Anni Simonsen

Vælg din følelse

Tre forskellige hjerner – med tre forskellige funktioner.

Først en lille opdatering på dine tre hjerner:

Krybdyrhjernen er din opsynsmand. Han sørger for at du virker – at du trækker vejret, at dit kredsløb fungerer og at de helt grundlæggende funktioner er på plads.

Følehjernen samler på følelser, og husker på de forskellige input, der har skabt følelserne. Så du kan blive varskoet, når noget lignende opstår. På godt og ondt. Her bor det hele – lige fra angsten til forelskelsen. Fra motivationen til afmagten. Tilsyneladende udenfor din kontrol. Og så alligevel…..

Menneskehjernen. Den unge, entusiastiske new-comer, som er fyldt med tanker, planer, ønsker og helt rationelle, logiske tilgange til livet. Her bor sproget, fantasien og evnen til at skabe bevidste forestillinger. Og det er din vej til at skabe samarbejde imellem dine hjerner.

Det limbiske system forstår nemlig ikke det konkrete sprog – det forstår kun dine forestillinger – altså dine indre sansninger. Luk øjnene. Tænk på sidste gang du blev rigtig glad. Se, hør og mærk det. Jo mere du fokuserer, des tydeligere mærker du det i din krop. Din tanke bliver til din følelse, fordi du bruger din forestillingsevne.

 

Her kommer den helt grundlæggende opskrift

Vi starter med den almene opskrift på følelser. Altså alle slags følelser, ikke bare de gode eller de dårlige. Din hjerne har ingen præferencer, den adlyder bare dine kommandoer, og nu er tiden kommet til, at du bliver bevidst om hvilke kommandoer du skal bruge.

Start med at vælge to følelser – en mørk og en lys. (Eller måske kalder du dem tung/let – dårlig/god – negativ/positiv.)

Skriv deres navne ned.

Jeg har lige nu valgt ”nervøsitet” og ”stolthed”.

Nu har vi altså to forskellige følelser som er to forskellige resultater af to forskellige opskrifter.

Lad os så kigge på, hvordan vi laver dem. Vær opmærksom på, at vores opskrifter er forskellige. Jeg laver ”nervøsitet” på min helt egen måde. Den har jeg udviklet hen over de sidste 53 år, og den fungerer for mig. Du laver ”nervøsitet” på din måde, og selvom den har visse lighedstræk med min opskrift, så vil du opdage, at vi trækker på forskellige erfaringer og referencer. Det er fint – følelser er personlige. Det eneste de har til fælles er, at de alle sammen opstår i vores hoveder, og at det er os selv, der laver dem.

Nu til arbejdet!

*******

Vi skal bruge fem forskellige grundingredienser:

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?
  2. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik?
  3. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?
  4. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din krop?
  5. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv?

Der kan krydres med forskellige små specialiteter, men nu holder vi os til grundopskriften.

Det kan være nemmere at lukke øjnene, så du kan koncentrere dig om dine indre forestillinger.

Først tager du den mørke følelse – for mit vedkommende ”nervøsitet”. Lav din egen beskrivelse. Her er min:

Jeg har en kontekst hvor jeg skal lave en fremlæggelse for en ledergruppe i en større virksomhed. Veluddannede, erfarne og kritiske mennesker – forestiller jeg mig….

 

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

”Hvad nu hvis det ikke er godt nok?”

”Det er da også alt for banalt, det jeg har at sige.”

”Hvorfor pokker har jeg sagt ja til det her? – Bliver jeg aldrig klogere?”

”Så bliver jeg til grin i hele erhvervslivet!”

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er venlige og ordentlige, men det er tydeligt at de har ondt af mig, og er trætte af, at de skal bruge deres kostbare arbejdstid på at lytte høfligt til noget fuldstændigt ligegyldigt. De smiler lidt indforstået til hinanden, og overbærende til mig. Da jeg spørger om der er spørgsmål, er der flere der kigger på uret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med armene over kors og et lukket udtryk i ansigtet.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Alene ved forestillingen ligger min vejrtrækning helt oppe i den øverste del af brystet. Jeg er en lille smule svimmel, og har kvalme.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”nervøse” krop?

Musklerne i ryggen og nakken er spændte. Skuldrene er trukket fremad, og jeg spænder op i solar plexus.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”nervøs”?

Anspændt i kroppen. Øjnene er store og vagtsomme. Munden alvorlig. Mimikken er lidt stivnet og munden er uden smil. Stemmen er hård og hul. Bevægelserne er ukoordinerede og klodsede. Det ligner en krop som er klar til flugt.

Det er den perfekte opskrift. Den virker upåklageligt. Jeg behøver overhovedet ikke virkeligheden, jeg kan skabe nervøsiteten alene ved hjælp af min fantasi!! Denne her forestilling er ikke sandhed! Det er blot en forestilling! Husk det!

 

Hop højt, snur rundt, ryst kroppen – slip følelsen igen. Den skal helst ikke tage permanent ophold.

 

Så er det tid den lyse følelse – for mit vedkommende ”stolthed”. For nemheds skyld bruger jeg den samme kontekst.

  1. Ord – hvad siger du til dig selv?

Hvor er det spændende – hvor er jeg heldig at få lov til at påvirke så mange mennesker med vigtig viden!

Gad vide hvad de hver især har med sig ind i salen – måske jeg også kan hjælpe dem helt privat med nogle små tricks.

De bliver ikke bare bedre ledere – de bliver også bedre ægtefæller, venner og forældre.

 

  1. Billeder – hvilke billeder eller film ser du for dit indre blik

Jeg ser mig selv stå foran 23 voksne mennesker. De er spændte og forventningsfulde. De smiler, og nogle af dem virker lidt usikre. Dem vil jeg tage mig særligt af, og give dem noget tryghed.

De smiler og nikker til mig, imens jeg lægger mine papirer frem. Jeg tager øjenkontakt til så mange som muligt, og smiler tilbage.

Efterhånden som oplægget skrider frem, løsner alle mere og mere op.

Jeg har deres fulde opmærksomhed, og de er både alvorlige og grinende på skift. Da jeg spørger om der er spørgsmål, ryger en skov af hænder i vejret. Ham, der har booket mig, står lænet op ad væggen med et stort smil og klapper.

 

  1. Vejrtrækning – hvordan trækker du vejret?

Min vejrtrækning er dyb og let på samme tid. Jeg tænker ikke over den, men den går hele vejen ned til fødderne og tilbage igen. Den holder mig rolig og fokuseret.

 

  1. Kropsholdning – hvordan ”holder” du din ”stolte” krop?

Skuldrene er afslappede, hovedet er højt og kroppen rank. Der er god balance i kroppen, og jeg kan tydeligt mærke min jordforbindelse og en varm energi i kroppen.

 

  1. Selvbillede – hvilket indre billede har du af dig selv som ”stolt”?

Rank holdning, lette, rolige bevægelser, masser af smil og imødekommende mimik. Jeg ser mig selv bekræfte og anerkende deltagernes bidrag til oplægget og det er tydeligt at der er en fin kontakt imellem mig og gruppen. Jeg fornemmer – mere end ser – sølvtråde af forbindelse imellem dem og mig.

 

Med den første forestilling talte jeg mig selv i panik.

Med den sidste forestilling talte jeg mig selv til fornuft.

Rigtig god fornøjelse – og følg med på kanalen, hvis du vil have mere af det gode.

KH

Anni

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Derfor kan du ikke snakke dig selv til fornuft

Du har ikke bare en hjerne – du har tre. De tre banditter har udviklet sig i tre faser i tre forskellige tidsaldre. Her er en meget kort og overordnet præsentation, som vil bringe dig lidt tættere på et godt forhold til dig selv.

Derfor kan du ikke tale dig selv til fornuft

Hjernestammen. Den ældste hjerne ligner fuldstændig reptilernes hjerne. Den har sin hule i forlængelse af rygsøjlen. Forestil dig en knytnævestor ting, som starter i din nakke, og udgør en slags ”sokkel” for de hjerner, der kommer til senere i vores udvikling. Man kalder den også ”krybdyrhjernen”, fordi den rummer netop de strukturerer, som man også finder i hovedet på slanger, krokodiller og andre paddevæsener. Denne hjerne står for vores instinktive overlevelse på en lang række områder. Blandt andet sørger den for at du trækker vejret uden at skulle huske det – den styrer også din søvn, din bevidsthed, dit blodtryk og har en stor finger med i spillet i hele din overlevelsesstrategi. Hjernestammen hører til i det ubevidste lag – den passer sit arbejde, uden at du bevidst skal sætte den i gang med det.

Det limbiske system. Den næste hjerne er en slags overbygning til hjernestammen. Forestil dig at knytnæven får en tyk vante på. Vanten kaldes ”pattedyrshjernen” fordi – nå ja – fordi denne del af hjernen ligner pattedyrenes hjerne. Her bor vores følelser og vores følelsesmæssige hukommelse. Den kaldes også ”følehjernen” eller ”det limbiske system”. Det limbiske system har nogle ret spændende beboere, som sørger for at holde styr på de indtryk du modtager fra verden omkring dig, bruge dine følelsesmæssige erfaringer, og tilskynde en rolig eller højdramatisk respons, når verden opfører sig. Og det gør den jo. Det limbiske system opererer også fra det ubevidste lag, men er let påvirkeligt af signaler fra din bevidsthed.

Neocortex. Den nyest tilkommende hjerne er så ”menneskehjernen”. Den danner en tyk, blød krøllet, skorpe eller ”bark” heIe vejen rundt om de to andre hjerner. I fagsprog kaldes den hjernebarken eller ”neocortex”, og den udgør vores ”tænkende hjerne”. Denne hjerne har givet os et højtudviklet sprog sammen med evnen til at lægge planer, systematisere, analysere, evaluere og i det hele taget være fornuftige og rationelle på en lang række områder. Så længe din tænkende hjerne altså ikke bliver snigløbet af de andre hjerner. For det gør den. Ofte. Neocortex er direkte under din bevidste kontrol. Hvis du ikke tager føringen, så er den dog åben overfor forslag fra de andre hjerner. Det kan gå begge veje.

Så hvad er problemet? Ikke hjernerne. De er geniale og passer deres arbejde uden anmærkning. Dine hjerner er i sandhed stjerner. Problemet er, at de tre hjerner ikke taler samme sprog. Især hjernebarken er udfordret med sit krav om logik og fornuft.

Du kender helt sikkert oplevelsen af at diskutere med dig selv eller skælde ud på dig selv.

”Tag dig nu sammen.” ”Slap dog af.” ”Lad være med at tage det personligt.” ”Få nu tingene gjort i stedet for alle de overspringshandlinger.”

Hjælper det? Får du talt dig selv til fornuft? Nej vel? Hvorfor? Fordi du ikke er styret af sund fornuft, solide planer og logisk tænkning. Du kan ikke styre butikken med neocortex. Du er styret af følelser. Og følelser opstår fra det limbiske system. De er et produkt af dine konkrete og dine fantasi sansninger. Altså de ting du konkret ser, hører, mærker, dufter og smager i din omverden. Eller de ting du forestiller dig rent sansemæssigt. Din fantasi.

Det betyder – at hvis du skal tale dig selv til fornuft, så skal du droppe de rationelle argumenter, og i stedet for gå i gang med at producere billeder og film i dit hoved. En slags teaterstykke på dine indre scene. Du skal med andre ord fyre op under din indre instruktør, og komme i gang med at planlægge sæsonens program.

Vil du have lidt inspiration? Så finder du en simpel opskrift lige HER.

Vær dog forberedt på, at du skal være villig til at bruge din fantasi for at kreere forestillinger, som giver dig de resultater du ønsker dig.

God fornøjelse:-)

KH

Anni

SÅDAN HÅNDTERER DU KONFLIKTER OG UNDGÅR SKÆNDERIER

Du hører dem hele tiden. Rabiate, stødende og helt forkerte holdninger. Udtrykt som fordømmelse og vrede – marineret i ønsker om at straffe og påføre skyld og skam. Om indvandrere, om chefer, om forstokkede naboer eller familiemedlemmer – om børn, hunde, ældre, unge, landmænd, fiskere, kommunalarbejdere, psykologer, pædagoger – alle kan vi få et drag over nakken i debatten.

Politikerne er verdensmestre i at dyrke og kultivere konflikter. De lever af det. De vinder valg på det! Meget tankevækkende….

Derhjemme – indenfor vores egne fire vægge – trives konflikterne også. Som par kan vi bruge oceaner af tid på at nedgøre, afrette, irettesætte – som forældre slås vi med næb og klør for at få vores børn til at opføre sig ordentligt, så de ikke kaster skam over os. Og ødelægger tingene for sig selv.

Fakta er – vi tilhører måske samme art, men vi er ikke enige.

Det er et livsvilkår.

Der skal kun to mennesker til, for at skabe en konflikt. To mennesker, som har forskellige opfattelser af rigtigt og forkert. To mennesker, som er klar til at slås for deres holdninger.

Gør det konflikter til et problem!?

Nej – konflikter er en berigelse. En skøn nuancering af vores egne meninger. En mulighed for udveksling, inspiration, læring og udvikling.

Det kræver selvfølgelig, at du håndterer uenighederne – de potentielle konflikter – som noget vigtigt og interessant.

Typisk kaster vi os ind i konflikter med hovedet først, intenst optagede af at finde på de mest hårdtslående argumenter og vinde diskussionen.

Det vil ikke give dig nogen gevinst.

Det vil til gengæld – ro, opmærksomhed og lydhørhed.

Så hvad gør du?

Du vækker din indre nysgerrighed. Du finder det sted inde i dig selv, hvor du kan undres uden at dømme. Og derfra lytter du.

 

TÆNK!

Gad vide hvad der er sket i det her menneskes liv, siden han/hun har valgt denne holdning?

Gad vide hvordan det her unge menneske, (måske dit eget afkom) kan være så fastlåst – hvad sker der derinde?

Gad vide hvad han/hun savner for at føle sig tryg…..?

Sådan et afsæt for en samtale, kan være ekstremt givende.

 

SPØRG OG LYT

Vil du have et effektivt trick, for at skabe kommunikation i stedet for konflikt?

Så kommer det her:

Lyt og spørg.

Og når du spørger, så benyt dig af HV spørgsmål.

Et HV spørgsmål er et spørgsmål, der starter med HV (surprise:-)

HVAD. HVEM. HVORDAN. HVORNÅR. HVILKE.

Man kalder det også for ”åbne” spørgsmål. Og det er præcis hvad de gør. De åbner. Når du stiller HV spørgsmål, så åbner for du den andens tanker og forestillinger. Med et HV spørgsmål får du adgang til et andet menneskes dybere tanker, forbehold, erfaringer, oplevelser, frygt, ønsker, håb – og derinde finder du formodentlig en form for forståelse for, hvorfor han/hun tænker og mener som tilfældet er.

Sidegevinsten er, at du bliver pokkers klog. Du behøver ikke at være enig i det du hører – det er du næppe – men du kan forstå det! Og så behøver du ikke at diskutere, dømme eller nedgøre. Så bliver konflikten til kommunikation og indsigt. Og det er meningen med den!

God fornøjelse

KH

Anni

Farvel til præstationsangsten

laerer

Svedige, rystende hænder.

Røde pletter på hals og bryst – og helt op ad kinderne.

Vilde spændinger i skuldrene.

Et stormvejr i hovedet, som overdøver enhver fornuftig tanke.

Fornemmelsen af, at min egen stemme kommer et helt andet sted fra – i en svag, sitrende version – helt uden myndighed og gennemslagskraft.

Præcis den tilstand var sikker for mig, hver gang jeg skulle sige noget i større (eller mindre) forsamlinger. Indtil for 18 år siden.

Det var et helvede.

Hvis jeg skulle lave en præsentation eller en fremlæggelse – hvis jeg skulle tage ordet til et møde eller bare præsentere mig selv på et kursus.

Jeg lå søvnløs natten før, og bagefter var min krop så øm, som var jeg blevet ramt af et tæskehold.

I dag er min yndlingsbeskæftigelse at undervise og holde foredrag.

Jeg har det ikke bare godt med det – jeg glæder mig. Hver gang.

I virkeligheden er det enkelt. Opskriften er så simpel, at du næsten ikke tror på det. Og den langtidsvarige virkning kommer med, så snart du har opdaget og forstået de bagvedliggende principper, og har tilegnet de enkle og indlysende øvelser, der giver omgående effekt.

Der er tre elementer:

  • Din krop (og især din vejrtrækning)

  • Dine indre forestillinger

  • Dit fokus

Det hele trænes grundigt på SundhedsCoach Uddannelsen. Du starter forsigtigt, og du slutter med at kræve og erobre scenen.

Glæden ved at formidle til enkeltpersoner, grupper eller større forsamlinger – sikkerhed, gennemslagskraft og evnen (og lysten) til at indtage et rum og styre kontakten med en flok mennesker. Det hele bliver dit.

Jamen hvad har det at gøre med coaching, tænker du måske?

Det hele hænger sammen. Reglerne for den verbale og nonverbale kommunikation, bevidstheden om sprogets nuancer og de kognitive strategier – de gælder, uanset om du sidder i en fortrolig samtale med et enkelt menneske, eller om du formidler et budskab til 2000 mennesker.

Kom og hør mere – vi har et hyggeligt og lækkert infomøde den 7. december i Aarhus. Husk tilmelding. Vi giver kaffe og brunkager.

Det er gratis og ganske uforpligtende, og du må stille alle de spørgsmål du vil.

Du får selvfølgelig også mulighed for at møde nogle af de mennesker, der allerede har gjort det.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

KH

Anni

Er du træt af at skændes?

bliv enige

Ingen mennesker går igennem livet, uden at opleve konflikter. Det er en del af vores natur og kultur. Og alligevel er det svært. Og ubehageligt.

Ingen ønsker vel at være uvenner, men alle har brug for at “kræve sin ret” eller stå fast på sin holdning. Fra tid til anden. Og det er sundt!

Spørgsmålet er, HVORDAN vi gør det? Og her opstår problemerne, for de færreste af os har lært at være uenige på en god måde. Og sjovt nok, så er det som regel når følelserne er størst, at konflikterne bliver værst.

Hvis emnet ikke betyder alverden, kræver det jo ikke de store kampe.

Der er mange dunkle kroge i konflikternes hjemland. Og der er mindst lige så mange rigtig gode metoder, til at håndtere de konfliktfyldte temaer og relationer.

Jeg vil gerne vise dig et udsnit. Det foregår på tirsdag den 9. august kl. 19 til 21 i Viby. Det er gratis, og der er kun enkelte pladser tilbage. Vil du have én? Eller måske to? Så skynd dig at sende mig en besked. Så reserverer jeg straks en plads, og sender dig mere info.

Læs lidt mere om emnet og foredraget HER.

Jeg glæder mig til at se dig –

Masser af sensommerhilsener fra Anni

 

I dag føles alt RIGTIGT!

 

Idag-føles-alt-rigtigt

Når du vågner om morgenen, og har den der følelse af YES i hele kroppen, så ved du, at der er noget godt på vej. Eller at du har gjort noget rigtigt. Truffet et vigtigt valg. Taget en retning der virker.

Energien er høj og humøret er i legehjørnet. Mundvigene trækker opad og vejrtrækningen er helt let og fri.

Kender du det? Det ligner lykke! En slags ”idealtilstand”.

Sådan har jeg det lige nu.

Jeg har sagt A – og jeg glæder mig helt vildt meget til at sige B.

Det føles fuldstændig rigtigt. No regrets. No second thougts. Bare YES fra top til tå.

Hvis min sjæl havde en lydside, ville det være cirka denne her:

Det handler om mange ting, men først og fremmest om mit arbejde. Min virksomhed og mine daglige opgaver.

I aften har vi det første af en række møder, som har det formål at invitere dygtige, dejlige mennesker indenfor i SundhedsCoach Uddannelsen.

Ikke som kommende deltagere – det har de for længst bag sig. Nej, som medudbydere. Mine fremtidige samarbejdspartnere. Mennesker, som har lyst til at stille sig ved siden af mig, og drive en forretning, der har et gigantisk potentiale, og som i tilgift er med til at gøre verden lidt sjovere, lidt smukkere og lidt mere varmhjertet og meningsfuld.

På den måde vil SundhedsCoach Uddannelsen blive udbudt mange flere steder. Ikke bare i Viby, men måske også i Nordborg, i Vejle, Ringkøbing, Esbjerg, Herning – eller i Svendborg, Nyborg, Næstved, Rødovre, Hillerød – og måske på Bornholm! Hvem ved, hvad det kan ende medJ

Kryds fingre for mig – send kærlig karma mod Viby i aften.

Med lidt held får jeg snart kolleger – juhuuuuuu!

 

Kom og besøg mig

Hvis du lige nu sidder og tænker lidt over, hvad den der SundhedsCoach Uddannelse, som jeg fabler så begejstret om, egentlig er for noget, så kom og besøg mig.

Tirsdag i næste uge holder vi et uformelt og hyggeligt informationsmøde.

Det foregår i Viby, den 3. maj kl. 17 til 19, og du skal bare sende mig en mail og melde dig til. Så laver jeg kaffe og køber lidt lækkert – og holder en stol til dig.

Har du for langt, eller er du forhindret, så kan du også kikke på dit helt eget informations-show hjemme i sofaen. Det ligger på youtube, og linket er lige HER.

Du kan selvfølgelig også orientere dig meget mere HER.

 

Hav en hel forrygende dag – jeg sender solskin din vej, og er sikker på, at du allerede nu kan mærke en lille solstråle bane sig vej:-)

Varme forårshilsener fra Anni

 

Metoden til sundt psykisk helbred – uden bivirkninger

Strong-brain

55 milliarder kroner.

Så meget koster mentale helbredsproblemer OM ÅRET i Danmark.

De direkte omkostninger til behandling udgør kun ca. 10%. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel arbejdsevne. Psykiske problemer er årsag til 50% af alle langtidssygemeldinger og 48% af alle førtidspensioner.

Tør statistik for nogle af os. Vanskelig virkelighed og ødelagte liv for andre.

Men det handler ikke om penge. Det handler om livskvalitet. Og livskvalitet handler om at have et sundt selvværd og en uangribelig indflydelse på sin egen hverdag.

Når vi mister handlekraft, bliver vi ofre. Når vi bliver ofre, bliver vi svækkede. Fysisk og mentalt.

Neurolingvistik handler om at genetablere din handlekraft. Det er ikke en tryllestav – på ingen måde. At arbejde med dit eget nervesystem kræver en indsats af dig. Til gengæld bliver du belønnet med hurtige og varige resultater – og der er ingen bivirkninger!

Og det bedste af det hele – dine redskaber er helt dine egne. Det er dig, der laver dem, og du kan bruge dem og udvikle dem resten af dit liv. Din NLP coach eller terapeut hjælper dig ”bare” med at finde og beskrive din helt personlige værktøjskasse.

Måske tænker du at angst, depression eller PTSD er noget, man skal lære at leve med.

Så tager du fejl.

Uanset hvad lidelsen hedder, kan du ALTID styrke dig selv på den indre front ved at arbejde med dit eget nervesystem.

Vil du vide mere? Om metoderne, den bagvedliggende hjerneforskning og de spændende uddannelser?

Så kom til Viby på tirsdag den 12. januar. Fra kl. 17 til 19 holder vi informationsmøde. Og du er inviteret. Det er gratis. Det er opløftende. Og det er ganske uforpligtende.

Meld dig til her, så holder jeg en stol og sender jeg dig en vejbeskrivelse og et på-gensyn-fingerkys.

Fredagskram og vinterhilsener fra Anni

Hvis du er nysgerrig på en neurolingvistisk uddannelse, så kik ind på www.nlpu.dk – Næste hold starter den 5. februar 2016.

 

Det er ikke synd for dig

Sorry-for-me

Du er et stærkt, sundt og handlekraftigt individ. Med selvværd.

Du har en hjerne og et nervesystem, som adlyder dit mindste vink.

En krop der blindt lystrer dine kommandoer, og en enestående evne til at kommunikere.

En evne, som du bare skal lære at udnytte.

Den nyeste neurovidenskab fortæller dig alt hvad der er værd at vide om, hvordan du opdrager din hjerne. I SundhedsCoach Uddannelsen har vi oversat forskningsresultaterne til letforståeligt dansk, og omsat dem til enkle redskaber, der ikke bare sparker liv i de små grå, men også lærer dig at designe netop de mentale og kognitive opskrifter, der giver dig hvad du ønsker dig.

Der er to hemmeligheder i det vi kalder ”den neurolingvistiske* metode”.

Den første er, at vi alle sammen har forskellige opskrifter. Min virker ikke for dig – og din virker ikke for mig. Til gengæld kan de redskaber vi lærer dig, afdække ethvert menneskes individuelle opskrift. Til glæde for dem selv. Så kan de nemlig efterfølgende selv styre sagerne.

Den anden er, at vores opskrifter ligger lagret i den del af hjernen, som hedder ”det limbiske system”. Her ”bor” vores følelsesmæssige erfaringer og konklusioner.

Dette lager er ikke tilgængeligt for ”sund fornuft” og rationel argumentation. Til gengæld er der frit lejde for sansesproget. Altså billeder, lyde, kropsfornemmelser, duft og smag. Både dem der kommer fra den virkelige verden, (det er derfor musik og dufte kan påvirke os så stærkt – de vækker vores følelsesmæssige erindringer), og dem der kommer fra din egen forestilling, (det er derfor du kan blive skrækslagen ved tanken om, at noget ondt skal ske dem du elsker.)

Når du lærer at beherske dit eget sansesprog, er du også herre over dine følelser, dine tanker og din krop.

Vil du vide mere? Så dan dig et overblik på www.nlpu.dk – eller meld dig til et infomøde den 7. december 2016 kl. 19 – i Aarhus.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig – jeg svarer hurtigt:-)

Med Varme Gensynshilsener

Anni Simonsen

* Nervesystemet udvikler sig igennem hele livet. Det fødes relativt ”nøgent” og igennem vores opvækst er det vores forskellige påvirkninger, der bestemmer hvordan vi kommer til at opleve og fortolke begivenheder i vores omverden. 
Enhver opvækst er forskellig – selv tvillingers. Vi møder aldrig præcis de samme påvirkninger. Derfor fungerer også vores neurologiske system forskelligt. Og derfor taler vi på en måde hvert vores ”nervesystem-sprog” (NLP). Ét menneske – ét sprog. 
Som SundhedsCoach og NLP Practitioner får du A-nøglen.

Sådan bruger du din mad som super-power-brændstof

Får du nok ud af hverdagen, og er du så aktiv som du ønsker at være? Med kun få justeringer i dine madvaner, kan du opnå store forandringer. Læs med her – 

mad32

 

Skrevet af gæsteblogger og Sundhedskonsulent/SundhedsCoach Ivonne Lindahl Pedersen.

Din krops energi

Kender du følelsen af at være totalt udmattet, håbløst træt og ude af stand til at holde sofaen væk fra ryggen? Det tror jeg de fleste kender til, men sådan behøver det ikke at være.

Efter en lang periode med alt for få timer i døgnet, og en følelse af drænet energi, satte jeg mig for at finde ud af, hvordan jeg fik opdraget min sofa noget bedre. Svaret viste sig at være simpelt og endda logisk. Min krop fik simpelt hen ikke den rigtige næring, og hvis den gjorde, var det på de helt forkerte tidspunkter, i forhold til min drøm om hvor aktiv jeg skulle være, og hvornår jeg skulle være det.

Brug madens brændstof, reservedele og smørelse

Der er mange, lige fra sundhedsapostle til læserbrevsskribenter, der udtaler sig om kulhydrat, protein og fedt, og det er efterhånden blevet ord, der siges uden betydning, men tænk, hvis du rent faktisk kan bruge maden, i stedet for at føle dig (mis)brugt af den.

Betragt kroppen som en maskine, der med de bedste intentioner arbejder alle døgnets timer, på at udføre og gennemføre netop de ting i maskinrummet, som der er besluttet i cockpittet. Det kræver tilføjelse af både benzin, reservedele og smørelse, for at hele maskineriet arbejder sammen.

Kulhydrat er her en vigtig kilde, da den med funktionen som benzin, gør det muligt, at hele maskinen arbejder.

Protein gør det muligt at indsætte nye reservedele, når maskinen dagligt har brug for at få lappet, udskiftet og tilført nye dele.

Fedt er, med sin afgørende faktor som smørelse, uundværligt. En motor uden olie, kan få hele maskinen til at stå af, uanset hvor meget benzin der tilsættes.

Kunsten er nu, at bruge maden til at opnå netop det du gerne vil. Måske ønsker du, at dine humørsvingninger var mindre invaliderende, din hovedpine mere overkommelig, eller at du har netop den energi fordelt ud på dagen, som du drømmer om. Uanset hvad, så kan du nå dette mål, ved at hælde benzin, reservedele og smørelse på maskinen, på de rigtige tidpunkter. Sagt med andre ord, så kan du påvirke og styre dit blodsukker ved at bruge maden til netop det du ønsker.

Glykæmisk Indeks (GI) – mærkelige ord med stor mening

Når maden hældes på maskinen, kommer det videre ned i maskinrummet, hvor det bliver fordelt og brugt efter først til mølle princippet. Er der masser af benzin, reservedele og smørelse, kører hele kroppen på højtryk og arbejdstempoet kan sættes op. Er du derimod lidt sparsom med det du tilfører, nedsættes maskinens arbejdstempo, og den får svært ved at følge med. Dette er i princippet, hvad der sker, når du knokler derud af med 100 km i timen, samtidig med at dit blodsukker er ustabilt. Du arbejder ikke effektivt, og kan i værste tilfælde ødelægge maskinen.

Forestil dig, at du generelt spiser sundt og efter den nyeste trend med både Skyr, Blåbær og Proteindrikke, forholdsvis faste spisetider tre gange om dagen, og fast træning hver anden eftermiddag. Forestil dig at du har oplevelsen af at være sund, selvom du tit er træt, når sofaen melder sig lige efter aftensmaden.

Forestil dig nu, at du kunne få lige så meget ud af din træning, bare på den halve tid, samtidig med at du først vil høre sofaens kalden to timer senere – udelukkende ved at have fokus på at lave et stabilt blodsukker. Sværere behøver det ikke at være.

Al mad vi spiser, påvirker os. Har du brug for hurtig energi, for at kunne holde dig vågen til endnu et møde, skal du spise mad der får dit blodsukker til at stige med det samme (uden naturligvis at falde med det samme igen) Dette kræver mad med en høj GI værdi. Har du derimod brug for at have energi til et møde der først starter om et par timer, skal du spise mad, der får dit blodsukker til at stige langsomt. Her vil det kræve mad med en lav GI værdi. Med fine ord betyder det, at ananas- der har et højt GI er fortrinlig sammen med lidt mandler, når du lidt på bagkant skal have fyldt energi på i en fart. Hvor et æble – der har et lavere Gi er super sammen med mandler, hvis din energi skal tilføres stille og roligt. Du kan dermed bruge maden, til netop det du ønsker at opnå.

Her er et eksempel

En ting er at læse og høre forklaringer, en anden ting er hvordan det kan gøres i praksis. Her er du din egen ekspert og kun du ved hvad der er bedst for dig og hvordan din hverdag hænger sammen. Husk blot at tilpasse typen af mad med dine aktivitetsvalg.

Eksemplet herunder kan give dig inspiration til den optimale energi.

madx

 mad2x

Læg mærke til hvordan din krop reagerer på det du spiser og prøv dig frem. Skift ud i typen af mad og tidspunkterne hvor du spiser. Læg mærke til de små positive ændringer, følelsen af lidt mere overskud, lidt mere overblik, lidt mere glæde, lidt mere energi.

For mig viste det sig at være et yderst effektivt redskab, at blive bevidst omkring madens betydning for netop mit maskineri og ikke mindst, at jeg nu ved at det er op til mig at bruge maden.

Rigtig god fornøjelse!

Ivonne Lindahl Pedersen

Sundhedskonsulent og SundhedsCoach

Vil du gerne have blogindlæg direkte i din mailbox? Så klik på det lille “follow” nede i højre hjørne. 

Tre ting der giver dig en kærlig Jul uden konflikter

love-christmas

Er du træt af at dine forhold ind imellem havner i konflikter? Så læs med her.

En konflikt er et sammenstød i mellem forskellige holdninger og værdier. I sig selv ganske forfriskende og tacklet fornuftigt kan dine konflikter endda udvide din horisont og gøre dig klogere! Det er snart Jul – så her er min “2. søndag i advent gave” til dig.

Det eneste du skal gøre er, at følge nogle helt enkle regler, og aflære nogle af de unoder du (måske) har pådraget dig i årenes løb.

Regel # 1 – Glem ”Jeg har ret og du tager fejl” – vælg ”vi er ikke enige, men jeg er interesseret i hvad der ligger til grund for din holdning.”

I det øjeblik vi møder udsagn eller adfærd, vi ikke er enige i, trasker den hellige ”rigtig-forkert” ko ind på marken. Uanset om det handler om indretning, børneopdragelse, overførselsindkomster, flygtningepolitik, påklædning, motionsformer, daglige prioriteringer – eller hvad du end kan komme i tanke om – så er hver enkelt af os ganske overbeviste om, at ”min mening er den rigtige”. Den anden har bare ikke forstået det endnu. Så derfor må jeg få ham/hende til at opdage det! Sådan! Det handler bare om at finde de rette argumenter, og være tilpas velformuleret, så skal det nok lykkes. Og på den måde kan en lille fjer blive til fem velvoksne julegæs af den skræmmende og aggressive slags.

Næste gang, så giv dig selv lov til at trække vejret og blive nysgerrig på, hvad der får andre mennesker til at vælge andre holdninger. Har de altid haft denne her mening, eller er der mon sket noget i deres liv, som har affødt den? Det er spændende, ikke? Du kan få en rigtig interessant historie, som både gør dig langt mere forstående og tolerant og oven i købet kan udvide din horisont.

Regel # 2 – Du har IKKE den store tankelæsereksamen. Hvis du tror at du ved hvad den anden ”i virkeligheden” mener og hvorfor han eller hun ”i virkeligheden” siger eller gør dette eller hint, så øv dig i at tage ting for pålydende.

Hvor tit har du hørt dig selv sige noget i retning af, ”det siger du jo bare fordi……” – eller ”det der gør du kun fordi….”. I blind tillid til at dine intuitive tolkninger har langt større sandhedsværdi end den andens påstande. Bare rolig. Det er kun et udtryk for, at du prøver at passe på dig selv. Hvis du forudser et eventuelt svigt, en løgn eller en fortielse, så undgår du jo at blive skuffet senere…..

Til gengæld opnår du også at smadre tilliden i den relation, du taler ind i.

Ingen af os fortæller ”hele sandheden”. Vi leverer et tilpasset udsnit, fordi hverdagen ganske enkelt ikke levner plads til ”hele historien”. Men når du og jeg taler sammen, så er en del af vores kontrakt, at du skal respektere det ”udsnit” jeg vælger at give dig. Hvis jeg siger ”jeg elsker dig”, så elsker jeg dig. Det kan også godt være at jeg synes du er træls nogen gange, når du er jaloux eller kontrollerende. Eller doven, når du bruger lidt for lang tid på sofaen eller på Facebook. Men jeg vælger at sætte fokus på, at jeg elsker dig. Hvis din respons så er at ”det siger du bare fordi, at jeg har sagt at jeg gerne vil høre dig sige det” – ja så har du muligvis delvist ret. Men derfor elsker jeg dig stadig. Det er ikke enten-eller. Det er både-og. Så tro på mig. Nyd kærligheden i stedet for at fokusere på eventuelle uudtalte forbehold.

Regel # 3 – Drop ”dutteriet”. Altså lad være med at starte din sætning med ”du”. Tag udgangspunkt i dig selv, og sig ”jeg”.

Du er – du mener – du gør – du kan – du skal – du skal lade være med –

Hvis din ven eller partner fortæller dig at ”du er fraværende”, ”du er mere interesseret i X end i mig” eller ”du elsker mig ikke mere”, så ”dutter” de dig. Det er ikke rart, når andre fortæller dig hvad du er, vil eller kan. Dine følelser, tanker og holdninger sættes ud af kraft, og du skal i gang med at forsvare dig.

Hvis de på den anden side siger ”jeg synes”, ”jeg tror”, ”jeg er bange for”, så er de for det første langt mere ærlige og for det andet holder argumentet sig på et holdningsniveau i stedet for at påstå at deres frygt, forbehold eller meninger er mere gyldige end dine.

Det var tre enkle regler. Tre vaneændringer. Tre små justeringer, som giver dig langt mere ligeværdig, meningsfuld og respektfuld kommunikation, og dermed skaber relationer med chancen for at udvikle sig og inspirere begge parter.

Brug det – bare her i julemåneden. Og glæd dig over de gaver du både får og modtager, når du viser den anden venlig opmærksomhed, respekt og interesse. Den dejlige bivirkning er, at du kommer til at føle dig som et bedre, mere kærligt og værdigt menneske.

Rigtig god fornøjelse.

Vil du vide mere om hvordan små justeringer i din kommunikation kan give dig både bedre følelser, mere selvværd og stærkere forhold, så kik ind mandag kl. 17 i Viby. Her fortæller jeg dig om hele konceptet og hvordan du kan bruge det til gavn for dig selv og andre.

Det er selvfølgelig gratis, hyggeligt og helt uden forpligtelser til andet end et par givtige timer:-)

Husk at melde dig til – så sender jeg dig en finde-vej-beskrivelse.

Læs mere om hele konceptet her.

Varme julehilsener fra Anni