Elsker du heller ikke at sælge?

salg

NLP er mange ting. Det er også træning i salg.

Kender du følelsen af at skulle ”klistre” et smil på, og føle dig en lille smule falsk eller påtrængende. Fornemmelsen af at skulle ”sælge” er sjældent rar.

Man kunne tænke, at kun nogle få, udvalgte har fundet koden. Eller måske er de bare født med et fantastisk sælger-gen, som vi andre ikke fik…

Du har måske gættet – jeg elsker ikke at sælge. Til gengæld elsker jeg min virksomhed, mine produkter og min viden. Jeg har aldrig forstået, at kunderne ikke bare kimede mig ned og stod i kø for at få plads på uddannelsesholdene, eller lod sig skrive op på venteliste til en coaching. Når det nu kan gøre så helt enestående ting for deres liv….. –

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det handler om, at mine potentielle kunder, studerende og klienter ikke er klar over HVOR enestående resultater de får. Og jeg synes vel, at det er ret upassende pral, at fortælle om det.

Kender du det?

Men hvis du ikke vil fortælle det, hvordan skal de så finde ud af det?

For at besvare det spørgsmål, vil jeg gerne invitere dig ind i en anden måde at tænke ”salg” på. En måde som jeg har opdaget i mine år som underviser i den viden, du får på SundhedsCoach Uddannelsen. Opdagelser, som jeg de senere år er begyndt at bygge ind i undervisningen. Fordi hvis jeg ikke lærer dig det her, så strander al den gode viden – alle de fantastiske redskaber – i din hjernekiste. Jeg vil gerne have at du breder dem ud.

Så here comes – tænk på de ting, du har købt de sidste par år. Hvad har afgjort dit køb? Jeg gætter på, at det var én af de her ting:

  1. Produktet dækkede dit aktuelle behov. (f.eks. vanter)
  2. Produktet løste dit aktuelle problem. (f.eks. angstdæmpende medicin)
  3. Produktet gav dig den følelse, du savnede. (f.eks. chokolade, vin eller smøger)
  4. Produktet gav dig mulighed for at få det liv, du ønskede. (f.eks. et abonnement på en datingportal)

Hvis du kigger bagom de behov, som de købte produkter dækkede, så vil du måske opdage en dybere længsel, som slet ikke er tilgodeset:

Varme – indre ro – tryghed – glæde – kærlighed

Du har fået lindret symptomerne, men kun kortvarigt.

Din kuldskærhed, angst, uro, ensomhed, manglen på mening og formål – dit slatne selvværd og tvivlen på at der findes en ”eneste ene” – de er ikke adresseret. De lever stadig i allerbedste velgående.

Jeg siger ikke at vintertøj og psykofarmaka skal udryddes eller at stimulanser og dating er noget skidt. Jeg spørger bare, om de ting egentlig giver dig det du gerne vil have? Eller om de måske bare lindrer lidt, og får dig til at blive ved med at håbe….

Så er vi tilbage ved salget

Hvordan ville det være, hvis det eneste du skulle sælge, var din egen begejstring? Fortælle hvad du tror på og hvorfor? At dele dine egne erfaringer, og formulere dine helt egne idéer til, hvordan netop dit produkt, kunne gøre livet varmere, gladere eller kærligere for andre mennesker.

Du skal selvfølgelig vide hvad dit produkt egentlig kan, og hvilke varige resultater det skaber for dine kunder.

Så kan du sælge tryghed i stedet for angstdæmpende – varme i stedet for vanter – selvværd i stedet for rusmidler – opskriften på kærligt selskab i stedet for datingabonnementer.

Og jo – den er god nok. Mit højeste ønske er, at du går ud og sælger din viden. Jeg elsker når mine studerende bliver rige på den viden, jeg har givet dem. Mange af dem har i dag en langt højere indkomst, end jeg har. På at sælge det, som jeg har lært dem. Det gør mig stolt og det gør mig SÅ glad. For det betyder, at de ikke alene er gode til deres fag. De er også gode sælgere. Og de to ting hører sammen, hvis vi vil have budskabet ud.

KH

Anni

Ps – husk at der er infomøde den 7. december kl. 19 i Viby. Meld dig til Infomøde om SundhedsCoach Uddannelsen. Så sender jeg dig et velkomstbrev, en finde-vej-beskrivelse og lidt mere om hvad der sker på mødet.

 

Posted in Salg, Selvværd and tagged , , , , , , , , , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *