Er du sur?

Er du blevet en brokkerøv?

En vrissenpind?

En vaskeægte syrling?

Sådan en som er mest optaget af at opdage ”fejl og mangler” hos dine nærmeste – og meget gerne påtaler samme fejl og mangler?

Er du styret af en indre diktator, som tror at din værdi stiger, for hver gang du devaluerer andre mennesker?

Selvfølgelig er du ikke det. Du er et ordentligt og kærligt menneske. En god ven og en omvandrende opmuntring. Jeg ved det. Det er jeg også. Og alligevel, så en gang imellem….. – så sniger den lille djævel sig ind på mig……

Så kan jeg høre mig selv sige ting som:

”Jeg er sikker på, at støvsugeren også godt kan nå ud i hjørnerne.”

”Gider du ikke godt at lukke de skuffer efter dig – det ser ærlig talt sjusket ud!”

”Hvis det er vigtigere for dig at komme ud og fiske (igen), end at være sammen med mig, så synes jeg da bare, at du skal sige det…”

Og ved du hvad det værste er? Jeg bliver så sur i sjælen af det. Det er som om mine øjne vænner sig til kun at se det, som virkelig er træls og trist og urimeligt. Alt det andet forsvinder. Eller bliver i hvert fald ganske usynligt.

Og så sker det! Min følelse af at være elsket, forsvinder. Oplevelsen af at jeg er en god ven, en god kæreste, en god søster, datter, mor – den forsvinder også. Fader ud og går i opløsning.

Måske tænker du, at der altså nogen gange er rigtig god grund til at være utilfreds og til at brokke sig….. Tjae – måske. Men hvad får du ud af det?

Din mand, kone, kæreste, ven, kollega, søster, bror, søn, datter, nabo – får selvfølgelig at vide, at du ikke er tilfreds. Men bliver de opildnet af lyst til at glæde dig? Springer de i vejret, fyldt med energi og en ubændig trang til lige præcis at gøre din dag fantastisk?

Nej vel?!

Og du selv? Bliver du glad i låget? Får du, hvad du gerne vil have?

Nej vel?!

Så, lad os prøve noget andet. Lad os skifte vinkel. Flytte blikket væk fra støv, rod og trælse vaner – og hen til alt det vi holder af. Alt det smukke og dejlige. Alt det varme og kærlige. Alt det du ville savne, hvis alle de her mennesker ikke var i dit liv. Det du ville sørge over, hvis de pludselig forsvandt……

I dag – bare i dag – så giv dig selv lov til UDELUKKENDE at påtale det gode. Det skønne og sjove og helt uimodståelige. Fortæl dine venner at du påskønner dem. Fortæl dine kolleger, hvorfor du elsker at arbejde sammen med dem. Fortæl din partner, hvorfor livet ville være trist uden ham eller hende. Og husk at fortælle dine børn, hvor usandsynligt heldig du er, at du har fået netop de her unger.

Snak om de gode oplevelser, der har været. Om de glæder de har givet dig. Om alt det i fortiden, som du nyder at tænke på.

Fortæl om dine drømme og vis mennesker omkring dig, at du holder af dem.

Alt det andet – alt det trælse – forsvinder ikke, men du flytter blikket fra det.

Du navigerer med vilje din opmærksomhed hen til de ting, som giver dig glæde og energi. Og som giver de andre glæde og energi.

Gør det bare i dag. Og måske i morgen. Og vurdér så hvordan det er rarest at være dig.

Det er simpelt – og det er samtidig en lille smule svært. Fordi det handler om vaner. Men vaner kan brydes og ændres – du har gjort det masser af gange og du kan gøre det igen.

Rigtig god fornøjelse.

KH

Anni

ps – del gerne:-)

Posted in Kærlighed, Uncategorized and tagged , , , , , , , , , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *