Claus Skærlund-Dall

 

 

Sundhedscoach Uddannelsen

Claus Skærlund-Dall er uddannelsesleder for Herning – hvor uddannelsen udbydes hos Coach i Herning.

Claus er uddannet smed og produktionsteknolog, og har i mange år arbejdet på forskellige produktionsvirksomheder. Claus tog i 2013 uddannelsen som Sundhedscoach og startede sit eget coaching firma i Herning. Siden har han taget overbygningerne Master i Neurolingvistik og Neurolingvistisk Psykoterapeut.

Claus siger: Jeg tror på at vi alle indeholder de ressourcer vi har brug for. Men nogle gange skal der træning, ny viden og indblik til, for at frigive dem.

Jeg ved hvor meget anderkendelse betyder for vi mennesker. Samtidig med, så har jeg også set mange gange, at så snart vi bliver klar over, at vi selv har ansvaret for vores liv, og tager det til os, så rykker vi virkelig.

Jeg tror på, at igennem taknemmelighed kan vi opbygge et mere positivt filter at se tingene igennem. Ved at træne os selv i, at have øje for de gode ting, der sker i vores hverdag, får vi et lysere syn på livet.

Nogle af de ting der begejstrer mig ved NLP, er nogle af de forudsætninger der er rygraden i Neurolingvistikken; bl.a.

  • At den måde vi hver især opfatter virkeligheden på, ikke er den egentlige virkelighed, men blot vores udgave af den.
  • Ethvert resultat er nøje afstemt efter den indsats, du har gjort for at nå det.
  • Der er en positiv intention bag enhver adfærd.
  • Der findes ikke “fejl”, kun resultater vi kan lære af.

Jeg er resultatorienteret og for at opnå et godt resultat er man nødt til at øve, bruge og gøre. Jeg syntes derfor, at for at få så meget ud af uddannelsen som muligt, er det vigtigt at tingene bliver trænet på uddannelsen og at man får en god feedback.

Noget af det bedste ved uddannelsen er, at den er så praktisk og jordnær. Selvom vi arbejder med ret avancerede teorier omkring nervesystemet, så er det hele forklaret og formidlet, så det er nemt at forstå.