Lad os smitte hinanden med mod. Glad, energisk, fandenivoldsk mod. Lad os turde – sammen!

KH
Anni

Ps – når du ind imellem hviler lidt fra din ”turden”, så løft hovedet og kik efter de andre, der er i gang med at turde. Og husk at vise dem respekt, anerkendelse og giv dem kærlige ord med på vejen. Og når du observerer noget, der er virkelig sejt og modigt, så skriv en kommentar!

Nå, så du tror du skal være SundhedsCoach?

Skal – skal ikke – skal – skal ikke….

Det tager tid. Det koster penge. Kan jeg få arbejde eller gode opgaver med denne her efteruddannelse?Kan det fås hurtigere og billigere andre steder? Hvem er dygtigst til at undervise? Hvor lærer jeg mest? Hvem skal jeg være sammen med? Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?

Der er mange ting at overveje! Og mange ting, som er værd at overveje.

Der er også mange forskellige uddannelser at vælge imellem, og det kan være ganske vanskeligt at gennemskue, hvad der egentligt er forskellen imellem dem.

Du får ikke alle svarene her og nu – men jeg vil gerne give dig tre gode grunde til IKKE at blive SundhedsCoach – og hvis du alligevel hænger på, så lover jeg at trille alle de andre informationer videre til dig, i et tempo og et omfang, så du kan nå at fordøje dem.

DU SKAL IKKE BLIVE SUNDHEDSCOACH, HVIS DU:

  1. Trives bedst med faste arbejdstider.
  2. Holder af rutiner og forudsigelighed.
  3. Finder mennesker (og deres problemer) trættende.

 

FORDI:

Jeg – og mange af mine kolleger – jonglerer med en del forskellige opgaver. Coaching, undervisning, foredrag, workshops, skrevne opgaver – er bare et udsnit. Hertil kommer udfordringen med at ”gøre opmærksom på sig selv”, som kan være en ganske krævende ting i en verden, hvor ”der er mange om buddet”. Der er hver dag mails og opringninger, som du skal besvare, uden at du umiddelbart kan skrive en faktura på dit tidsforbrug, og du skal være klar til at variere din arbejdstid over stort set hele døgnet.

Som coach bliver du nemt ”eksperten” – især hvis du gør dig den ulejlighed at stille din viden til rådighed i forskellige fora. Det betyder at du skal turde udtale dig om sammenhænge, som du ikke aner en fløjtende fis om. Så du skal øve dig i at fokusere på det du ved.

”Beklager – jeg har ingen erfaring med de kongelige, men jeg ved noget om, hvordan man får et parforhold til at fungere”. (Jeg blev en gang bedt om en udtalelse omkring Alexandras og hendes nye (nu tidligere) mands ægteskab.

Eller – jeg ved noget om, hvordan man giver mennesker motivation til at udvikle sig.

Eller de gyldne regler for at forebygge konflikter med teenagere.

Eller hvordan værdier i en organisation kan gøres levende og operationelle. (Jo, den er god nok, du lærer alt det her på SundhedsCoach Uddannelsen.)

MEGET FORSKELLIGE MÅLGRUPPER

Jeg har arbejdet med børnehaver og ledergrupper, med misbrugere, selvskadere og skolebørn, med rengøringspersonale, håndværkere, akademikere, pædagoger, lærere, sygeplejersker – faktisk har alle mine målgrupper kun en ting til fælles. De er mennesker. Med følelser, tanker, forestillinger, bekymringer, behov og ønsket om et godt liv. På arbejde og i fritiden. Til hverdag og fest.

Grunden til at jeg elsker det er, at jeg stortrives med tre ting:

  1. Jeg kan selv planlægge min arbejdstid – holde fri mandag formiddag og arbejde lørdag aften – lægge fra land med 70 timer i den ene uge, og indlede et tæt forhold til min sofa og en liggestol i den efterfølgende uge.
  2. Jeg holder af at møde et menneske eller en gruppe, uden at vide hvor vi skal starte og slutte. Min opgave er typisk at afklare, hvor de er ”lige nu” og hjælpe dem i den ønskede retning. Undervejs støtter og løfter jeg med min viden og mine redskaber. Ind imellem må jeg opfinde nye opskrifter og strategier, for at bringe personen eller gruppen i mål. Alle kan hjælpes videre – det er op til mig at finde ud af hvordan.
  3. Jeg er vild med mennesker. Alvorlige, skøre, skæve, vrede, fortabte sjæle er min livret. Deres blik, sprog og kropssprog er mine vejvisere. Nøje udvalgte ord, og velvalgte sætningskonstruktioner er mine redskaber. Tilsammen skaber de den fortælling, som tænder lyset i et sjæleligt mørkekammer.

Det lyder muligvis meget kærligt og opofrende. Men lad dig ikke snyde. Som udgangspunkt er det først og fremmest et job, der giver optimal næring. Og samtidig er det en måde at være menneske på, som giver mening. For mig.

Hvis du hænger på endnu, så lad mig bløde det hele lidt op.

Du behøver ikke at arbejde dobbelt så meget som alle andre.

Du behøver ikke at være et altopofrende menneske, som er til rådighed 24/7.

Og du behøver heller ikke at være venner med alle – lidt kant er faktisk en fordel, og så styrker det debatten;-)

Rigtig god fornøjelse – vi ses på onsdag, hvor jeg sender live fra et lidt alternativt arbejdssted. (krydser fingre for at forbindelsen fungererJ)

KH

Anni

FARVEL FOBI

wolf spider

Har du prøvet at være bange?

Altså sådan helt irrationelt, sindsygt bange for et eller andet?

Edderkopper?

Højder?

Små rum?

Fugle?

Mørke?

Tordenvejr?

Noget som en del af din forstand godt ved er relativt ufarligt – eller som du kan konstatere, at de fleste andre mennesker har det roligt og afslappet med?

Så har du sandsynligvis en fobi…..

 

Men hvad er en fobi?

En fobi er underbevidsthedens måde at beskytte dig imod farer på.

Hvis du én gang har skabt en overbevisning om, at for eksempel edderkopper er farlige, så vil din underbevidsthed blive ved med at minde dig om faren, hver gang der er en edderkop – eller bare risikoen for en edderkop – i nærheden. Den forsøger at sikre din overlevelse, men den gør det ud fra en falsk forudsætning. Nemlig den forudsætning at edderkopper er farlige. Hvis du er hårdt nok ramt, vil du også lige nu tænke, at de ER farlige. På den anden side…. Er du bange for sakse? For skruetrækkere? For myg? Solsorte? Sommerfugle? Nej? Jeg lover dig, at de kan sagtens konkurrere med edderkopper i farlighed! Forskellen er, at disse ting laver du ikke skræmmende forestillinger om. Det gør du om edderkopper. Om noget er farligt afhænger udelukkende af, hvilken forestilling du gør dig om det. Det er med andre ord din fantasi, der skaber din fobi. Og derfor skal vi hjælpe din fantasi med at lave nogle andre forestillinger, som ikke spreder skræk og rædsel i dit nervesystem.

Lyder det lidt for nemt?

Synes du, at du har prøvet, men det virkede ikke?

 

Hvad kan være årsag til at din fobi ikke vil give slip på dig?

De fleste mennesker med fobier er blevet ”hjulpet” ved konfrontationstræning. Altså ved at lade sig konfrontere med angsten. Det hjælper sjældent. Fordi du med den metode bare – igen og igen – giver din underbevidsthed kommandoer, som skaber den samme, gode, gamle, velkendte angst.

Forbier er nogle trofaste ”venner”. De flytter sig ikke medmindre underbevidstheden modtager overbevisende argumenter for, at det du plejer at være bange for i virkeligheden er helt ufarligt og trygt. Og overbevisende argumenter er lig med intense sanseoplevelser, der tillader din krop at være fuldstændig afslappet, imens du forestiller dig at være tæt på det, du tidligere var bange for. Det er ikke nok at ”sige” det til sig selv. Det skal mærkes i alle cellerne.

Hvis du er bange for edderkopper, og du lige nu tænker på en edderkop, vil du allerede begynde at mærke angsten. Fordi du laver en meget skræmmende forestilling i dine tanker. Med hjælp fra din underbevidsthed.

Vi skal altså have underbevidstheden skubbet lidt i baggrunden, så du med din bevidsthed kan begynde at skabe nogle andre forestillinger.

Det er bare én af de ting, du lærer på SundhedsCoach Uddannelsen.

Vil du høre mere om fobier, og hvordan vi kan tage afsked med dem? Så følg med i denne her uge. Vi er først lige begyndt:-)

KH

Anni

PS – infomøde på Facebook! Vi livestreamer de væsentligste højdepunkter i SundhedsCoach Uddannelsen på Facebook den 24. januar kl. 19 til 20. Kom og vær med.

Er du sur?

Er du blevet en brokkerøv?

En vrissenpind?

En vaskeægte syrling?

Sådan en som er mest optaget af at opdage ”fejl og mangler” hos dine nærmeste – og meget gerne påtaler samme fejl og mangler?

Er du styret af en indre diktator, som tror at din værdi stiger, for hver gang du devaluerer andre mennesker?

Selvfølgelig er du ikke det. Du er et ordentligt og kærligt menneske. En god ven og en omvandrende opmuntring. Jeg ved det. Det er jeg også. Og alligevel, så en gang imellem….. – så sniger den lille djævel sig ind på mig……

Så kan jeg høre mig selv sige ting som:

”Jeg er sikker på, at støvsugeren også godt kan nå ud i hjørnerne.”

”Gider du ikke godt at lukke de skuffer efter dig – det ser ærlig talt sjusket ud!”

”Hvis det er vigtigere for dig at komme ud og fiske (igen), end at være sammen med mig, så synes jeg da bare, at du skal sige det…”

Og ved du hvad det værste er? Jeg bliver så sur i sjælen af det. Det er som om mine øjne vænner sig til kun at se det, som virkelig er træls og trist og urimeligt. Alt det andet forsvinder. Eller bliver i hvert fald ganske usynligt.

Og så sker det! Min følelse af at være elsket, forsvinder. Oplevelsen af at jeg er en god ven, en god kæreste, en god søster, datter, mor – den forsvinder også. Fader ud og går i opløsning.

Måske tænker du, at der altså nogen gange er rigtig god grund til at være utilfreds og til at brokke sig….. Tjae – måske. Men hvad får du ud af det?

Din mand, kone, kæreste, ven, kollega, søster, bror, søn, datter, nabo – får selvfølgelig at vide, at du ikke er tilfreds. Men bliver de opildnet af lyst til at glæde dig? Springer de i vejret, fyldt med energi og en ubændig trang til lige præcis at gøre din dag fantastisk?

Nej vel?!

Og du selv? Bliver du glad i låget? Får du, hvad du gerne vil have?

Nej vel?!

Så, lad os prøve noget andet. Lad os skifte vinkel. Flytte blikket væk fra støv, rod og trælse vaner – og hen til alt det vi holder af. Alt det smukke og dejlige. Alt det varme og kærlige. Alt det du ville savne, hvis alle de her mennesker ikke var i dit liv. Det du ville sørge over, hvis de pludselig forsvandt……

I dag – bare i dag – så giv dig selv lov til UDELUKKENDE at påtale det gode. Det skønne og sjove og helt uimodståelige. Fortæl dine venner at du påskønner dem. Fortæl dine kolleger, hvorfor du elsker at arbejde sammen med dem. Fortæl din partner, hvorfor livet ville være trist uden ham eller hende. Og husk at fortælle dine børn, hvor usandsynligt heldig du er, at du har fået netop de her unger.

Snak om de gode oplevelser, der har været. Om de glæder de har givet dig. Om alt det i fortiden, som du nyder at tænke på.

Fortæl om dine drømme og vis mennesker omkring dig, at du holder af dem.

Alt det andet – alt det trælse – forsvinder ikke, men du flytter blikket fra det.

Du navigerer med vilje din opmærksomhed hen til de ting, som giver dig glæde og energi. Og som giver de andre glæde og energi.

Gør det bare i dag. Og måske i morgen. Og vurdér så hvordan det er rarest at være dig.

Det er simpelt – og det er samtidig en lille smule svært. Fordi det handler om vaner. Men vaner kan brydes og ændres – du har gjort det masser af gange og du kan gøre det igen.

Rigtig god fornøjelse.

KH

Anni

ps – del gerne:-)

Farvel til præstationsangsten

laerer

Svedige, rystende hænder.

Røde pletter på hals og bryst – og helt op ad kinderne.

Vilde spændinger i skuldrene.

Et stormvejr i hovedet, som overdøver enhver fornuftig tanke.

Fornemmelsen af, at min egen stemme kommer et helt andet sted fra – i en svag, sitrende version – helt uden myndighed og gennemslagskraft.

Præcis den tilstand var sikker for mig, hver gang jeg skulle sige noget i større (eller mindre) forsamlinger. Indtil for 18 år siden.

Det var et helvede.

Hvis jeg skulle lave en præsentation eller en fremlæggelse – hvis jeg skulle tage ordet til et møde eller bare præsentere mig selv på et kursus.

Jeg lå søvnløs natten før, og bagefter var min krop så øm, som var jeg blevet ramt af et tæskehold.

I dag er min yndlingsbeskæftigelse at undervise og holde foredrag.

Jeg har det ikke bare godt med det – jeg glæder mig. Hver gang.

I virkeligheden er det enkelt. Opskriften er så simpel, at du næsten ikke tror på det. Og den langtidsvarige virkning kommer med, så snart du har opdaget og forstået de bagvedliggende principper, og har tilegnet de enkle og indlysende øvelser, der giver omgående effekt.

Der er tre elementer:

  • Din krop (og især din vejrtrækning)

  • Dine indre forestillinger

  • Dit fokus

Det hele trænes grundigt på SundhedsCoach Uddannelsen. Du starter forsigtigt, og du slutter med at kræve og erobre scenen.

Glæden ved at formidle til enkeltpersoner, grupper eller større forsamlinger – sikkerhed, gennemslagskraft og evnen (og lysten) til at indtage et rum og styre kontakten med en flok mennesker. Det hele bliver dit.

Jamen hvad har det at gøre med coaching, tænker du måske?

Det hele hænger sammen. Reglerne for den verbale og nonverbale kommunikation, bevidstheden om sprogets nuancer og de kognitive strategier – de gælder, uanset om du sidder i en fortrolig samtale med et enkelt menneske, eller om du formidler et budskab til 2000 mennesker.

Kom og hør mere – vi har et hyggeligt og lækkert infomøde den 7. december i Aarhus. Husk tilmelding. Vi giver kaffe og brunkager.

Det er gratis og ganske uforpligtende, og du må stille alle de spørgsmål du vil.

Du får selvfølgelig også mulighed for at møde nogle af de mennesker, der allerede har gjort det.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

KH

Anni

Elsker du heller ikke at sælge?

salg

NLP er mange ting. Det er også træning i salg.

Kender du følelsen af at skulle ”klistre” et smil på, og føle dig en lille smule falsk eller påtrængende. Fornemmelsen af at skulle ”sælge” er sjældent rar.

Man kunne tænke, at kun nogle få, udvalgte har fundet koden. Eller måske er de bare født med et fantastisk sælger-gen, som vi andre ikke fik…

Du har måske gættet – jeg elsker ikke at sælge. Til gengæld elsker jeg min virksomhed, mine produkter og min viden. Jeg har aldrig forstået, at kunderne ikke bare kimede mig ned og stod i kø for at få plads på uddannelsesholdene, eller lod sig skrive op på venteliste til en coaching. Når det nu kan gøre så helt enestående ting for deres liv….. –

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det handler om, at mine potentielle kunder, studerende og klienter ikke er klar over HVOR enestående resultater de får. Og jeg synes vel, at det er ret upassende pral, at fortælle om det.

Kender du det?

Men hvis du ikke vil fortælle det, hvordan skal de så finde ud af det?

For at besvare det spørgsmål, vil jeg gerne invitere dig ind i en anden måde at tænke ”salg” på. En måde som jeg har opdaget i mine år som underviser i den viden, du får på SundhedsCoach Uddannelsen. Opdagelser, som jeg de senere år er begyndt at bygge ind i undervisningen. Fordi hvis jeg ikke lærer dig det her, så strander al den gode viden – alle de fantastiske redskaber – i din hjernekiste. Jeg vil gerne have at du breder dem ud.

Så here comes – tænk på de ting, du har købt de sidste par år. Hvad har afgjort dit køb? Jeg gætter på, at det var én af de her ting:

  1. Produktet dækkede dit aktuelle behov. (f.eks. vanter)
  2. Produktet løste dit aktuelle problem. (f.eks. angstdæmpende medicin)
  3. Produktet gav dig den følelse, du savnede. (f.eks. chokolade, vin eller smøger)
  4. Produktet gav dig mulighed for at få det liv, du ønskede. (f.eks. et abonnement på en datingportal)

Hvis du kigger bagom de behov, som de købte produkter dækkede, så vil du måske opdage en dybere længsel, som slet ikke er tilgodeset:

Varme – indre ro – tryghed – glæde – kærlighed

Du har fået lindret symptomerne, men kun kortvarigt.

Din kuldskærhed, angst, uro, ensomhed, manglen på mening og formål – dit slatne selvværd og tvivlen på at der findes en ”eneste ene” – de er ikke adresseret. De lever stadig i allerbedste velgående.

Jeg siger ikke at vintertøj og psykofarmaka skal udryddes eller at stimulanser og dating er noget skidt. Jeg spørger bare, om de ting egentlig giver dig det du gerne vil have? Eller om de måske bare lindrer lidt, og får dig til at blive ved med at håbe….

Så er vi tilbage ved salget

Hvordan ville det være, hvis det eneste du skulle sælge, var din egen begejstring? Fortælle hvad du tror på og hvorfor? At dele dine egne erfaringer, og formulere dine helt egne idéer til, hvordan netop dit produkt, kunne gøre livet varmere, gladere eller kærligere for andre mennesker.

Du skal selvfølgelig vide hvad dit produkt egentlig kan, og hvilke varige resultater det skaber for dine kunder.

Så kan du sælge tryghed i stedet for angstdæmpende – varme i stedet for vanter – selvværd i stedet for rusmidler – opskriften på kærligt selskab i stedet for datingabonnementer.

Og jo – den er god nok. Mit højeste ønske er, at du går ud og sælger din viden. Jeg elsker når mine studerende bliver rige på den viden, jeg har givet dem. Mange af dem har i dag en langt højere indkomst, end jeg har. På at sælge det, som jeg har lært dem. Det gør mig stolt og det gør mig SÅ glad. For det betyder, at de ikke alene er gode til deres fag. De er også gode sælgere. Og de to ting hører sammen, hvis vi vil have budskabet ud.

KH

Anni

Ps – husk at der er infomøde den 7. december kl. 19 i Viby. Meld dig til Infomøde om SundhedsCoach Uddannelsen. Så sender jeg dig et velkomstbrev, en finde-vej-beskrivelse og lidt mere om hvad der sker på mødet.