SÅDAN HÅNDTERER DU KONFLIKTER OG UNDGÅR SKÆNDERIER

Du hører dem hele tiden. Rabiate, stødende og helt forkerte holdninger. Udtrykt som fordømmelse og vrede – marineret i ønsker om at straffe og påføre skyld og skam. Om indvandrere, om chefer, om forstokkede naboer eller familiemedlemmer – om børn, hunde, ældre, unge, landmænd, fiskere, kommunalarbejdere, psykologer, pædagoger – alle kan vi få et drag over nakken i debatten.

Politikerne er verdensmestre i at dyrke og kultivere konflikter. De lever af det. De vinder valg på det! Meget tankevækkende….

Derhjemme – indenfor vores egne fire vægge – trives konflikterne også. Som par kan vi bruge oceaner af tid på at nedgøre, afrette, irettesætte – som forældre slås vi med næb og klør for at få vores børn til at opføre sig ordentligt, så de ikke kaster skam over os. Og ødelægger tingene for sig selv.

Fakta er – vi tilhører måske samme art, men vi er ikke enige.

Det er et livsvilkår.

Der skal kun to mennesker til, for at skabe en konflikt. To mennesker, som har forskellige opfattelser af rigtigt og forkert. To mennesker, som er klar til at slås for deres holdninger.

Gør det konflikter til et problem!?

Nej – konflikter er en berigelse. En skøn nuancering af vores egne meninger. En mulighed for udveksling, inspiration, læring og udvikling.

Det kræver selvfølgelig, at du håndterer uenighederne – de potentielle konflikter – som noget vigtigt og interessant.

Typisk kaster vi os ind i konflikter med hovedet først, intenst optagede af at finde på de mest hårdtslående argumenter og vinde diskussionen.

Det vil ikke give dig nogen gevinst.

Det vil til gengæld – ro, opmærksomhed og lydhørhed.

Så hvad gør du?

Du vækker din indre nysgerrighed. Du finder det sted inde i dig selv, hvor du kan undres uden at dømme. Og derfra lytter du.

 

TÆNK!

Gad vide hvad der er sket i det her menneskes liv, siden han/hun har valgt denne holdning?

Gad vide hvordan det her unge menneske, (måske dit eget afkom) kan være så fastlåst – hvad sker der derinde?

Gad vide hvad han/hun savner for at føle sig tryg…..?

Sådan et afsæt for en samtale, kan være ekstremt givende.

 

SPØRG OG LYT

Vil du have et effektivt trick, for at skabe kommunikation i stedet for konflikt?

Så kommer det her:

Lyt og spørg.

Og når du spørger, så benyt dig af HV spørgsmål.

Et HV spørgsmål er et spørgsmål, der starter med HV (surprise:-)

HVAD. HVEM. HVORDAN. HVORNÅR. HVILKE.

Man kalder det også for ”åbne” spørgsmål. Og det er præcis hvad de gør. De åbner. Når du stiller HV spørgsmål, så åbner for du den andens tanker og forestillinger. Med et HV spørgsmål får du adgang til et andet menneskes dybere tanker, forbehold, erfaringer, oplevelser, frygt, ønsker, håb – og derinde finder du formodentlig en form for forståelse for, hvorfor han/hun tænker og mener som tilfældet er.

Sidegevinsten er, at du bliver pokkers klog. Du behøver ikke at være enig i det du hører – det er du næppe – men du kan forstå det! Og så behøver du ikke at diskutere, dømme eller nedgøre. Så bliver konflikten til kommunikation og indsigt. Og det er meningen med den!

God fornøjelse

KH

Anni

Er du sur?

Er du blevet en brokkerøv?

En vrissenpind?

En vaskeægte syrling?

Sådan en som er mest optaget af at opdage ”fejl og mangler” hos dine nærmeste – og meget gerne påtaler samme fejl og mangler?

Er du styret af en indre diktator, som tror at din værdi stiger, for hver gang du devaluerer andre mennesker?

Selvfølgelig er du ikke det. Du er et ordentligt og kærligt menneske. En god ven og en omvandrende opmuntring. Jeg ved det. Det er jeg også. Og alligevel, så en gang imellem….. – så sniger den lille djævel sig ind på mig……

Så kan jeg høre mig selv sige ting som:

”Jeg er sikker på, at støvsugeren også godt kan nå ud i hjørnerne.”

”Gider du ikke godt at lukke de skuffer efter dig – det ser ærlig talt sjusket ud!”

”Hvis det er vigtigere for dig at komme ud og fiske (igen), end at være sammen med mig, så synes jeg da bare, at du skal sige det…”

Og ved du hvad det værste er? Jeg bliver så sur i sjælen af det. Det er som om mine øjne vænner sig til kun at se det, som virkelig er træls og trist og urimeligt. Alt det andet forsvinder. Eller bliver i hvert fald ganske usynligt.

Og så sker det! Min følelse af at være elsket, forsvinder. Oplevelsen af at jeg er en god ven, en god kæreste, en god søster, datter, mor – den forsvinder også. Fader ud og går i opløsning.

Måske tænker du, at der altså nogen gange er rigtig god grund til at være utilfreds og til at brokke sig….. Tjae – måske. Men hvad får du ud af det?

Din mand, kone, kæreste, ven, kollega, søster, bror, søn, datter, nabo – får selvfølgelig at vide, at du ikke er tilfreds. Men bliver de opildnet af lyst til at glæde dig? Springer de i vejret, fyldt med energi og en ubændig trang til lige præcis at gøre din dag fantastisk?

Nej vel?!

Og du selv? Bliver du glad i låget? Får du, hvad du gerne vil have?

Nej vel?!

Så, lad os prøve noget andet. Lad os skifte vinkel. Flytte blikket væk fra støv, rod og trælse vaner – og hen til alt det vi holder af. Alt det smukke og dejlige. Alt det varme og kærlige. Alt det du ville savne, hvis alle de her mennesker ikke var i dit liv. Det du ville sørge over, hvis de pludselig forsvandt……

I dag – bare i dag – så giv dig selv lov til UDELUKKENDE at påtale det gode. Det skønne og sjove og helt uimodståelige. Fortæl dine venner at du påskønner dem. Fortæl dine kolleger, hvorfor du elsker at arbejde sammen med dem. Fortæl din partner, hvorfor livet ville være trist uden ham eller hende. Og husk at fortælle dine børn, hvor usandsynligt heldig du er, at du har fået netop de her unger.

Snak om de gode oplevelser, der har været. Om de glæder de har givet dig. Om alt det i fortiden, som du nyder at tænke på.

Fortæl om dine drømme og vis mennesker omkring dig, at du holder af dem.

Alt det andet – alt det trælse – forsvinder ikke, men du flytter blikket fra det.

Du navigerer med vilje din opmærksomhed hen til de ting, som giver dig glæde og energi. Og som giver de andre glæde og energi.

Gør det bare i dag. Og måske i morgen. Og vurdér så hvordan det er rarest at være dig.

Det er simpelt – og det er samtidig en lille smule svært. Fordi det handler om vaner. Men vaner kan brydes og ændres – du har gjort det masser af gange og du kan gøre det igen.

Rigtig god fornøjelse.

KH

Anni

ps – del gerne:-)

Skal man finde sig selv for at finde kærligheden?

Kærlighed

De gange hvor jeg har været ”imellem parforhold” har jeg næsten altid fået de samme råd.

”Find nu dig selv, inden du går ind i et nyt forhold.”

”Når du har det godt med at være alene, er du klar til et forhold. Man skal ikke bare springe fra det ene forhold til det næste.”

”Du skal lære elske dig selv, før du virkelig kan elske et andet menneske.”

Og hør nu her – det hele er givetvis rigtig klogt. Fornuftigt. Måske endda sundt. Vi skal ikke være sammen med andre mennesker med det ene formål at undgå ensomheden. Det er en skæv drivkraft for fællesskabet. Men at lovprise ensomheden klinger bare helt irrelevant i mit system.

Hvad er formålet med at være alene?

Det minder mig om en gang for mange år siden, hvor jeg var på en slags ”retreat”. Vi skulle være stille i fire dage, og dagene gik med at lave hypnotisk dans til meget grim musik og sidde overfor andre mennesker, kigge dem ind i øjnene og svare på spørgsmålet ”hvem er du lige nu?”

Jamen det kunne jeg ærlig talt også godt tænke mig at vide, men nixenbixen om jeg ville udforske det i selskab med et væsen, jeg slet ikke kendte eller havde lyst til at lære at kende – bare fordi en kursusplan påbød mig det. Jeg stak halen imellem benene og stak af efter mindre end to dage.

Pointen er, at jeg eksisterer bedst i et meningsfuldt fællesskab. Jeg forstår mig selv i samspillet med andre. I udvekslinger og udfordringer. I kommunikation og pingpong.

De vanskelige alene-øvelser

For otte år siden var jeg stadig gift med mine børns far. De foregående 22 år havde jeg haft hjemmeboende børn, og var i den grad defineret ved min rolle som mor og hustru. Som værtinde, datter, søster. Veninde og samarbejdspartner. Som underviser og terapeut. Og jeg manglede at forstå hvem jeg var inde under alt det her. Hvem der gemte sig i krogene, og måske kunne lokkes frem, når alle rollerne fik ro. Så jeg drog alene til havet. Satte mig i en uge på stranden og gloede ud over bølgerne. Tændte bål og drak vin om aftenen imens jeg kløede labradoren bag ørerne og prøvede at lytte ind til stilheden. Det var stort! Skræmmende. Men meget velgørende.

Jeg øvede mig og blev god til det. Og det gav mening, sandsynligvis fordi det ikke var iscenesat af andre, men valgt af mig. Jeg kunne forlade ensomheden præcis når jeg ville – og jeg kunne bruge den til netop det jeg havde brug for. Ingenting var forbudt – men jeg kunne eksperimentere og prioritere, som jeg følte for fra minut til minut.

Jeg var dengang meget uvant med at være alene, og alene den øvelse var en udfordring. Jeg lærte at holde af det. I dag elsker jeg det. Men der er stor forskel på at være alene og så være ensom. Jeg kan sagtens være alene i mange dage, hvis bare jeg ved, at der en derude, som elsker mig. At alenetiden får en ende. At det ikke er en statisk situation, men en overgang.

Forskellen på alene og ensom

Lige nu er min elskede væk i tre uger. Det er ok. Jeg er alene. Men jeg er ikke ensom. For jeg ved at min mand kommer hjem igen. Så pointen er – jeg har det godt med at være alene. Og jeg har det godt med at have en partner. En som jeg kan dele livet med. En som udfordrer mig og elsker mig og forkæler mig og stiller krav til mig. En jeg kan planlægge højtider og ferier sammen med. En jeg kan småskændes med og sidde op ad i sofaen om aftenen. En jeg kan ligge i ske med, selvom det ikke er hver nat.

Ind imellem har vi alle helt sikkert brug for lige at finde os selv. At finde ro til at stille ind på den kanal, der sætter os i forbindelse med os selv. Men det er ikke raketvidenskab og det behøver frem for alt ikke at kræve cølibat eller ensomhed i årevis.

Accepten af dig selv har betydning

Om jeg elsker mig selv? Ja for søren – nogen gange meget. Andre gange mindre. Som alle andre, så skal jeg også gøre mig fortjent til at blive elsket, selvom det er af mig selv. Jeg skal levere en indsats. Jeg skal gøre mig umage. For at føle mig god nok og elskværdig, skal jeg bidrage aktivt. Og når jeg gør det, så elsker jeg mig selv. Og nej – jeg står ikke og siger det til spejlet om morgenen. Der siger jeg som regel ”godmorgen – du trænger til en kærlig hånd”, men når morgenrutinerne er overstået, så ser det altid lidt bedre ud.

Men det er sandt, at når jeg gør mig umage – og når jeg viser mig selv respekt og kærlighed – så er det også meget nemmere at rumme og elske andre. Store og små – fremmede og nærtstående. Så behøver jeg nemlig ikke at være på krigsstien over for andres noder og unoder. Accept af mig skaber omgående accept af andre.

Og se – det er spændende. For når vi holder af og accepterer os selv, bliver kravene til en potentiel partner langt mere runde og bløde – mere elastiske og bøjelige. Så bliver vi mere selvforsynende, og Og så kan det vise sig at kærligheden er netop der, hvor vi mindst venter at finde den.

Eller er det bare mig?

Kram og tanker fra Anni…